Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rom ... - Ordbøgerne: T - toilé ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173
Rom—Roman
174
toilé-toldbod
tog R.s nedgang rivende fart; man byggede intet nyt
mere undtagen kirker, og oldtidens herlige
bygningsverker medtoges haardt af tidens tand (medmindre de
da lod sig omdanne til kirker), først fra renaissancetiden
begyndte man i nogen mon at verne om denne
fortidens arv. Paa Gapitoliums nordlige plateau laa R.s
borg, arx, og et Junotempel, paa det sydlige plateau det
store tempel for Jupiter, Juno og Minerva; en brat skrent
her kaldtes den Tarpeiiske klippe. Palatium var i
republikens tid foruden af forskjellige templer væsentlig
optaget af privathuse, mest rige folks boliger. Augustus
grundede her keiserpaladset, kort og godt kaldt Palatium,
udvidet sterkt af senere keisere. Mellem de to nævnte
koller laa torvet, Forum, dels hovedsædet for torvhandel,
dels brændpunktet for det offentlige liv; her fandtes
talerstolen, rostra, og i republikens sidste tid og i
keisertiden store basilikaer. Augustus og senere keisere
udvidede Forum betydelig; til gjengjæld optoges det gamle
Forum af triumfbuer, templer og æressøiler; af særlig
betydning var det, at Trajan skabte en forbindelse
mellem Marsmarken og Forum ved at gjennemgrave sadlen
mellem Gapitolium og Quirinalis. Den sterke bebyggelse
af Marsmarken fandt sted fra Augustus’ tid: baade templer
(deriblandt Pantheon), offentlige bygninger og privathuse.
S.ø. for Forum reistes af keiser Titus det store
amfiteater Colosseum; endvidere byggedes i keisertiden store
offentlige badeanstalter og pragtfulde basilikaer. — Af
særlig vigtighed for indbyggernes sundhedstilstand var
1. vandledningerne, der førte drikkevand fra bjergkilder
i overjordiske ledninger paa buer (den ældste fra 312
f. Kr.); delvis er de endnu i brug; i oldtiden har R. havt
en vandrigdom som ingen moderne by; 2 kloaker, der
ledede grundvand og spilvand bort fra dalene; den ældste.
Cloaca maxima, var eg. en overdækket bæk; 3. offentlige
badeanstalter, ihermer, hvor navnlig den fattigere
befolkning (de rige havde badeindretninger i sit hjem) for et par
øre kunde faa glimrende bad og tillige havde leilighed
til alle slags legemsøvelser. — Indbyggerantallet kan ikke
sikkert angives; paa keiser Augustus’ tid anslaaes det
med nogen sandsynlighed til at have været henimod
1 mill. — Fortegnelse over vigtigere ruiner o. 1. (væsentlig
ordnet efter tidsfølgen): 1. gamle grave paa Forum, de
ældste maaske fra omtr. 800 f. Kr.; 2. den saak.
Romulus-grav(?) paa Forum; 3. Servius-muren (fra en senere
restaurering, se ovenfor); 4 det Mamertinske fængsel (opr. vist
en kuppelgrav, efter andres mening en overbygning over
en kilde); 5. rostra, talerstolen; 4. Pantheon (opført af
Agrippa, bevaret i den skikkelse, det fik ved en
restaurering af Hadrian); 7. keiserpaladsruinerne (fra Tiberius’
tid og senere); 8. Titusbuen, Severusbuen og
Konstantins-buen (tre triumfbuer paa el. i nærheden af Forum);
9. Colosseum; 10. Trajansøilen; 11. Marcus-Arelius søilen;
12. Caracallas badeanstalt; 13. Diocletians badeanstalt
(nu dels museum, dels en kirke, indrettet af Michel
Angelo i en af anstaltens fløie); 14. Konstantins basilika
(eg. bygget af Maxentius). (Se pi. Rom, Kart over Rom.)
Rom (rum) er brændevin destilleret af gjæret
sukkerrørsaft eller melasse fra rørsukker. Bliver som alt
brændevin ved lagring aromatisk ved dannelsen af sammensatte
ætere. R. fremstilles ogsaa kunstig af sprit med
sukkerkulør og r.-essens, væsentlig bestaaende af myresurt ætyl
og salpeteræter. En speciel sort aromatisk r. er guava-r.,
fremstillet af guavabær af en til myrtefamilien hørende
psidium-SLTt.
Romagna [råmåna], et landskabsomraade i
Mellem-Italien, udgjorde oprindelig hovedbestanddelen af det
byzantinske eksarkat, hørte senere til Kirkestaten og
omfatter nu prov. Ravenna, Forli og dele af Ferrara og
Bologna. Vel 10 000 km.^ stort med 1.3 mill. indb.
