Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romersk alun ... - Ordbøgerne: T - Tonsetzer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
191
toothsome—toper
der tilsammen sysselsatte 1511 arbeidere. Adskillig
baadbyggervirksomhed. Af befolkningen opgives (1900)
22 861 at være sysselsat med landbonæring, 5577 med
fiskeri, 1368 med fabrikdrift og stenindustri, 5347 med
haandverksdrift. Der var i 1908 40 sparebanker med
en samlet forvaltningskapital paa 31 352 074 kr. I 1907
var der 15 736 matrikulerede eiendomme med en samlet
matrikelskyld paa 27 580.42 mark. Skyldmarkens
gjen-nemsnitsværdi er 1646 kr. Amtets samlede jordværdi
er saaledes 45 396 680 kr. Den samlede formue opgives
for 1908 til 64 875 000 kr. Udvandringen fra R. a. har
været meget stor (i 1907 1542), men er nu i nedgang
(1908 462). Inden amtet var der i 1907 tre amtsskoler
med tilsammen 101 elever. R. a. hører med sin sydlige
del, Søndmør (5238.87 km.^), til Rergens stift og med
sin nordlige del, Romsdal og Nordmør (9750.74 km.^),
til Trondhjems stift. I geistlig henseende er amtet delt
i syv provstier med 34 prestegjeld og tre bymenigheder.
57 herreder og tre
bykommuner. Fire
sorenskriverier (Søndre
Søndmør, Nordre Søndmør,
Romsdal og Nordmør)
og to
politimesterdistrikter (Romsdal og
Nordmør, omfattende de
tidligere fogderier af
samme navn, og
Aale-sund, omfattende
Aale-sund med Søndmør). I
militær hensende hører
amtet til Søndmør og
Søndre Trondhjems
regimenter af femte
kombinerede brigade(Trond-hjemske). Eksercerplads
paa Setnesmoen ved
Romsdalsfjordens bund.
Der vælges fem
stortingsrepræsentanter fra
landdistrikterne og to
fra byerne (en for
Aale-sund og Molde og en
for Kristiansund). Amtet har ingen jernbaner; men
Romsdals- el. Raumabanen (s. d.) er nu besluttet bygget
og skal straks paabegyndes. Amtet har et udviklet
vei-og telefonnet og gode dampskibskommunikationer. Amtet
er foreslaaet givet navn af Møre syssel (amt).
Romsdalsbanen (Raumabanen), hvorved forstaaes en
jernbane fra Dombaas paa Dovre (i forbindelse med
bane gjennem Gudbrandsdalen) gjennem Lesja,
Lesja-skogen og Romsdalen til Veblungsnes ved
Romsdalsfjordens bund, besluttedes af stortinget i 1908 bygget som
bredsporet bane i byggeperiodens anden del, eller efterat
Dovrebanen maatte være færdigbygget. Forud for denne
beslutning var der gaaet lange og vidtløftige undersøgelser
og diskussioner. Romsdals amt stod splittet. Medens
Aalesund og bygderne om Romsdalsfjorden holdt paa en
bane gjennem Romsdalen, holdt Kristiansund og Molde
paa en gjennem Sundalen fra Opdal (i forbindelse med
en bane over Dovre til Trondbjem), medens en del af
Romsdalsbanen—Romsdals fogderi
192
(Fot. af Axel Lindahl.)
Romsdalshorn og Troldtiridernc.
