Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosensten ... - Ordbøgerne: T - Totalbetrag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
209
Rosensten—Rosing
210
Totalbetrag—touch
først 1839. Som jurist naaede han til at blive
prokurator ved høiesteret og lagmand i Norge.
Rosensten, en ædelsten, som er tilslebet i den
saa-kaldte rose- eller rosetteform. Denne er flad under og
den opadhvælvede overside er tilslebet med et stort
antal facetter, som løber ud i en spids.
Rosensværd, se Handingmand.
Rosenthai, Moritz (1862—), kgl. rumænsk
hofpianist, elev af Joseffy og Liszt, bosat i Wien, regnes for
en af samtidens første virtuoser. Optraadte i Kra. 1893.
Rosentræ, se G ord i a.
Rosenvand, en opløsning af rosenolje i vand i
forholdet 1 til 4000. R. anvendes for at give lægemidler,
haarvand etc. tiltalende lugt.
Rosenørn, d. adelsslegt. Assessor Peder Madsen
adledes 1679 med navnet R.; en linje blev friherrelig 1826
med navnet R.-Lehn. Flere bærere af dette navn har
indehavt høie stillinger som embedsmænd og politikere.
Rosersberg, slot i Norsunda socken, Stockholms län.
R. er bygget af rigsraad G, Oxenstierna og har i tidernes
løb tilhørt flere af de fornemste slegter i Sverige. I den
sidste halvdel af 18 aarh. kom det i Karl XIIl’s besid
delse og blev af denne testamenteret til Karl Johan.
Efter dennes død blev det enkesæde for hans dronning.
Slottet er blevet noget forandret i tidernes løb, og i to
fløie er der nu lokaler tilhørende skydeskolen i R.
Roserust, se Phragmidium.
Rose’s metai er en letflydende vismutlegering, der
smelter ved 79 ° og bestaar af otte dele vismut, otte dele
bly og tre dele tin. En anden legering, ni dele vismut,
en del bly og en del tin, smelter ved 94
Rose’t (fr. rosette), arkitektonisk prydelse i form af
en stiliseret rose eller en sløife i roseform.
Rose’tstillede (bot.) kaldes blade, som udgaar til alle
sider fra en kortleddet stængel, og som derfor sidder meget
tæt sammen. Anvendes især om grundstillede løvblade.
Eks. paa planter med r. blade er løvetand og kjæmpe.
Rosette (arab. Roschid), by i Ægypten, ved den
vestligste arm af Nilen, 13 km. fra Middelhavet og staar i
jernbaneforbindelse med Damiette og Alexandria; 14286
indb. (1897). R. har moskéer, koptiske og græske kirker,
tekstilindustri, farveri. R. er det gamle Boebitine og
havde i middelalderen stor handel.
Rosettestenen kaldtes saa efter findestedet (se foreg,
art.). Stenen, som er en sort basaltsten med
indskrift, blev nøklen til vor tids tydning af
hieroglyfskriften, idet den indeholdt en ligelydende indskrift
i de tre skriftarter og sprog: hieroglyfer, demotisk og
græsk. Ghampollion (s. d.) tydede hieroglyftegnene for
kongenavnet Ptolemæus, og dermed var det første og
vigtigste skridt gjort til dechifreringen af de gamle
ægypteres sprogtegn. Indskriften fra 195 f. Kr. omhandlede
Ægyptens konge Ptolemæus V Epifanes. R. blev fundet
1799 og bragtes efter Alexandrias erobring af englænderne
til British museum.
Rosevindu er et rundt vindu, som udfyldes af
mas-verk, benyttes ogsaa mindre rigtig som betegnelse for
hjul vindu (s. d.). R. er ofte anbragt i gotiske
kirke-gavler; i franske katedralers vestfront indgaar r. som et
af de mest virkningsfulde arkitektoniske led.
Spørs-maalet om r.s anbringelse i Trondhjems domkirkes (s. d.)
vestfront har under restaureringen givet anledning til
skarp arkæologisk-historisk strid.
Roshage, Jyllands nordvestspids, pynt nord for
Hanstholm og vest for Vigsø bugt. Her findes ingen revler,
men kalkholdige stene med 1er som underlag.
Roshauw, Johan Gol bjørnsen (1852—), n.
overingeniør. Student 1869, eksamen fra Ghalmerska
slöid-skolan i Göteborg 1876, hvorefter han var ansat ved
Kra. brand- og ingeniørvæsen, bl. a. som afdelingschef for
brandvæsenet 1889—91 og overingeniør i veivæsenet siden
1893. I denne stilling har han arbeidet meget for
udvikling af Kra.s vei- og transportvæsen og bl. a. havt
stor indflydelse paa udviklingen af byens sporveisforhold.
