Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rostra ... - Ordbøgerne: T - tout ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
221
Rostra—Roth
222
handels- og navigationsskole. Befolkningen er meget
blandet: Stor- og lillerussere, grækere, jøder, tyskere,
franskmænd, italienere, armeniere etc. — R. er
grundlagt i 18 aarh. — 2. By i Central-Rusland, guv.
Jaroslav, paa nordsiden af Nerosjøen, ved jernbanelinjen
Jaroslav—Moskva; ca. 13 000 indb. Den er en af
Ruslands ældste byer, som omtales allerede fra 9 aarh.
Museum, gymnasium, hermetikindustri, fabrikation af
helgenbilleder og handel med korn- og grønsager. Flere
gamle kirker og et søgt valfartsted.
Rostra (lat.), eg. «skibssnabler», d. e. broncebeslaaede
spidser, som krigsskibene havde i forstavnen; dernæst
den med skibssnabler (opr. erobrede ved Antium) prydede
talertribune paa Roms torv (Forum); bevarede rester
viser, at den har været over 23 m. lang; fra den vestlige
side af Forum flyttede Augustus den til den østlige.
Rostrup, Frederik Georg E m i 1 (1831—1907), d.
botaniker, blev 1883 docent og fra 1902 professor i det
for R. personlig oprettede lærefag plantesygdomme ved
Landbohøiskolen, samtidig statens konsulent i samme
fag. R. kom tidlig ind
paa studiet af lavere
planter, især soppe; den
første beskrivelse over de
landøkonomisk skadelige
snyltesoppe fremkom i
cLandmands-blade» 1870.
Hovedsummen af sine
erfaringer vedrørende
have-, land- og
skogbrugs-planternes sygdomme
samlede R. i
«Plantepatologi» (1902). Videst
kjendt blev R. ved
«Veiledning i den danske
flora» (1860,10 udg. 1906)
og den tilsvarende
«Blomsterløse planter» (1869,
2 udg. 1904). En mængde
tillidshverv tilfaldt R.,
formand i Botanisk
forening, i det Kgl. danske
haveselskab o. s.v. 1894 æresdoktor ved Kbh.s universitet.
Ikke mindst ved sit nøie samvirke med det praktiske
jordbrugs mænd har R. øvet en nyttebringende
virksomhed, som i kampen mod kulturplanternes fiender
gavnede landet for summer, der maa tælles i millioner
kroner. En buste af R. er reist i Landbohøiskolens have.
Rosyth [rozip], sterk krigshavn i Skotland paa
nordsiden af Firth of Forth vis à vis Edinburgh. Anlægget
paabegyndtes april 1909, skal være færdigt 1914. Er
forudsat at skulle danne hovedbasis for tredje division af
den engelske «hjemmeflaade» samt for en krydsereskadre,
hvis hovedoperationsfelt bliver Nordsjøens nordre del.
Havnen faar en dybde af 12 m. og skal give ankerplads
for 22 store orlogsfartøier; kailængden er 2200 m.
foruden vel 800 m. kai for kulling.
Röta. 1. (Myt.). En af valkyrjerne (s. d.). — 2. (Top.),
se Kunna.
Rota, by i Syd-Spanien, Andalusien, prov. Cadiz, ved
kysten af Atlanterhavet ; 8000 indb. Frugtavl, vindyrkning.
Frederik Georg Emil Rostrup.
tout—town
Rotang (calamus rotang), en meget kjendt
spanskrørpalme. R.s stængler er slyngende og tornede og kan
have en længde af 30—40 m., medens tykkelsen kun er
optil et par cm. Bladene sidder langt fra hverandre og
efterlader, naar de falder af, ringformede merker.
Stænglerne er overmaade seige, og deres overhud er sterkt
kiselsyreholdige og derfor meget fast. R. hører hjemme
i Bagindien og paa de malaiiske øer og udføres derfra i
store mængder. Stænglerne befries fra bladrester og
torne ved at trækkes gjennem spalter i trær og bundtes
derpaa sammen. Der er to slags r. (ogsaa kaldt
rotting), den ene bruges til stokke, den anden, som spaltes
efter længden, anvendes til fletverk til stolsæder, kurve,
kufferter o. a.
