- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
195-196

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romsdalshorn ... - Ordbøgerne: T - topet ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

topografi—torch

195

Roon—Rops

196

maskinfabrikation, jernstøberier, bryggerier, brænderier,
farverier og anden industri.

Roon [rön], Albrecht Theodor Emil, greve af
(1803—79), preus. general, skrev 1832 som lærer ved
kadetskolen en udmerket geografisk haandbog og var
1844 militær lærer for prins Friedrich Carl; indgav 1858
en fremstilling af hærordningens mangler og havde som
krigsminister 1859—73 den opgave at rette dem,
hvorved han satte Preussen istand til at vinde seirene 1866
og 1870. Blev 1871 greve og 1873 generalfeltmarskalk
og fik efter begge krige store statsdotationer.

ROOS) se Sudreimsætten.

Roosen, Carl Bonaparte (1800—80), n.
ingeniør-officer og politiker. Officer 1815, fra 1819 i
ingeniørbrigaden, hvor han 1846 blev kaptein. Afsked 1870.
Foruden ved en række for sin tid gode geografiske og
kartografiske arbeider gjorde R. sig bemerket som en
ivrig deltager i den politiske pressediskussion fra
1820-aarene af. Mange af hans indlæg viser ham som en
mand, der paa flere omraader var forud for sin tid.
Interessant i saa henseende er f. eks. hans brochure «Om
skiløbningen. Praktisk fremstillet, som et vigtigt middel
for nationalopdragelsen og vernepligten » (Trondhjem
1865). Hans politiske synsmaader var sterkt anti-unionelle.

Roosendaal (Rozendaal), by i den nederlandske prov.
Nordbrabant, ved den belgiske grænse; vel 15 000 indb.
Toldstation og speditionshandel. Sukkerindustri.

Rooses [rözds], Max (1839—), belg. kunsthistoriker,
fra 1876 konservator ved Musée Plantin-Moretus i
Antwerpen. Af hans arbeider kan nævnes et verk om
Christoph Plantin (1883), «Geschiedenis der antwerpsche
schilderschool» (1879, tysk overs. 1881) og specielt hans
Rubensforskninger, saaledes «L’oeuvre de P. P. Rubens»
(5 bd., 1886—92) og «Correspondance de Rubens», udgivet
sammen med Ch. Ruelens.

Roosevelt [rozvdlt], Theodore (1858—), nordamer.
statsmand, af velhavende, opr. holl. siegt, studerede ved
Harvard universitet. 1882 medlem af New Yorks
lovgivende forsamling, 1895—97 politipræsident i New York,
understatssekretær i marinen 1897—98, deltog som fører
for et korps af roughriders i krigen mod spanierne paa
Cuba, udmerkede sig ved sin dristighed og blev oberst.
Guvernør i New York 1899 og unionens vicepræsident
1900. Efter mordet paa MacKinley 14 sep. 1901 blev
R. præsident 1901—09, gjenvalgt 1904. Sin popularitet
skyldte han ikke alene sit forhold i krigen, men noksaa
meget den personlige hæderlighed og hensynsløse energi,
hvormed han ryddede op i New Yorks korruption
(Tammany Hall) og den alm. politiske bestikkelighed. I ydre
politisk henseende er han grundlægger af den moderne
amerikanske imperialisme, hævdede strengt
Monroedoktrinen og lagde vegt paa udviklingen af en sterk flaade.
R. var ogsaa ivrig for, at de Forenede stater skaffede
sig koloniherredømme, og at de hævdede sin plads som
stormagt i Verdenspolitiken. 1905 var han mægler mellem
Japan og Rusland og modtog derfor 1906 Nobels
fredspris. Hans fredsvenlighed viste sig ogsaa i hans iver for
at faa sammenkaldt den anden fredskonference i Haag
1907. En af R.s hovedidéer i den indre politik er kampen
mod trusterne og korruptionen blandt kongrespolitikerne ;
ligeledes greb han ind alle vegne for at afsløre uredelig-

