Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rossetti ... - Ordbøgerne: T - tournailler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tournevis—tout
219
Rostand—Rosto’v
220
overtog tilsynet og kontrol med privatbaner samt tilsynet
med private baner (og sporveie) under drift.
Rostand [råstå’], Edmond (1864—), fr. digter, født
i Marseille. Fra 1897 kjendt over hele verden som
forfatter af «Cyrano de Bergerac», et heroisk-komisk,
halvromantisk drama paa fem akter i lette og
smidige vers (dansk og svensk overs.); det gjorde straks
en kolossal lykke i Paris, hvor mængden begyndte at
raabe om den gjenopstandne Racine, indtil Lemaître
kjølnede den overdrevne begeistring. Det, som man
beundrede hos R., var den glatte, klingende form, det
billedrige sprog, den fine kvikhed og munterhed, den
megen verve og esprit; han forstod at afpasse det 17
aarh s spanske brandere efter parnassiansk kunst, og
stykket bæres af ungdom og feiende raskhed. Men
karaktertegningen strækker ikke til, og lyriken bliver
lidt fattig. R. havde allerede i 1894 vundet sine sporer
ved verskomedien «Les Romanesques» (dansk overs.).
Aaret efter gjorde han endda mere lykke med det
versificerede drama «La princesse lointaine», hvori Sarah
Bernhardt havde en af sine bedste roller. April 1897 gav
han et religiøst drama «La Samaritaine» i tre tableauer.
Til udstillingen 1900 og for Sarah Bernhardt skrev han
stykket «L’Aiglon», som han kaldte for «psykologisk».
Det handler om hertugen af Reichstadt, Napoleons søn,
og flød paa den stemning, disse to navne fremkaldte,
foruden paa sine teatralske og melodramatiske effekter.
«Théroigne de Méricourt», revolutionsdrama (1902), blev
en fiasko. 1903 kom R. i akademiet, og 1907 lod han
opføre «Ghantecler», dyrekomedie paa vers. Hans hustru,
f. Gérard, har skrevet en del digte.
Rosted, Jacob (1750—1833), n. skolemand, tog 1770
teologisk embedseksamen og 1780 magistergraden i
filologi ved Kbh.s universitet. I mellemtiden var R. blevet
hører ved Kra. katedralske, hvor han 1803 udnævntes
til rektor. Som saadan var han ogsaa bibliotekar ved
det Deichmanske bibliotek. R. spillede en fremskudt
rolle ved oprettelsen af det Kgl. selskab for Norges vel
og var 1810—14 formand i selskabets
topografisk-stati-stiske klasse. R. offentliggjorde en hel del
indbydelses-skrifter, taler og smaaartikler, men indlagde sig størst
fortjeneste som redaktør af «Topographisk journal for
kongeriget Norge» (H. 1—34, 1792—1808). R. blev 1805
titulær professor.
Rostgaard, Frederik (1671—1745), d. embedsmand
og lærd. Efter i længere tid at have opholdt sig i
udlandet kom han ind i embedsverket og blev 1719 justitiarius
i høiesteret og 1721 præsident i det danske kancelli. 1725
blev han imidlertid efter «geheimekommissionens»
undersøgelse fradømt sine embeder paa grund af bestikkelse
(se Deich m an). Et par aar efter blev han dog
amtmand, men trak sig snart tilbage og levede sine sidste
aar paa sit gods optaget med videnskabelige studier. R.
var en lærd mand, men formaaede aldrig at samle sig
om et større videnskabeligt arbeide. I sin velmagtstid
beskyttede han den nyoprettede danske scene, og han
oprettede flere legater til videnskabeligt brug, saaledes
et, hvis midler skulde gaa til løn for en professor i nordisk
historie (prof.Rostgaardianus). Mindre fordelagtig bekjendt
er han blevet ved sit sagsanlæg mod Holberg; som eier
af Anholt, hvortil handlingen i «Peder Paars» var henlagt,
troede han heri at se et angreb paa sig. Klagen blev
imidlertid afvist. [Litt.: G. Bruun, «F. R. og hans samtid».]
Rostjeneste (af ros, oldn. hross, hest) betegner i
almindelighed adelens forpligtelse til at gjøre krigstjeneste
tilhest i fuld rustning, saaledes i Tyskland (Rossdienst)
og i Danmark, hvor r. faldt bort efter statsforandringen
1660. I Norge blev før suveræniteten ikke alene adelen,
men ogsaa geistligheden og de rigeste odelsbønder
takseret for r. ; dog mødte de ikke selv, men betalte penge,
hvorfor man hvervede fremmede ryttere.
