Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ringstinderne ... - Ordbøgerne: T - tilsynshavende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
Ringstinderne—Rîo de Janeiro
130
tilsynshavende—tiltale
landsting. Byen fik i slutningen af 11 aarh. et
benediktiner-abbedi, R. kloster, som efterhaanden blev
meget rigt og bestod ogsaa efter reformationen som
klosterlig stiftelse. 1660 gik det over i privateie. Den
vakre klosterkirke skriver sig fra 12 aarh. og blev 1909
færdigrestaureret; i middelalderen et søgt valfartssted.
Ringstinderne, tre vakre tinder i den sydvestre del af
Horunggruppen; nøiagtige høideangivelser foreligger ikke.
Mod n.v. skyder Ringsbræen sig ned i den øvre del
afRingsdalen, der fører ned til Fortundalen i Lyster.
Ringtrommel, se Rui.
Ringvassø, en 666.66 km.^ stor, bjergrig og spredt
bebygget ø straks nord for Tromsø. R. hører med en
del til Tromsøysund, en del til Helgøy og en del til
Karlsøy herred i Tromsø amt. Skulgamtinderne i syd
er 1000 m. Mod sydvest er R. skilt fra Kvaløen ved
Kvalsundet og mod øst fra Reinøen ved Langsundet.
Nordkysten er sterkt indskaaret af fjorde. Der er mange
vande. I 1900 boede der ialt 1019 mennesker paa øen.
Ringvikling, se R i n
g-anker.
Ringøgler (annulata),
en liden underorden af
øglerne. Enten
lemme-løse eller med meget
smaa forlemmer.
Mangler skjæl; huden er
istedet opdelt i firkantede
felter ved tverfolder og
længdefolder. 49 arter
er kjendt. De fordeler
sig paa fire slegter og
findes saavel i den gamle
som i den nye verden.
Ligner metemark i
levevis og findes ofte i
termittuer. I Europa
findes der bare én art
(amphisbæna cinerea),
der lever i Spanien.
Rink, Hin rich Johannes (1819—93), d.
naturforsker og embedsmand; 1844 dr. phil, i Kiel. 1848—50
reiste han som geolog med offentlig understøttelse i
Nord-Grønland; hans undersøgelse og beskrivelse af
indlands-Isen blev af største betydning for udformningen af
istids-teorien. Senere bereiste han Syd-Grønland og gik
fra 1853 i statens tjeneste som embedsmand paa
Grønland, tilslut som direktør for den kgl. grønlandske handel
(1871—82); efter sin afsked levede R. i Kra., hvor han
døde. R.s navn vil altid nævnes som det første og største,
naar talen er om Grønlands natur og folk. Hans
litterære hovedverk: «Grønland, geografisk og statistisk
beskrevet» (2 bd., 1852—57; udvidet eng. udg. 1877), vil
altid være hovedkilden til Grønlands geografi, ligesom
hans embedsvirksomhed blev af megen betydning.
Rinmanns grønt, koboltgrønt, en blanding af
koboltoksydul og zinkoksyd, erholdes ved samtidig at
fælde en opløsning af et kobolt- og zinksalt og gløde det
tørrede nedslag. Arsenholdigt R. g. er særlig vakkert grønt.
Rinoskop, rinoskopî, se Rhinoskop.
Rio (sp. og port.), elv.
Rio de Janeiro. (Fotograferet fra luftballon.)
Riobamba, Sydamerika, by i prov. Chimborazo i
republ. Ecuador, paa sydøst-skraaningen af vulkanen
Chimborazo, 2798 m. o. h., med 12 000 indb. (1909), den
fjerde by i Ecuador. Ofte hjemsøgt af jordskjælv, som
fuldstændig ødelagde R. 1799.
Rio Bermejo [- berméJio], Sydamerika. 1. Bielv til
Paraguay fra n.v., opstaar af flere kildeelve fra
Øst-Kordiljerne og gjennemstrømmer Nordvest-Argentina,
hvorR.B, danner grænsen mellem Chaco Austral og Chaco
Central. — 2. Rio Ver mej o, elv i prov. San Juan i
Vest-Argentina, rinder fra Kordiljernes hovedkjede mod
s.ø. og taber sig i det ørkenagtige lavland.
