Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roquefort ... - Ordbøgerne: T - torchée ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
tordenveir—tornefuld
Rosario—Rose
200
Rosario, handels- og havneby i det østlige Argentina,
prov. Santa Fé, ved Paranaelven; 176 076 indb. (1909).
R. har bibliotek, høiere skoler, to teatre, hospital,
vaisenhus, garverier, bryggerier, fabrik for elektriske apparater;
staar i jernbaneforbindelse med Cordoba, Tucuman og
Santiago del Estero og driver betydelig handel med
udlandet, idet der indføres manufaktur- og metalvarer,
medens der udføres hvede, uld c^ huder. I havnen
indløb 1907 647 skibe paa tilsarxiruen 1 249 313 tons,
hvoraf 594 dampskibe paa 1 199 349 tons. Byen anløbes
af 15 dampskibslinjer og har norsk konsulat.
Rosas, Juan Manuel de (1793—1877), argentinsk
diktator ; opvokset blandt gauchoer og vaabenøvet i kampe
mod de vilde patagoniere. 1828 fører for føderalisterne^
1829 generalkaptein i Buenos Ayres og chef for
Argentinas konføderation. Herskede i 23 aar med stor
grusomhed og herskesyge, men bragte landet fred og en rolig
indre udvikling. Styrtedes feb. 1852 og flygtede til
England. Hans store formue konfiskeredes.
Roscher, Hjalmar (1859—1909), n. bergmand; tog
bergeksamen 1882 og blev en tid efter ansat ved
Kongsberg sølvverk, hvor han indehavde forskjellig fî stillinger,
indtil han i 1897 blev verkets direktør. R.
gjennem-førte flere forbedringer ved sølvverket, saavel i
grube-som i hyttedriften.
Roscher, Wilhelm (1817—94), t. nationaløkonom,
professor i Leipzig 1848 indtil sin død. R. var en af de
betydeligste førere for den historiske retning i økonomien,
han vilde forklare nutiden ved at forstaa fortiden. Hans
verker er en umaadelig ophobning af detaljviden. Hans
«System der Volksv^irtschaft> i 5 bind blev længe sterkt
benyttet og udkom i en mængde udgaver, bd. I
«Grundlegen» saaledes hidtil (1912) i 24, sidst ved Robert
Pöhl-mann (s. d.). Meget værdifuld er hans «Geschichte der
Nationalökonomik in Deutschland» ; teoretisk interessant
ogsaa hans sidste verk «Politik: Geschichtliche
Naturlehre der Monarchie, Aristokratie und Demokratie» (1892).
Roscius, Q u i n t u s, rom. skuespiller, død ca. 60 f. Kr.,
ansaaes for en af oldtidens ypperste komikere.
Roscoe [rå’sköj, Sir Henry Enfield (1833—),
fremragende eng. kemiker, professor i kemi ved Victoria
university i Manchester, grundlagde sammen med Bunsen
fotokemien og har udført en hel række værdifulde
undersøgelser i den uorganiske kemi. Udgav sammen med
Schorlemmer den bekjendte «Ausführliches Lehrbuch
der Chemie».
Roscommon [råskå’mdn]. 1. Shire i Irland, prov.
Connaught, 2459 km.^ stort med vel 100 000 indb. Landet
er fladt eller smaakuperet og sumpigt, men hvor det er
dræneret, frugtbart med rige græsgange. Det største
vasdrag er Shannon (s. d.). Indbyggerantallet er i de
sidste decennier gaaet betydelig tilbage. — 2. By i
grevskabet af samme navn, beliggende 130 km. v.n.v. for
Dublin; 3200 indb. (1901).
Rose, Gustav (1798—1873), t. mineralog, blev 1826
professor i Berlin. R. ledsagede i 1829 Alexander von
Humboldt til Asien og har leveret adskillige fremragende
videnskabelige arbeider, saaledes over krystallernes
elektriske egenskaber. Af hans skrifter maa fremhæves
«Elemente der Krystallographie» (1833, flere oplag) og
«Beschreibung und Eintheilung der Meteoriten» (1863).
Rose, H einrieb (1795—1864), fremragende t. kemiker,
professor i kemi ved universitetet i Berlin, opdagede i
1844 elementet niobium og var i det hele taget en
betydelig kapacitet paa den uorganiske og analytiske kemis
omraade.