Siden 1883 har R. været bestyrer af den tekniske
aftenskole i Vaterland og 1891–-92 den første direktør for
Kra. maskinistskole, hvis grundlæggelse for en
væsentlig del skyldtes ham. 1890—93 var han formand i Norsk
ingeniør- og arkitektforening.
Rosina’nte hed Don Quixotes hest; derefter: ussel mær.
Rosiner er tørrede bær af flere varieteter af
vinstokken (vitis vin if era). Vokser i det sydlige Europa og
Asien. Enten plukkes de og tørres, eller man lader dem
tørre med kvisten paa og bringer dem i handelen med
eller uden stilke. Den egentlige r.s farve er sort, fiolet,
gul eller rød. Nogle har to eller flere kjerner, andre er
uden. Kvaliteten afhænger af sødme, tørhed og
størrelse. Smyrna-r. er de bedste; de er gjerne store,
indtil 2 cm. lange, fyldige, af gulbrun farve og
undertiden uden kjerne. Man faar dem i kasser af ca. 25 kg.s
vegt, i fade af ca. 100 kg. eller i sække af omtrent 50 kg.
Sultaniner eller s u 11 a n a - r. er smaa, udmerket søde
og uden kjerne; de sendes i æsker à 5—10 kg. og i
kasser à 12 Va kg. Sorte r. og m u s c a t e 11 e r kommer
fra Yerli, Gesme og Samos. Spanske r. (v. alpiana)
er lange, blaa eller gule i hele klaser af meget fin smag.
Pet-r. er en egen udsøgt art, der er udvasket med
askelud og nedlagt i lerpotter.
Rosing, Anton (1827—67), n. kemiker, søn af
Ghri-sten Wilhelm R. (1781 — 1838), som eiede og drev en
fabrik i Fredrikstad for tilvirkning af spiker, hegter,
knappenaale, fiskekroker m. m. R. foretog 1855—61
en større udenlandsreise til Tyskland, Frankrige og
England for at uddanne sig til lærerposten i fysik og kemi
ved den høiere landbrugsskole i Aas. Under sit ophold
i Paris udførte han i Dumas’ laboratorium flere kemiske
undersøgelser, som blev fremlagt i det franske akademi
og publiceret i dettes skrifter. Under et længere sygeleie
ved Aas bevilgede stortinget ham midler til nødvendig
assistance til undervisningens ledelse, saavel som ogsaa til
udførelse af de mange grundlæggende landbrugskemiske
undersøgelser, han foranstaltede. Hans rige initiativ og
store organisatoriske talent gav sig bl. a. udslag i, at
han under sit ophold i Kbh. stiftede den derværende
P0I3’-tekniske forening, ligesom ogsaa senere den Polytekniske
forening i Kra., og i Paris var han med at stifte Société
chimique, hvis præsidentstol han en tid beklædte. Han
grundede «Norsk landmandsbog» 1865, som vedblev at
udkomme flere aar. [Litt.: Hedevig Rosing, <iA. R.s
alvorsliv» (Kbh. 1871); d. s., f Ungdomstid og reiseliv,
udvalg af A. R.s efterladte breve og optegnelser» (Kra.
1869); P. Chr. Asbjørnsen, «A. R.» (Kra. 1869\]
stinenzler m — © tee totaler — ®
abstinent (m) total.
Totalbetrag ® m, totalbeløb,
totalisation ® f,
sammentælling.
totaliser ® lægge, tælle sam-
"^totalité ® f, totality @
helhed, totalitet; © ogs. totalsum,
töten ® slaa ihjel; dræbe, døde.
Totenacker ® m, kirkegaard.
Totenamt (t) n, sjælemesse.
Totenfeier, fest ® n, gravøl.
Totengeleit (t) n, ligfølge.
Totengerippe ® n, benrad.
Totengräber ® m, graver.
Totenmarsch (t) m,
sørge-marsch.
Totenschau ® f, ligsyn.
Totenschein (î) m, dødsattest.
totenstill ® dødsstille,
tôt-fait ® m, (slags hurtig bagt)
sandkage.
toton ® m, bogstavterning.
Totschläger ® m, drabsmand,
morder; stok med blyknap.
totter @ vakle, stabbe; staa
paa svage fødder.
totty © ustø, usikker.
Tötung ® f, dræben, drab,
mord; spægelse.
touage (?) m, haling, varping;
bugsering.
touaille ® f, haandklæde.
toucan © & ® m, tukan,
pepperfugl.
touch toucher® røre(ved\
angaa, vedkomme; ® ogs. hæve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
