Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roanoke ... - Ordbøgerne: T - tinsel(ry) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Roanoke—Robertson
146
og adskillig handel. R. er det gamle Rodumna og var
i middelalderen hovedstad i hertugdømmet Roannais.
Roanoke [rdnék]. 1. Elv i Nordamerika, rinder
gjen-nem Virginia og Nord-Carolina og falder i
Albemarle-sund; 720 km. lang. — 2. By i de Forenede stater,
Virginia, ligger ved elven R. ved foden af de Blaa fjelde;
34 874 indb. (1910). I omegnen jerngruber og derfor
betydelig industri. — 3. 0 paa østkysten af Nordamerika,
mellem Pamplicosund og Albemarlesund. Her gjorde
engelskmændene under Walter Raleigh sit første
(mislykkede) kolonisationsforsøg i Nordamerika (1585).
Robbia, Lu ca del la (1399 — 1482), ital. billedhugger
fra Florens, ved siden af Ghiberti og Donatello
ung-renaissancens betydeligste. Hans arbeider naar vel ikke
Donatellos i naturalisme, men viser til gjengjæld en
skjønhedsfølelse, som denne oftest savner. I saa maade
er forskjellen mellem R.s sangertribune med barnefigurer
for Florentinerdomen (.1431 — 37, marmor) og Donatellos
arbeide af samme art oplysende ; af hans andre
marmorarbeider nævner vi reliefferne af forskjellige videnskaber
paa Gampanilen, Florens (1437), en fortsættelse af Andrea
Pisanos (s. d.) arbeider smst.; af broncearbeider det eneste
betydelige: dørfløiene til domkirkens sakristi. Florens
(1446—65). R.s ry er dog først og fremst knyttet til
hans skjønne, glasserede terracottaarbeider, hovedsagelig
relieffer, i enkle farver, væsentlig blaat og hvidt; paa
dette omraade danner han skole, hvis traditioner
gjen-nem hundrede aar fortsattes af hans nedenfor nævnte
nevø og dennes søn. Disse arbeider, der er af udpræget
dekorativ holdning, anvendtes meget som arkitektonisk
virkemiddel. R.s egne verker betegner skolens
høide-punkt; vi nævner blandt hans lunetter og tabernakler
arbeider i domkirken i Florens og i kirken i Impruneta.
Et hovedverk er «Maria og Elisabet:» (S. Giovanni, Pistoja).
Hans mange fremstillinger af madonna med barnet viser
hans yndefulde, fintfølte kunst fra dens bedste side. —
Nevøen Andrea dellaR. (1435—1526) staar Luca nær
i opfatning; man sporer dog nogen tilbagegang baade i
teknik og stilfølelse. — Af Andreas sønner, der fortsatte
arbeidet, er Giovanni della R. (1469—1529) den
betydeligste. [Litt.: P. Schubring, «Luca della R. und seine
Familie», bd. 74 af «Knackfuss’ monografier»,]
Robert [råbær] med tilnavnet le diable (djævelen),
hertug af Normandie 1028—35. Skal have forgivet sin
ældre broder Richard HI for selv at blive hertug. Søgte
med kraft at kue oprørske vasaller og fremkaldte eller
deltog i en mængde feider, saaledes 1034 det mislykkede
tog mod Knut den store i England. Gjorde derefter en
pilgrimsreise til det Hellige land og døde paa
tilbage-veien i Nicæa. Hans liv er ofte behandlet i digtning
(Scribe-Meyerbeers opera). Parodisk behandlet af prof.
Skavland «Gildet paa Mærrahaug». [Litt.: Tardel, «Die
Sage von R. der Teufeb (1900).]
Robert Bruce [rå’bdt brus], se Bruce.
Robert Guiseard [råbær giskår] (ca. 1015 — 85),
normannerhøvding, søn af Tancred af Hauteville; under
kampene i Syd-Italien mod langobarder og græker valgtes
R. G. af sine mænd til greve af Apulien (1057) og tog
derpaa sit land til len af pave Nicolaus II som hertug
af Apulien, Kalabrien og Sicilien. Mod denne ø, som
eiedes af araberne, sendte R. G. sine brødre Godfied og
tinsel(ry)—tintøi
Roger, og 1090 var den helt erobret. Selv indtog han
hele Kalabrien, og efterat grækernes sidste by Bari var
faldt 1071, herskede R. G. over hele Syd-Italien. 1081
landede han i Epirus for at angribe det byzantinske
rige; han trængte langt ind i Makedonien, men uro i
Italien kaldte ham hjem. Efter et erobringstog mod
Rom (1084), som var blevet besat af keiser Henrik IV,
drog R. G. igjen til Epirus, men døde uden at have
op-naaet noget. R. G. er typen paa en normannisk høvding,
tapper, snedig (deraf tilnavnet Viscart) og legemskraftig.
