Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rossetti ... - Ordbøgerne: T - tournailler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
Rosse’tti—Rostad
218
Gabriele R. (s. d.). Elev først af akademiet, senere af
Ford Madox Brown, stiftede 1848 sammen med Holman
Hunt og John Everett Millais Pre Rafaelitic
brotherhood (se England, malerkunst), hvis mest berømte
medlem han er. Hans billeder er fyldt af en
eiendommelig tungsindig-sværmerisk stemning og viser rig
koloristisk begavelse. Bekjendt er hans kvindetype, der
viser tilbage til samme model, hans hustru Elisabeth
Siddal. R. henter ofte motiver fra Dante: «Beata Beatrix»
(Tate gallery, London). Et af hans skjønneste billeder er
«Ecce ancilla Domini» (ligeledes i Täte gal.). — Som digter
har R. vundet et stort navn ved egenskaber af samme j
art, som vi finder i hans
malerkunst: et intenst følelsesliv og en
romantisk forkjærlighed for svundne
tider. Særlig har han naaet høit i
sine sonetter og i de digte, hvor
han slutter sig nær til folkevisen.
Hans digtsamlinger er: «Poems»
(1870) og «Ballads and sonnets»
(1881). Endvidere har han leveret
udmerkede oversættelser i sin bog
«Dante and his circle». Sine
kunst-anskuelser har han forfegtet i
tidsskriftet «The Germ» (1850), der kun
oplevede fire nummer. [Litt.: J.
Jessen, «R.» (1903), bd. 77 af
«Knackfuss’ monografier» ; H. C. Marillier,
«D. G. R.» (London 1902)]
Rosse’tti, Gabriele (1783 —
1854), ital. forfatter, sluttede sig til
carbonari, deltog i revolutionen af
1820, skrev frihedshymne ; efter
reaktionen reddede han sig over
paa et engelsk skib og tog fra 1824
fast bopæl i London, hvor han
blev professor i italiensk litteratur
og sprog ved King’s college. Hans
digte er dels religiøse (som «Iddio
l’uomo, salterio», «L’arpa
evange-lica»), dels politisk-patriotiske. Hans
Dantekommentarer udmunder i
fantasteri.
Rossi, Asarja dei (1514—78),
jødisk forfatter, levede i Italien,
især kjendt gjennem sit verk «Meor
enajim» («øienlys»), om jødisk
arkæologi, litteratur og historie.
Rossi, Ernesto (1829—96), ital.
skuespiller, begyndte et halvt snes aar efter sin debut
1846, en tid sammen med Ristori, et omflakkende liv,
der bl. a. førte ham til Kra. 1886. Han var en tragiker
af elementær kraft, som navnlig i Shakespeareske
hovedroller naaede veidensberømmelse. Han har tiliige optraadt
som forf. af nogle Shakespeare-studier og en selvbiografi.
Rossi, Gian Battista (Giambattista) de (1822—94),
ital. arkæolog og epigrafiker, en fremragende kjender af
Roms katakomber og den oldkristelige kunst. Han
opdagede Gallistuskatakomben og gjorde studiet af «det
underjordiske Rom» til sit livsverk. Hovedverker:
<In-scriptiones Ghristianae urbis Romae septimo saeculo
Dante Gabriel Rossetti : Ecce ancilla Domini
(Tate gallery. London.!
tournailler—tournevent
antiquiores» (1857—85), «Roma sotterranea Gristiana>
(1864—77). R. grundlagde tidsskriftet «Bulletino di
arche-ologia Gristiana» og deltog i udgivelsen af «Corpus
inscrip-tionum Latinarum».