Romagnosi [råmanå’si], Giovanni Domenico
(1761—1835), ital. filosof og retslærd. Efter først at have
været professor i Italien blev han fængslet paa grund af
mistanke om carbonaristiske anskuelser, og tilslut blev han
professor ved universitetet paa Korfu. Særlig bekjendt
som kriminalist («Genesi del diritto penale» m. fl. verker).
Roma locüta est, cau^sa finita est (lat.), «Rom (d. e.
paven) har talt, sagen er afgjort».
Roman (Romanu), by i Rumænien, landsk. Moldau,
ligger 6 km. fra Moldovas udløb i Sereth og ved
jernbanen Bukarest-Veresci. Gammel kirke fra 1541,
seminarium, gymnasium, flere fagskoler. Bispesæde. Vel
14 000 indb.
Roman var i middelalderen hos de romanske folk
be-tegaelsen for enhver fortælling af verdsligt indhold, som
var skrevet ikke paa latin, men paa folkesproget (lingua
romana). Denne ældste r., hvis hjemsted var Frankrige,
hentede sit stof fra ridderlivet og var skrevet paa rimede
vers. Til Norden naaede disse r. omkr. 1250, da ved
Haakon Haakonssøns hof en række af dem blev oversat
paa prosa. Senere opgives versformen, og ridder-r, paa
prosa holder sig til omkr. 1600, da genren faar sin
afslutning med Cervantes’ berømte parodi «Don Quijote».
Allerede hundrede aar tidligere havde italieneren
Sanna-zaro med sin «Arkadia» skabt «hyrderomanen», som i 16
og 17 aarh. var meget yndet. Ogsaa «skjelmeromanerne»,
hvis lange række indledes med det spanske verk «Lazarillo
de Tormes» (ca. 1550; alm. tilskrevet Mendoza), vandt
stor udbredelse. Andre afarter er «den utopiske r.» (Th.
Morus’ «Utopia», 1516) og « reiseromanen» (Defoe’s
«Robinson», 1719). Først med 18 aarh.s engelske
familie-og sede r. begynder dog den moderne r.s
udviklingshistorie. Grundlæggerne er her Richardson, Fielding,
Smollet og Goldsmith. Paa fastlandet udvikles genren
videre af Rousseau («La novelle Héloïse») og Goethe
(«Werther» og Wilhelm Meister» ; det sidstnævnte verk
grundlægger «dannelsesromanen»). I 19 aarh. udviklede r. sig
til at blive den mest yndede og ivrigst dyrkede
kunstform, idet den som ingen anden har vist sig skikket som
udtryk for det moderne samfundsliv i dets utallige
afskygninger. Der er opstaaet og opstaar fremdeles nye
afarter: historisk r., samfunds-r., tendens-r., arbeider-r.,
underholdnings-r. o. s. v.; hoved vegten lægges snart paa
skildringen af det enkelte menneskes psykologi og dets
karakterudvikling, snart paa intrigen, handlingen, snart
paa fremstillingen af milieuet, paa de sociale, politiske,
religiøse, selskabelige og naturgivne faktorer, der
bestemmer menneskelivet. — En skarp grænse, der skiller
r. fra de øvrige episke kunstarter, er det vanskeligt at
trække. Medens det eg. epos (s. d.) skildrer historiske
tildragelser og personligheder, fremstiller r. en række
begivenheder, som har episk sammenhæng gjennem en
hovedperson, som er digterens frie opfindelse, eller som
toilé ® m, bund (i knipling),
toiler © slider, arbeidstræl,
maur.
toilerie ® f, lærredsvarer;
lær-redshandél, -væveri.
toilet ©, Toilette ® f,
toi-lette ® f, toilet; © ogs.
toiletbord, -skrin, -væske; ® ogs.lærred,
tøi (til indpakning); dragt, kjole,
toiletbord - ® Toilettentisch
m - © dressing-table - ® (table
(t) de) toilette f.
toilier (f) m, lærredshandler,
-væver.
toilsome©møisommelig,
møie-fald, besværlig; strabadsiøs.
toi se ® f, favne(maal).
tolsé ® m, (favne)maaling.
toiser ® maale (med favnemaal).
toiseur ® m, (favne)maaler.
toison ® f, (saue)uld, pels,
skind.
toit ® m, tag; bolig, hus; (à
cochons, porcs) svinesti,
toiture ® f, tagverk.
toke © (slang) tørt brød.
token © tegn; I0V2 bog papir.
tol(lepinde) ® Ruderpüock m,
Dolle - © thole, pin - (?) tolet m,
(af jern) demoiselle, dame f.
told — ® Zoll m - © duty,
toll - ® douane f; (t.afgift) droits
pl; (byt.) octroi m.
toldassistent, -betjent — ®
Zollbedienter m — ©custom-house
officer - ® employé de la douane,
douanier m.
toldbod — ® Zollamt n - ©
custom-house — ® (bureau (m)
de) douane f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
