Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romerriget ... - Ordbøgerne: T - tomb ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Romerriget
182
tomb—tommelfinger
ledede, foruden at de greb ind i hele statsstyreisen og
administrationen ved sin intercessionsret, som de nu
ikke alene benyttede for plebeiiske særinteresser, men
for demokratiske samfundsinteresser i alm. — Senatet
var opr. kun raadgivende overfor embedsmændene, som
kunde følge dets raad eller lade det være; men det blev
tidlig regel, at embedsmændene i en række sager skulde
spørge senatet og maatte rette sig efter dets
afgjørel-ser, noget, som dog ikke lovfæstedes. Særlig fra ca. 264
—133 beherskede senatet r. og dannede i modsætning
til de skiftende embedsmænd det faste punkt i rigets
styrelse. (Se forøvrigt Senatet.) Mod senatets
herredømme reiste sig fra 133 stor modstand fra folkepartiets
side, de kampe, som endte med republikens undergang.
— I keiserdømmets statsforfatning maa skjelnes mellem
to trin: «principatet» og «dominatet»; det første, grundet
af Augustus, var ikke straks, men udviklede sig til at
blive et absolut monarki (se nedenfor under Historie),
hvor dog de republikanske former bevaredes; dominatet,
det absolute monarki, hvis udvikling naaede sia
afslutning med Diocletianus og Konstantin den store, bevarede
saa godt som ingen republikanske former, og disse var
ganske uden betydning. — Forvaltningen viser stor
forskjel, naar vi ser paa den ældre republiks tid, da det
dreiede sig om forvaltningen af en enkelt by med
bymark, og paa den senere republiks, da den opr.
byfor-valtning havde maattet udvides til et helt rige. Fælles
var en stor enkelhed, der berôede paa, at staten kun
tog sig af faa formaal i sammenligning med nutidens
stater, og at staten paa mange punkter benyttede
privatvirksomhed til at faa sine indtægter inddrevet.
Overbestyrelsen af finansvæsenet havde senatet; udførelsen
af det nødvendige havde censorerne (s. d.), som
bortforpagtede statens eiendomme for fem aar ad gangen og
ligeledes skatterne. Disse blev opkrævet af de
(enkeltmænd eller) selskaber, der som høistbydende fik dem
og selv maatte holde betjente til dette arbeide;
censorerne ordnede ogsaa de offentlige arbeider, som skulde
foretages i det nærmeste femaar (eventuelt ved licitation).
Tilsynet med statskassen havde kvæstorerne (s. d.). —
Hovedindtægter: indtægter af statsjord, told, i nødsfald
direkte skat (ikke efter 168 f. Kr.) og afgifter af
provinserne, hvilke sidste var de langt overveiende fra 200 f. Kr.
Vigtigste udgifter: til kultus, offentlige arbeider (veie,
vandledninger, broer, templer, bade o. s. v.),
civilforvaltningen (forholdsvis meget liden), forsvarsudgifter og i
republikens seneste tid: kornuddeling til Roms fattige,
der slugte mange penge. En sterk udsugning af
provinserne dels til fordel for statskassen dels til fordel for
enkeltmænd, enten det nu var statholderen, som skulde
have sine mange udlæg for at opnaa embedet ind igjen,
eller skatteforpagterne, som vilde tjene penge, fandt sted
i slutningen af republikens tid. Dette blev afhjulpet
ved keisertidens mere systematiske finansstyre, som i
høi grad gavnede provinserne. — Retsvæsen (jfr.
Romerretten). Romerne har ydet et vigtigt bidrag til
retsudviklingen, særlig i privatretten i behandlingen af
enkelttilfælde, mindre i kriminalretten og det
systematiske. — 1 kongetiden var kongen øverste dommer.
I republikens tid dømte folket (comitia centiiriata) i
sager, der angik en borgers liv og velfærd, i privatsager
dømte særegne domsmænd, der udtoges af prætor (s. d.)’
en af prætorerne var retspræsident. For kriminalsager
nedsattes fra 2 aarh. f. Kr. ofte ekstraordinære domstole
(quæstio), der senere gik over til at være ordinære;
dommerne udtoges af prætors dommerliste for
civilprocesser. Straffene var bøder eller dødsstraf; den sidste
unddrog den domfældte sig ofte for ved at gaa i
frivillig landflygtighed. I keisertiden gik hele
kriminal-jurisdiktionen efterhaanden over til keiserlige
embedsmænd, der selv dømte. — Hæren. I republikens tid
var hæren opr. sammensat af udskrevne borgere, som
var inddelt i legioner (s. d.); tjenestetid fra 17—60 aar.