Rossi, Pellegrinode (1787—1848), ital. statsmand,
professor i retsvidenskab i Bologna, maatte 1815 gaa i
landflygtighed af politiske grunde, blev 1819 professor i Genf,
flyttede 1833 til Frankrige, hvor han blev professor i
nationaløkonomi. I 1845 kom han som fransk udsending til
Rom. Her blev han Pius IX’s hjælper i hans
reformarbeide og blev efter i 1848 at have mistet sin
diplomatiske post medlem af Kirkestatens lovgivende
forsamling. I sep. s. a. blev han
finans-og indenrigsminister, i hvilke
egenskaber han arbeidede paa et
konstitutionelt, verdsligt styre. Hans
maadehold vakte dog de radikales
misnøie, og 15 nov. faldt han for
morderhaand.
Rossini, Gioachino Antonio
(1792—1868), ital. komponist, kaldt
«Svanen fra Pesaro», virkede
hovedsagelig i Paris, hvor han bl. a. ledede
den italienske opera og efter dens
fallit fik en æresstilling som
general-musikintendant og
generalsang-inspektør med en aarsløn af 20 000
fres. Stillingen mistede han ved
julirevolutionen, men reddede en
pension paa 6000 fres. En kort
tid virkede R. ogsaa i London, hvor
han i mindre end et halvt aar tjente
ca. 180 000 kr. Af hans talrige
operaer er «Barbereren i Sevilla»
(1816) og «Wilhelm Tell» (1829) de
mest berømte. Den første regnes
for perlen af alle komiske operaer.
«Tell» var hans sidste sceneverk,
og til sin død skrev han siden
væsentlig kun det berømte «Stabat
mater». Han var den sidste store
repræsentant for den italienske
operas yppige vellyd og melodirigdom.
Til et musikalsk lyceum i sin
fødeby skjænkede han 3 mill. lire.
Rosslau, by i hertugdømmet
Anhalt, kredsen Zerbst, ved Elbens
høire bred; ca. 12 000 indb. R.
har slot og amtsret, driver
fabrikation af maskiner, papir, netting, porcellæn, lak m. m.
R. fik kjøbstadsrettigheder 1603.
Rossla’vl, by i Rusland, guv. Smolensk; 22 000 indb.
Handel med hamp, linolje, korn, huder og tobak.
Rostad, Martinius (1851—), n. jernbaneingeniør.
Efter at have gjennemgaaet Ghalmer’ska slöidskolan i
Göteborg 1872—75 fik han ansættelse ved
jernbaneundersøgelserne 1876 og blev udnævnt til afdelingsingeniør
1892. I 1899 blev R. overladt ledelsen og planlæggelsen
af Bergensbanens østenfjeldske del, hvor han derefter var
ansat fra 1903. I 1906 blev han ansat som overingeniør
og chef for jernbaneundersøgelserne, idet han samtidig
tournailler (f) vimse, støve om.
tournament (g) turnering,
tournant ® (m), dreiende (sig),
svingCende); (gade)hjørne ; (plads
til) omdreining, sving; omvei, kneb;
hvirvelstorm; (mølle)kvern.
tourne-à-gauche (f) m,
skrue-nøkkel.
tournebride (f) m, vertshus
(ved herregaard).
tournebroche (D m,
stege-vender.
tournedos (f): åt. med
ryggen til.
tournee (f) f, Inspektionsreise;
turné; tur, udflugt; omgang
(drikkevarer); juling.
tourne-feuille (f) m,
note-vender.
tournelie ® f, se tourelle.
tournemain (f) m: en un t.
i en haandvending.
tournement ® m: t.(s) de
tête svimmelhed.
tourne-motte (f) m, stendulp,
-skvette
tourner (g dreie (paa
dreierbænk); forme, affatte; skrælle;
vikle; vende (om), snu; udlægge,
tyde; omgaa, omseile; vende sig,
slaa om; løbe sammen, skjære sig;
begynde at modnes.
tournerie ® f, dreierarbeide.
tournesol (F) m, (bot.)
solvendel; lakmus(plante). bleu t.
lak-musblaa.
tournette (g f, garnhespe,
hespe-træ; ekornbur; rulette,
tourneur (?) m, dreier,
tournevent (f) m, røghætte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