heder, f. eks. de store kjødskandaler i Chicago 1906.
Han var en absolut modstander af lynchjustits mod
negrene og ansatte fordomsfrit negre i vigtige
statsembe-der, ligesom han modtog Booker Washington (s. d.) som
sin gjest. Som agitator og folkepolitiker søger R. sin lige
selv blandt amerikanerne. 1903 reiste han hen ved 4000
mil og holdt 300 taler i veststaterne. Hans folkeyndest
som præsident var saa stor, at mange frygtede, han skulde
opkaste sig til diktator, og han fik ved præsidentvalget
1904 et overtal paa 2^/2 mill, vælgerstemmer. Under
valgkampagnen 1908 afslog R. i overensstemmelse med
forfatningen at lade sig vælge for tredje gang og støttede
valget af sin ven,
tidligere krigsminister W.
Taft (s. d.). Reiste
vaa-ren 1909 paa jagt i
Øst-Afrika, vendte hjem over
Ægypten mars 1910 og
foretog en reise gjennem
de europæiske
hovedstæder, overalt hædret
med store
æresbevisninger, doktortitler (norsk
æresdoktor 1910) etc.
Efter hjemkomsten har
han redigeret tidsskriftet
«The outlookstiftede
et nyt
parti,«fremskridts-republikanerne». Han
synes efterhaanden at
være kommet i en vis
modsætning til Taft, og
det er endnu (mai 1912)
et aabent spørsmaal,
hvorvidt han vil optræde som præsidentkandidat okt.
1912. Blandt R.s forskjellige skrifter kan nævnes som
det interessanteste «The winning of the West» (1889—96,
4 bd.). [Litt.: «Samlede verker» (14 bd., 1904); J. A. Riis,
«Th. R.» (1904, n. overs. 1908).]

Root, Eli hu (1845—), nordamer. politiker. Sagfører
1867. MacKinley gjorde ham 1899 til statssekretær for
krigsvæsenet, en stilling, han beholdt under Roosevelts
præsidentskab indtil mars 1904. Da han 1903 havde
udmerket sig som medlem af den eng.-amer. kommission
til fastsættelse af Alaskas grænser, blev han ved
udenrigsminister Hays død 1 juli 1905 atter trukket i
forgrunden som dennes efterfølger og blev staaende som
saadan indtil Roosevelts afgang i mars 1908.

Roozeboom [rézdhom], Hendrik Willem Bakhuis
(1854—1907), fremragende holl. fysikalsk kemiker,
professor i uorganisk og fysikalsk kemi ved universitetet i
Amsterdam; har særlig studeret de saakaldte heterogene
ligevegte ud fra faselærens standpunk.

Ropp, Goswin, friherre von der (1850—), t. historiker,
1878 professor i Leipzig, 1879 i Dresden, 1882 i Glessen,
1890 i Breslau, 1891 i Marburg. Har bl. a. skrevet «König
Erich der Pommer» (1875), «Zur deutsch-skandinavischen
Geschichte des 15 Jahrhunderts» (1876) og udgivet
«Hanserezesse» for 1431—76 (7 bd. 1876—92).

Rops [råps], Fei i ci en (1833—98), belg. maler,
raderer og litograf, hovedsagelig virksom i Paris. R. begyndte

Theodore Roosevelt.

topografi — ® Topographie f
- topography - (f) topographie f.

topografisk — topografisch —
© topographie — ® topographique,
de topographie.

topp ® top ! velan ! lad gaa !
Topp ® m, top.
topper (e) en, noget som er
over det almindelige, som har

vasket sig ; lensmand i tobakspibe ;
cigarstump; slag paa hovedet,
topple @ falde over ende.
toppunkt - ® Gipfel m, Spitze
f; (mat.) Scheitelpunkt m — @
culminating point, acme, climax
— (f) point (m) culminant, pointe
f; (matem.) sommet; (astr.) zénith;
(fig.) comble, apogée m.
top-rail (g) merselænding.

topsail {§) mersseil.
topsgast— ® Marsgast m — @
topman — (f) gabfer m.

topsyturvy (e) (vende) op og
ned (paa); forvirring, kaos.
toquade ® f, fiks idé, grille,
toquante (f) f, ur.
toque @ & (f) f, slags turban,
baret; hue, lue.

toqué (D forstyrret (i hodet).

skrullet, t. de væk, forgabet i.
toquer ® røre ved; fornærme,
toquet ® m, barnelue, kyse.
tor (e) høit taarn ; steil klippe,
haug.

toradet — (t) zweireihig, -zeilig

— (e) two rowed ~ ® à deux rangs,
torbist — ® Käfer, Rosskäfer m

— (^ scarab(ee) — ® scarabée m.
torch (e), torche ® f, fakkel,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free