Nordmørsdistrikterne fortrinsvis holdt paa en linje
gjennem Surendalen til Orkedalen—Meldalen—Trondbjem. En
kommission fra 1875 og 1885 opfører allerede en bane
gjennem Gudbrandsdalen—Romsdalen som en
baneforbindelse, der bør komme i første række. I 1890 besluttedes
Gudbrandsdalsbanen til Otta bygget. Men fremdeles var
der strid mellem alternativerne i Romsdal, og striden
fortsattes. I 1903 og 1907 fik Raumabanen pluralitet ved
afstemninger paa Romsdals amtsting, og i 1908
besluttedes den som nævnt bygget, men først efterat
Dovrebanen var færdig. R. fra Dombaas til Veblungsnes faar
en længde paa 107 km., den er anslaaet at ville koste
8 590 500 kr., ved et senere overslag 10 500 000 kr. I
distrikterne var man lidet tilfreds med, at R. først fik
plads i anden byggeperiode. Særlig fra Aalesund reistes
der et energisk arbeide for at faa arbeidet sat igang
tidligere. Der fremkom forslag fra distrikterne om selv
at skaffe penge tilveie og straks faa arbeidet sat igang
under forudsætning af,
at staten senere
indløste de af distrikterne
udlagte penge. Ved
dygtigt og ihærdigt arbeide
(særlig nævnes
bogtrykker Aarflot, Aalesund)
lykkedes det at faa
sparsmaalet
gjenopta-get og ved
stortings-beslutning af 18 aug.
1911 bestemtes det, at
R. skulde tages under
arbeide straks. Der
afsattes hertil 1 mill,
kr. af statens
kontantbeholdning, og det
bestemtes, at
distrikts-bidraget (1 mill, kr.)
skulde indbetales i de
følgende fire
budgetterminer. Det er
forudsætningen, at banen
skal være færdig til
drift høsten 1918.
Romsdalsfjorden danner fortsættelsen af den brede
Moldefjord. Den skjærer i sydøstlig, senere østlig
retning indover til det sted, hvor Raumas dalføre, den
egentlige Romsdal, fortsætter indover og opover i
fjeldmassen. I partiet mellem øen Sekken og fastlandet er
den 3.5 km. bred og 441 m. dyb. Den smalner jevnt
af mod bunden. Mod syd udsender den bifjordene
Tres-fjorden og Indfjorden, mod øst Fannefjorden,
Langfjorden og Isfjorden. Omgivelserne er storslagne. I den ytre
del frodig, med jevnt stigende, dyrkede og skogklædte
lier; i den indre vildere og trangere med mægtige fjelde
som baggrund (Venjetinder, Romsdalshorn, Troldtinderne
m. fl.).
Romsdals fogderi, 3689.70 km.^ med 27 695 indb.
(1910), omfattede herrederne omkring Molde,
Romsdalsfjorden og Romsdalen: Vestnes, Sylte, Eid, Vold, Grytten,
Hen, Veø, Nesset, Eresfjord og Vistdalen, Rolsø, Akerø,
Frænen, Sandø og Rud. Det udgjør nu en del af Romsdal
toothsome © velsmagende,
behagelig, lækker.
toothy (e) tandet, med tænder;
lækker.
tootsies @ pi, (pusse)lanker.
top - ® (bjergt.) Gipfel ; (træt.)
Wipfel; (sukkert.) Hut m; (fra
t. til taa) vom Scheitel bis zur
Fusssohle — (e) summit; (paa fugle)
tuft, crest; (paa mast) masthead;
(sukkert.) loaf; (fra t. til taa) from
head to foot — (f) sommet, haut
m ; tête f, bout m (d’un mât etc.) ;
(fjeldt.) cime f, pic m; (haart.)
toupet m; (paa fugl) houppe f;
pain (m) de sucre; (fra t. til taa)
de la tête aux pieds.
top! - ® topp! - (g) done!
a bargain ! - (?) tope ! soit !
top (e) top; snur(re)bas; isse,
hode ; (tilsjøs) mers ; (pl)
(støvle)-krave; kravestøvler; øverst; først;
hæve sig, rage høit op; være den
bedste, overgaa ; bedække paa
toppen ; toppe, beskjære (oventil) ;
(sjøudtr.) toppe.
top-armour, -board @
merse-klæde.
topas — ® Topas m - (e) topaz
- ® topaze f.
topaw Cé) næshornfugl.
top-coat (e) over-, yderfrakke,
tope (g slags hai ; (buddhistisk)
relikviehus ; (indisk) træklynge,
lund.
tope (e) drikke, supe, svire,
toper ® vedde, holde (imod),
t. à qc. gaa ind paa noget.
toper @ drikke-, svirebroder,
dranker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