Robert [råbær] Louis Leopold (1794—1835), fr.
maler og kobberstikker, f. i Schweiz, elev af Girardet og
David, studerede videre i Rom. Han dyrkede det
italienske folkelivsbillede i klassicistisk opfatning. Af hans
arbeider kan nævnes «Hjemfart fra Madonna
delFArco-festen> (1827) og «Romerske høstfolk i de pontinske
sumpe», begge i Louvre, R., der stod i høi anseelse,
begik selvmord paa grund af ulykkelig kjærlighed til
princesse Charlotte Bonaparte.
Rohevt’¥\e\xry [råbær-ßori’], Joseph Nicolas (1797
—1890), fr. maler, elev af Gros, Girodet og H. Vernet.
Hans historiemalerier er af betydelig koloristisk og
dramatisk virkning og viser dygtig karakteristik; vi nævner
«Bartholomæusnatten» (1833) og «Religionssamtalen i
Poissy» (1840, Luxembourg). — Hans søn Tony R.-F.
(1838—), elev af Delaroche og Gogniet, viser lignende
kunstneriske egenskaber; af hans arbeider kan nævnes
«Korinths sidste dage» (1870, Luxembourg) og «Dr. Pinel
befrier vanvittige fra deres lænker».
Roberts [rå’bdts], Frederick Sleigh, lord, jarl af
Kandahar og Pretoria (1832—), eng. feltherre;
ud-merkede sig ved Delhis erobring under det indiske
oprør 1857—58, tjente i
Abessinien 1867—68, i
Afrika 1871—72. Viste
sig som en fremragende
hærfører i afghanerkrigen
1878—80; besatte Kabul
12 okt. 1879, foretog
derfra paa tyve dage den
berømte, i engelske
soldaterviser hyppig
besungne marsch til Kandahar,
hvor han slog Ejjub khan
1 sep. 1880. Blev til løn
baronet, 1881 guvernør i
Natal og afsluttede
freden med boerne. 1885—
93 chef for hæren i Indien,
undertvang 1886 Birma.
1892 peer som Lord R.
af Kandahar og
Water-ford. 1895 feltmarskalk
og øverstkommanderende
i Irland. 1899—1900 i Syd-Afrika (se Boerkrigen).
Blev 1901 jarl af K. og P., fik Hosebaandsordenen og en
gave paa £ 100 000. 1901—04 øverstkommanderende for
den britiske hær.
Robertson [rå’batson], William (1721—93), skotsk
historieskriver, presbyteriansk prest, skrev «History of
Scotland under Queen Mary and James VI» (1759) og
Lord Roberts
tinsel(ry) (e) flitter(guld), -stas;
udpynte (med flitter).
tinstøber — ® Zinn-,
Kannen-giesser m — @ pewterer — (f)
potier (m) d’étain.
tint (e) (give et) farveskjær, - tone,
anstrøg.
tintallerken — ® zinnerner
Teller, Zinnteller m — (e) pewter-
plate, tin-plate — (g assiette (f)
d’étain.
tintamarre (î) m, larm,
spektakel, støi.
tintamarrer (f) larme, støie.
tinte - ® Finne f. Blasenwurm
m — (e) bladder-worm, (hos svin)
measles — (î) eysticerque m.
Tinte (î) f, blæk ; farve, in der
T. sein, sitzen være i knibe.
tintement ® m,
(klokke)ring-ning. klemting; klingen; klirring.
t. d’oreilles sus for ørene.
Tintenfisch ® m, blæksprut,
tinter (f) ringe, klemte, kime;
klinge, klirre; (sjøudtr.) sætte paa
beddingsklodser.
tintet — ® finnig - (e)
meas-led, measly - (g ladre.
tinticht, tintig (t) blækket,
blækagtig.
tintin ® m, kling-klang.
tintinnabulary, -lous ®
ringende, klingende.
tinto @ se tent(-wine).
tintouin ® m, sus (for ørene) ;
hovedbrud, bryderi ;
bekymring, uro.
tintøi — ® zinnernes Gerät,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
