Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rodinal ... - Ordbøgerne: T - tital ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Rodinal—Roger
158
tital-titrage
Frankriges og dermed vel hele nutidens betydeligste
billedhugger. [Litt.: L. Maillard, «A. R. statuaire^ (1898);
R. M. Rilke, «A. R.>, bd. 10 af monografierne «Die
Kunst»; O. Grautof, <A. R.» (1908), bd. 93 af «Knackfuss’
monografier».]
Rodinäl er en opløsning, der anvendes til fotografisk
fremkaldelse og bestaar af 50 g. natriumsulfit, 25 g.
potaske og 5 g. p-amido-fenol-klorhydrat i en liter vand.
Ved brug fortyndes den med 10 à 20 dele vand.
Rodknoldbakterier, se Kvælstoffets
assimilation.
Rodney [rå’dni], Georges Brydges, lord, baron
af Stoke- (1718—92), 1759 admiral, erobrede 1762
Martinique fra franskmændene, vandt 1780 en glimrende
seier ved Kap St. Vincent over den spanske flaade og
erobrede 1781 øerne St. Eustace, Martin og Saba.
Beseirede 1782 en fransk flaade ved Martinique, blev
derefter udnævnt til peer og baron.
Rodo^sto (tyrk. Tekfur Dagh), by i det tyrkiske
vilajet Adrianopel, ligger 122 km. vest for Konstantinopel,
ved Marmarasjøen; 18 600 indb., hvoraf den største del
er tyrkere. R. har god havn og er udskibningssted for
korn, bomuld, uld, silke, frugt, grønsager m. m.
Regelmæssig dampskibsforbindelse med Konstantinopel. R.
ligger vakkert til, men bebyggelsen giver et frastødende
indtryk. Sæde for en græsk erkebiskop. R. var i
oldtiden den joniske koloni Bisanthe og kaldtes senere
Rhädestos.
Rodskud (bot.) kaldes de skud, som vokser frem fra
knopper (biknopper) paa en rod. R. findes hos mange
urter og ogsaa hos træagtige vekster, som graaor, asp,
alm, tindved, pæretræ, kirsebærtræ og bringebær. Af
urter med r. kan nævnes: åkertistel, akerdylle og
torskemund. R. tjener som vegetative formeringsorganer. I
andre tilfælde danner der sig r. efter beskadigelser.
Saa-ledes vil en i jorden overskaaren løvetandsrod fra
snitfladen udsende et antal rodskud.
Rodstok, rhizom (bot.) er et slags underjordisk
stængel, trind og mere eller mindre grenet og med smaa,
skjælformede blade. R. kan være vandret og straktleddet
som hos hvidveis, konval, kalmusrod o. m. a. og er da
gjerne et sympodium, eller den er lodret, som hos
aurikel og kjæmpe. I r.s spids sidder om vaaren en stor
knop, som udvikler sig til aarets skud, idet den skyder op
i luften og faar blade og blomster, medens en ny
sideknop samtidig viser sig ved skuddets grund. Allerede i
anlægsaaret danner denne et nyt led paa r., hvorefter
den overvintrer i dettes spids for saa næste vaar at
danne blade og blomster. R. indeholder oplagsnæring
og tjener derved som overvintringsorgan.
Rodtryk kaldes den kraft, hvormed det gjennem
roden optagne vand fra denne presses op i planten. R.
fremkaldes af rodens levende cellevæv: vandet, som er
optaget gjennem rodhaarene, træder ind i rodbarkens
parenkym og presses her ved cellernes saftspænding ind
i karrene. R. kan være betydeligt; hos vinstokken over
én atmosfære. (Se ogsaa Blødning.)
Rodvelte, de af vinden kuldkastede trær, der er
oprevet med hele roden. Forekommer hyppigere i skoge
af træslag med fladt løbende rodsystem (granskogen) end
i bestand af trær med pæleroddannelse (furu).
tital ® Zehn f - (e) ten - (D
dix m.
titan ® Titan m — @ Titan
-(D Titan m ; (kern.) titane m.
titanisk - ® titanisch,
titanenhaft, -massig — (e) Titan(ic)
–® de Titan, titanique.
titanite @ (min.) titanit.
titanium © titanium,
titbit © se tidbit.
titel - ® Titel m — © title —
® titre m.
Titel ® n, titel; tøddel;
paragraf; hjemmel.
titelbillede — ® Titelbild n
-© frontispice - ® frontispice m.
titelblad - ® Titelblatt n —
© title-leaf, -page - ® (feuillet
(m) du) titre.
tithable © tiendepligtig.