Normaludskrivningen var fire legioner aarlig; i særlig
farlige tider (anden puniske krig) blev der udskrevet
indtil 23 legioner. Soldaterne maatte opr. udruste og
underholde sig selv (sold først fra ca. 400); udrustningen
var i den ældre tid forskjellig efter vedkommendes
formue, senere blev den mere ensartet. Fra Marius’ tid
blev det skik at anvende hvervede folk, altsaa frivillige,
som kjæmpede for sold og bytte. I ældre tid kjæmpede
hæren som en sluttet falanks omtrent som den græske.
Senere kjæmpede legionen delt i mindre taktiske enheder,
manipier, ordnet i tre rækker, og endnu senere (ved
Marius?) sloges tre manipier sammen til en kohorte;
overkommandoen over hæren førtes af en embedsmand
med imperium eller en forhenværende embedsmand med
forlænget imperium (s. d.). Officererne var seks
militærtribuner ved hver legion samt som stabsofficerer legater
(s. d.); underofficererne var centurioner (s. d.).
Krigstjenesten tilhest var opr. særlig fin og besørgedes af unge
rige mænd, «ridderne»; senere tjente disse mest som
officerer, og til ryt ter tjenesten brugte man
forbundsfæller, anført af en romersk officer. — Foruden
borgerhæren hørte til en eg. hær gjerne en noget større
kontingent af forbundsfælletropper. Augustus oprettede en
staaende hær paa 25 legioner paa 6000 mand, fordelt
omkring i de farlige eller truede provinser i faste leire.
Senere rekruteredes hærene mere og mere fra
provinserne, ja tilsidst fra barbarerne (særlig germanerne). —
F1 a a d e n. En flaade havde r. eg. først fra de puniske
kriges tid, og efter Karthagos fald lod romerne fiaaden
forfalde i den grad, at sjørøvere spillede herrer i
Middelhavet, indtil Pompeius fik dem udryddet. 1 keisertiden
skabtes der faste flaader. Tjenesten paa flaaden var
lidet anseet, og den besørgedes væsentlig kun af
forbundsfæller og frigivne. — Privatliv. Familielivet var meget
fast ordnet. Familien var en stat, hvori husherren
havde uindskrænket magt, saa han kunde udsætte, dræbe
eller sælge sine børn (om den romerske navneskik se
Gens). Hustruens stilling var anseet og langt friere end
f. eks. i Athen. Egteskabets indgaaelse blev i regelen
feiret paa en særlig høitidelig maade; henimod
republikens slutning blev skilsmisser hyppige i de høiere
klasser, og egteskabernes antal sank (Augustus søgte at
raade bod herpaa). — Alt legemligt arbeide besørgedes
mest af slaver, ogsaa meget andet, f. eks. børnenes
undervisning eller tilsynet med dem, for saa vidt de fik
undervisning udenfor hjemmet. Boligernes indretning var
betinget af, at man ikke anvendte glas til vinduer, altsaa
maatte lys (og luft) komme til leiligheden gjennem
aab-ninger i loftet eller døre eller vinduer, som lukkedes
tomb (e) grav(hvælving, -mæle),
tombak — ® Tombak m; (af
t.) tombaken - (e) tombac, -bak,
pinchbeck, Bath metal —
©tombac m.
tombal (f) grav .
tombe (g f, grav(sten).
tombeau (f) m, gravmæle, haug.
tombée (f) f, fald, (vegtskaalens)
udslag.
tombelier (î) m, kjærrekusk.
tomber ® falde; velte; (om
lyn) slaa ned; styrte sammen;
forfalde; aftage; dale; falde
gjennem, mislykkes; indtræffe, t.
juste komme i rette tid, træffe det
rette. t. malade, amoureux
blive syg, forelsket.
tombereau ® m, kjærre.
tomblike © gravlignende.
tombola — ® Tombola f —
@ lottery, tombola — ® tombola f.
tomboy (e) vildkat, vilter pige.
tomcat © (stor) hankat,
tome (é) & (f) m, del (af bog), bind.
tomenteux (g), tomentose ©
(bot.) filtet, lodden, ulden,
tomfool © (plump) narrifas,
tomfoolery © (plumpe)
narrestreger; dumme vitser; tøv.
tomhed — ® Leere f - ©
emptiness, vacuity, inanity; (følelse)
void, vacuum - ® vide m; (fig.)
ogs. vanité, frivolité, insignifiance f.
tomhændet — ® mit leeren
Händen - © empty-handed - (f)
les mains vides.
tomme — (t) Zoll m — © inch
— ® pouce na.
tommelfinger, -tot — ® Dau-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