Rotation (lat.), omdreining, et legemes dreining om
en akse.
Rotatiönsapparater er konstrueret af Bohnenberger,
Fessel o. a. til at vise, hvorledes et legeme forholder
sig, naar det roterer om en fri
akse, og kan f. eks. bestaa af en
skive, som kan dreie sig om en
akse i cardansk ophængning.
Saa-længe skiven er i ro, kan dens
akse ved den mindste kraft
bringes ud af stilling. Men er skiven
sat i hurtig rotation, gjør aksen
modstand mod at forandre sin
retning i rummet; modstanden
vokser med skivens masse og
hastighed. (Jfr. Gyroskop.) Som
elektriske eller elektromagnetiske
r. betegnes en række apparater,
som er konstrueret for at vise
kontinuerlige bevægelser under
elektriske og magnetiske kræfters
virkning. Enhver elektromotor er et saadant apparat.
Rotatiönsmagnetisme. Arago iagttog 1825, at en
magnetnaal, som svinger, hurtigere kommer til ro, naar
den bevæger sig tæt over en metalplade, end naar
pladen er borte, og kaldte denne virkning r. Pladens
dæmpende virkning skyldes de elektriske strømme, som
magneten frembringer ved induktion i metallet, men
denne forklaring kunde først gives, efterat Faraday seks
aar senere havde opdaget de inducerede elektriske
strømme. (Jfr. Induktion.)
Rotationspolarisatiôn, se
Palarisationsappa-r a ter.
Rotationspresse, se Bogtrykkerkunsten (bd.I).
Rotere (lat.), dreie sig om sin akse, dreie rundt.
Roterende dampmaskiner, se Dampmaskiner,
roterende.
Roth, Paul Rudolf von (1820—92), retshistoriker
og privatretsforsker, professor i München siden 1863,
medlem af den store lovbogskommission. Skrifter:
«Feu-dalität und Unterthanverband» (1863), «System des
deutschen Privatrechts», I—III (1880—86) m. m.
Roth, Rudolf von (1821—95), t. orientalist, spec,
sanskritist, 1856 professor i Tübingen. Han
beskjæf-tigede sig fornemmelig med studiet af Veda-literaturen.
Megen fortjeneste har han indlagt sig ved den
sanskrit-ordbog, som han udgav sammen med Böhtlingk (s. d.).
Rotationsapparat.
tout (?) (en)hver; al; hel; m,
alt, det hele; hovedsagen, pas,
point du t. slet ikke.
toute-bonne ® f, (bot.)
skar-leie; (slags) pære.
toute-bonté ® f, algodhed.
toute-épice ® f, (bot.)
alle-haande.
toutefois ® dog, alligevel.
tout-ensemble @ hele;
totalindtryk, -virkning.
toute-présence ® f,
allestedsnærværelse.
toute-puissance (î) f, almagt,
toute-saine ® f, (bot.)
perikum.
toute-science (D f, alvidenhed,
toutou (D m, vovvov (hund),
tout’puissant ® almægtig.
toux (D f, hoste,
tow @ slæbe, bugsere ; være paa
slæb; stry; slæbning, bugsering.
towage (e) (betaling for)
slæbning, bugsering.
toward (i^ for haanden, nær;
villig, lærvillig. Se ogs. towards,
towardness (§ (lær)villighed.
towards (g (hen)imod, til, i
retning af; overfor; nær ved.
tow-boat (g) slæbe-, bugserbaad.
towel @ haandklæde.
tower (e) taarn ; hæve sig,
kneise; svæve, flyve høit.
towering-mustard (e)
taarn-urt.
towing (e) slæbning, bugsering.
tow-line @ slæber,
tow-linen (e) strie,
town @ by.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