Roeaal (heterodera schachtii), i sukkerroer snyltende
traadorm (se A n g u i 11 u 1 i d e r), aarsag til den saakaldte
roetræthed.
Roed, Jørgen Pedersen (1808-88), d. maler, elev
bl. a. af Eckersberg. Han malte portræter og
arkitekturbilleder. Blev 1862 professor ved modelskolen. Han
besad en betydelig tegneevne, og hans sanddruhed i
gjen-givelserne af landskaber og bygninger (danske og ital.)
giver billederne en usvækket værdi. I Statens museum
i Kbh. findes 12 billeder af ham, deriblandt «Haven med
den gamle døbefont», portræter af Drewsen og Marstrand.
R. har desuden malet en del religiøse billeder og har
udført nogle raderinger. — Hans søn Holger Peter R.
(1846—74) lærte hos faderen. Han viede sig de store
emner; vi nævner det kraftige «Optrin af syndfloden»
(1869—70; den store guldmedalje).
Roelofs, Willem (1822—97), holl. maler, en af de,
der først naaede frem til en virkelighedstro
landskabs-kunst i nær tilknytning til Barbizonskolen i Frankrige.
Han behandler gjerne effektfulde scenerier med bred,
kraftig malemaade. R. har havt stor indflydelse paa
senere hollandsk landskabsmaleri, saaledes har Mesdag
været hans elev. Han har ogsaa udført raderinger.
Roermond [rur-], by i Holland, prov. Limburg, ligger
ved Roers munding i Maas; 13 000 indb. R. er
bispesæde og har en domkirke fra 13 aarh. Byen driver
betydelig industri (fabrikation af uld- og bomuldsvarer,
farverier, papirfabrikation m. m.). De tidligere
fæstnings-verker er nu omdannet til smukke promenader. R. er
gjentagne gange erobret, saaledes 1572 af Vilhelm I af
Oranien og 1792 og 1793 henholdsvis af franskmændene
og tyskerne.
Roeselare [ruz-], se R o ule r s.
Rogaland (d. e. rygernes land), gammelt navn paa
det fylke, der i alt væsentligt svarede til det nuværende
Stavanger amt. Navnet R. er optaget i den nyindførte
politimesterordning; distriktet svarer til Stavanger amt,
der ogs^a er foreslaaet at skulle hede R. syssel (amt).
Rogäte (lat., «beder!»), navn paa femte søndag efter
paaske, fordi den indleder de tre rogations-dage
(bededage), da man gik i procession («gangdage») med kors
og kirkefaner over bymarkerne.
Rogatsje’v, by i Vest-Rusland, guv. Mohilev, ligger
paa høire bred af Dnjeper; ca. 12 000 indb., hvoraf en
meget stor del er jøder. Adskillig industri. R. er en
meget gammel by, som omtales allerede fra 12 aarh.
Senere kom R. under Polen og var længe et tvistens
æble mellem Polen og Rusland.
Roger. 1. R. I (1060—1101), greve af Sicilien, yngste
søn af Tancred af Hauteville. 1060—91 kjæmpede han
med araberne og fravristede dem Sicilien, som han
derefter i forening med Kalabrien styrede som et len under
broderen Robert Guiscards overhøihed. Med stor
dygtighed forstod han at fastholde herredømmet over Sicilien
med dets broget sammensatte befolkning, — 2. R. II
(1095—1154), greve af Sicilien 1101—30, konge af Sicilien
og Neapel 1130—54, søn af R. I. Efter Robert Guiscards
sønnesøn Vilhelms død forenede han Apulien med Sicilien
og Kalabrien og vandt tillige Capua, Neapel, Gaëta og
Amalfi samt Tunis og Tripolis. 1130 lod han sig krone
til konge i Palermo, skjønt Innocens II satte ham i ban.
tithe © tiendedel, -part ; (hæve,
betale) tiende.
tither © tiendetager, -samler,
tithymale ® m, (bot.) ulvemelk.
titi ® m, træpiplerke;
gadegut, -unge.
titillation © & ® f, kil(dr)ing.
titiller ® kil(dr)e.
titivate © stelle paa (sig), pudse,
pynte (sig).
titlark © engpiplerke.
title © titel ; (retsudtr.) kapitel ;
adkomst, hjemmel; navn,
benæv-ne(lse); kalde, betitle.
title-deed ©
adkomstdokument, skjøde.
titling © jernspurv; tørfisk,
titmouse © (kjød)meise,
talgokse. blue t. blaameise.
titrage ® m, sortering (af garn).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