Rostock, by i storhertugd. Mecklenburg-Schwerin,
paa venstre bred af Warnow, 13 km. ovenfor denne
elvs udløb i Østersjøen. Baade m. h. t. folkemængde
(65 377 indb. 1910) som handelsomsætning den vigtigste by
i Mecklenburg. R. bestaar af tre bydele: Altstadt med
forholdsvis trange og uregelmæssige gader, Mittelstadt
og Neustadt med aaben bebyggelse og rette gader. I
byen er adskillige kirker, deriblandt Mariakirken fra
1398—1472 og Jakobskirken fra 14 aarh. Af andre
bygninger merkes et gammelt raadhus og flere vakre
byporte. R. har et universitet (oprettet 1418, ca. 750
studerende) med et betydeligt bibliotek (300 000 bind)
og flere tilhørende instituter, gymnasium, flere fagskoler,
museum, teater, sindssygeanstalt, oberland-, land- og
amtsret, handelskammer, børs o. fl. offentlige
institutioner. Byen har adskillig industri (fabrikation af
maskiner, sukker, chokolade, pap, kemiske fabriker, møller,
garverier m. m.) og en betydelig handel (messe, uld-,
heste- og kvægmarked). R. anløbes aarlig af et betydeligt
antal skibe (1906 af 2806 skibe paa tilsammen 1013300
tons). Norsk konsulat. Nedenfor byen udvider Warnow
sig til et bredt æstuarie, ved hvis ytre del havnen
Warnemünde (s. d.) er beliggende. — R., som nævnes
allerede i 10 aarh., fik 1218 kjøbstadrettigheder, blev
senere en ganske vigtig hansestad, som bl. a. stod i livlig
forbindelse med Oslo; kom 1314 under Mecklenburg.
Folkemængde, handelsomsætning og rigdom var større i
middelalderen end nu.
Rostoptsjin (el. Rast-), Feodor Wasilj evitsj
(1763—1826), rus. officer, avancerede hurtig og blev 1796
general, overhofmarskalk og udenrigsminister. I 1812
var han kommandant i Moskva og havde en væsentlig
andel i Moskvas brand. Hans samlede skrifter, blandt
hvilke ogsaa er nogle lystspil, er udgivet baade paa
russisk og fransk. [Litt.: Schnitzler, «R. et Koutousoj»,
(Paris 1863); A. de Ségur, «Vie du comte R.» (Paris 1872).]
Rosto’v. 1. R. ved Don, by i Syd-Rusland,
beliggende paa høire bred af Don, ca. 40 km. ovenfor
denne elvs munding i det grunde Asovske hav. R. er
i det sidste aarhundrede vokset op til en af de
betydeligste handelsbyer i Syd-Rusland med henimod 150000
indb. Byen danner et vigtigt jernbaneknudepunkt
(udgangspunktet for Kaukasus-banen) og driver en livlig
skibsfart paa Don. Større skibe kan dog ikk’e gaa op
til byen. Handel med korn og mel, uld, silke, læder,
tobak m. m. Bekjendt marked i september. Den
aar-lige udførsel naar op til ca. 1.5 mill, tons, hvoraf omtr.
90 pet. er korn- og melvarer. R. driver et betydeligt
størfiske og producerer adskillig kaviar, tran og husblas.
Industrien er af forholdsvis liden betydning. Byen har
et nyt vakkert raadhus, gymnasier og realskoler samt
tournevis ® m, skruetrækker,
tourney @ turnere; turnering,
tourniquet (f) m, (kirurg.)
aare-presse ; korsbom (paa vei) ;
tælleapparat; vrider; (slags) rulette;
rulle, trinse.
tournis (f) m, dreiesyge (hos
faar).
tournoi (î) m, turnering,
tournoiement, tournoîment
® m, hvirvel, hvirvling; (de téte)
svimmelhed, Se ogs. tournis.
tournoyer ® hvirvle, snurre
rundt; dreie sig.
tournure (f) f, dreiespaan(er) ;
holdning, skikiielse, vekst; vending;
anstrøg. t. d’esprit karakter,
(aands)retning.
tourte (f) f, terte, postei ; rundt
brød.
tourteau (g m, (olje-,
raps)-kage, t. de lin linfrøkage.
tourtelette (D f, liden terte,
tourtereau (f) m, ung
turteldue.
tourterelle (?) f, turteldue,
tourtière (Î) f, tertepande.
touselle ® f, spelt,
touser (g haler, slider; grovt
forklæde.
Toussaint (f): (le jour de)
la T. allehelgensdag,
tousser ® hoste,
tousserie (f) f, hosting, harking,
tousseur ®m, en som hoster,
har hoste.
toussoter ® smaahoste, harke,
tout (e) staa paa udkik (for at
kapre kunder); spionere;
vedde-løbsspion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