Rio CuartO [- kva’rto], Sydamerika, by i den
argentinske prov. Cordoba, n.v. for Buenos Ayres ved elven
R. C., med ca. 15 000 indb.
Rio de Janeiro [rm-de-zaneiru], Sydamerika,
Brasilien. 1. Stat i forbundsrepublikens sydøstlige del mellem
staterne Espiritu Santo, Minas Geraes, Sao Paulo og
Atlanterhavet, 68 982 km.^ med 1061418 indb. (1907).
Gjennemskjæres fra s.v.
til n.ø. af Serra do
Mantiqueira i vest og
Serra do Orgaos i øst
og har en rigt udviklet
kyst med bugten Bahia
de Rio. Indbringende
jordbrug (kaffe, sukker,
bomuld, sydfrugter) og
industri. Vigtige byer
er Nictheroy (hovedstad),
Petropolis, Campos. —
2. Forbundsdistrikt^
Municipio neutro,
uafhængigt af staten R. de
J., ved Riobugten,
1394 km.^ hvor — 3.
Byen R. de J.,
Brasiliens hovedstad og
vigtigste indførselshavn,
ligger under 20° 54’s. br.
og 43° 4’ v. 1. langs vestsiden af Riobugten, med en af
jordens vakreste indseilinger, som delvis dækkes af en
halvø med den 387 m. høie Pao de Açucar (sukkertoppen),
og som er sterkt befæstet (forterne St. Joao, Santa Cruz,
Lage og Villegagnon). Byen ligger i et kuperet terræn og
beherskes i s.v. af høiderne Corcovado (682 m.), Miranto,
Tijuca og Martha. R. de J., hvis aarlige middelvarme
er ca. 22° C. og regnhøide 1091 mm., var før usund,
men ved hygieniske foranstaltninger og nye reguleringer
med brede gadeanlæg (Rua Ouvidor, Avenida Central,
Avenida do Beiramar) er den gule feber næsten ganske
udryddet. Har mange kirker, pragtbygninger og vakre
offentlige pladser (Praça da Republica), botanisk have,
museum, nationalbibliotek, astronomisk observatorium,
medicinsk fakultet, polyteknikum, kunstakademi, flere
teatre o. s. v. Overordentlig vigtig handelsby med
regelmæssige anløb af 15 dampskibslinjer (ved 7 km. lange
kaier) og forbindelse med alle brasilianske kyststater.
Jernbaner til de nærmeste stater og elektriske baner
mellem de forskjellige bydele. Residensstad
(forbundsregjering, forbundsforsamlingens to kamre, høiesteret,
nach — @ apparent, seeming,
ostensible — (?) apparent; en
apparence; selon, à en juger sur, à
en croire les apparences.
tilsynshavende se
opsynsmand.
tilsætning — ® Zusatz m,
Zu-that f - © addition; (bestanddel)
ingredient - (?) addition f;
(bestanddel) ingrédient m.
tilt © telt, regnseil paa baad,
vogn; lægge telt, seil over, tjelde;
helde paa; reise paa kant; vippe;
støde med; turnere, bryde lanser;
styrte frem som i kamp; helde,
falde; stød, sUk; turnering;
dyst-(løb); beld(ning).
tiltag — ® Eifer m. Energie f
— © energy, enterprise — (?)
énergie f, zèle m.
tiltage — (g zunehmen,
wachsen ; (t. sig) sich anmassen, sich
herausnehmen — © increase, grow;
(t. sig) assume (to one’s self) — ®
augmenter, croître ; (t. sig) usurper,
s’arroger.
tiltagen(de) - ® Zunehmen n
— (^ increase — ® augmentation
f, accroissement m.
tiltakke: tage t. (med) - (g
vorlieb, fûrlieb nehmen — © put
up with, be satisfied with — ® se
contenter, s’accommoder (de).
tiltale — (£) anreden, -sprechen;
gefallen; anklagen; (den tiltalte)
ogs. der Verklagte — © accost,
address, harangue; (juridisk)
prosecute, sue; (behage) attract;
(re)-commend, approve itself to; ((den)
tiltalte) the accused, the defendant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