Rose (rosa), familien rosaceæ, oprette eller
klatrende buske, oftest med barktorne. Bladene i regelen
affaldende og uligefinnede. Blomsterne store, røde, hvide
eller gule, enkeltvis eller i stande. Frugterne smaa
haarde nødder, omgivet af den kjødfulde blomsterbund,
den senere nype. Omtrent 100 arter, udbredt paa den
nordlige halvkugle til 70°. — R. blev dyrket i oldtiden;
grækerne ophøiede den til blomsternes dronning. I
romerrigets glansperiode spillede r. en overmaade stor
rolle og brugtes i millionvis ved fester. Medens man
indtil korstogenes tid kun dyrkede engang blomstrende
centifolie-, mos- og provence-r., fik man nu fra Indien og
Kina te-r. og maaneds-r., som blomstrer uafbrudt hele
sommeren. Men det var dog først efter fremkomsten af
remontant-r. omkr. 1830, at en ny æra oprandt i r.s
historie. Der fremkom nemlig hos en fransk gartner en
r. med sterkt røde blomster og evnen til at blomstre flere
gange i løbet af sommeren. Dette gav i Frankrige stødet
til en kappestrid om at opelske nye r., og en enkelt
saadan blev solgt til Amerika for 5000 doll.
Rosendyrkere i andre lande optog ogsaa forædlingsarbeidet, og
der fremkom snart en mængde nye varieteter og hybrider,
som maatte indordnes i nye klasser. Der arbeides
fremdeles ihærdig paa at opnaa en mere fuldendt form, farve
og vekst samt modstansdygtighed mod fiender og
ugunstige vekstfaktorer. Den belgiske botaniker Crépin inddeler
r. i 16 klasser, og disse igjen i undergrupper. Kun nogle
af dem har interesse her: 1. Slyng-r., som stammer
fra r. multifLora, r. ivichuriana m. fl. De fleste blomstrer
kun én gang om sommeren. Afarter af r. multiflora har
blomster i store klaser; bedst kjendt er crimson rambler.
R. alpina er ogsaa slyngende og meget haardfør, men
hører til en anden klasse. — 2. C e n t i f o 1 i e-r. eller
alm. have-r. (r. centifolia) blomstrer kun éii gang om
aaret. De er meget haardføre og findes som kraftige
buske i gamle haver, hvor de blomstrer rigt uden større
pleie. Nær disse staar mos r. (r. muscosa), som har sit
navn af de tætsiddende moslignende kjertelhaar paa
bægeret. — 3. Kapuciner-r. (r. lutea r. siilphurea) har
enkelte eller dobbelte blomster og mørke grene. De
blomstrer én gang om sommeren og er meget haardføre.
4. R u g o s a-r. (r. rugosa) har mørke, glinsende blade,
sterkt tornede grene, enkelte eller halvfyldte, røde eller
hvide blomster og store røde nyper. De er meget
haardføre og udmerkede pragtbuske. 5. M a a n e d s r. (/ . indica
semperflorens) er lave af vekst, har smaa, tildels
halvfyldte blomster, som fremkommer i mængde hele
sommeren. De fleste sorter er kjælne og maa opbevares
frostfrit om vinteren. 6. Polyant-r. (r. polyantha) er
lave buske med smaa halvfyldte blomser i klaser. De
blomstrer hele sommeren. 7. Remontant-r. (r. hybrida
bifera) er fremkommet ved krydsning. Denne gruppe
indeholder nu henved 3000 varieteter med fra
mørkerøde til hvide, men ingen gule blomster. R. blomstrer
villig og gjentagne gange; de haardførere sorter kan
overvintre paa friland under god dækning. 8. Te-r.
Rede f - @ thundering speech
-® discours (m) fulminant.
tordenveir - ® Gewitter n —
(S) thunder-storm — (f) orage m.
tordeur ® m, snoer, tvinder,
tordeuse ® f, ogs.
tvindemaskine.
tordne - ® donnern - ©
thunder - ® tonner.
tord-nez ® m, se torche-nez.
tordre (f) dreie, sno, tvinde;
fordreie, vride.
tore ® m, (arkit.) rundstav (paa
søilefod).
toreutique ® f, ciselering,
ud-skjæring
Torf ® m, torv.
Torfsode ® f, stykke torv.
torgn(i)ole (?) f, ørefik; drei.
Torkel ® m, vin-, frugtperse;
fortumlethed, bedøvelse, slag.
torkeln ® rave om, tumle,
torment @ kval ; martre, pine,
plage.
tormenter, -or @ (seig)piner,
plage(aand); bøddel,
tormentil (e), tormentille (?)
f, tormentil(la), tepperod.
torn — ® Dorn m — @ thorn,
spine; (af jern) pin, spike - (?)
épine f; (i spænde) ardillon m.
tornado @ & (?) m,
hvirvelstorm.
tornebusk — ® Dorn(en)busch
m – (^ thorn-shrub, bramble, brier
- (D arbuste (m) épineux; épine f.
tornefuld — (t) dornenvoll,
dornig — Ce] thorny, prickly — (?)
épineux.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
