Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothwell ... - Ordbøgerne: T - tracas ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
Rothwell—Rotvold
226
tracas—trachten
«Geschichte des Hauses R.> (Berlin 1892); Ehrenberg,
«Grosse Vermögen», bd. I (Jena 1905).]
Rothwell [rå’pwel], by i Yorkshire, England, 5 km.
s.0. for Leeds; ca. 12 000 indb. Drift af kulgruber,
tændstikfabriker og anden industri.
Rotneims-Knut, en bekjendt slaaskjæmpe fra Gol i
Hallingdal, levede omkring 1830. Han lavede en liden
visestump om sig selv og sin styrke. Visen er senere
blevet kjendt ved Griegs variation over melodien.
Rotrou [râtrû], Jean (1609—50), fr. dramatiker, ven
af Corneille. En af de første, som benyttede spanske
modeller til teaterstykker i Frankrige. R. havde et
betydeligt talent, men døde (af pest), før han kom til fuld
modenhed. Hans tragedier og komedier gjorde lykke i
samtiden, men glemtes snart siden. [Litt.: Sporon, «J.
R.> (Kbh. 1894).]
Rotta kaldtes et middelaldersk strengeinstrument, som
kneppedes med fingrene eller et plektrum. Oprindelig
maaske identisk med G h r o 11 a.
Rotteck, KarlWenzeslaus Rodecker von (1775
—1840), t. historiker, 1798 professor i Freiburg i historie,
1818 i naturret og statsvidenskaber. 1819 valgt til Badens
førstekammer, 1831 til andet; blev som ivrig liberal 1832
afskediget fra professorembedet. Han udgav bl. a.
«Allgemeine Geschichte» (9 bd. 1812—27) og «Staats Lexikon»
(19 bd., 1834—48).
Rottekrudt, se Arsensyrling.
Rotten Boroughs [ra’tdn bd’rdz], se Borough.
Rottenhammer, Johann (1564—1632), t. maler,
hovedsagelig uddannet i Venedig og sterkt paavirket af
Tintoretto og Bologneserskolen. Blandt ungdomsarbeiderne i
Italien kan nævnes staffage til landskaber af Jan Brueghel
d. æ. og Paul Bril. Fra 1606 var R. bosat i
Augsburg, hvor han bl. a. har udført nu ødelagte fresker til
dekoration af husfaçader. Hans staffelibilleder behandler
gjerne mytol. og religiøse emner med korrekt,
porcellæns-agtig udførelse. Flere arbeider af ham i München.
Rotter er en betegnelse, der bruges om mange lidt
større gnavere, og som ofte bruges i overført betydning
ogsaa om andre rottelignende dyr. R. i egentlig forstand
er bare de to til museslegten hørende arter, den brune r.
(mus decumanus) og den sorte r. (m. rattus). Den sorte
r. er sandsynligvis indvandret fra Asien og kjendtes
ikke i Europa før 12 aarh. Den udbredte sig saa og
var engang den alm. r. over hele Europa, men er nu
næsten udryddet af den brune r., der indvandrede fra
Asien i begyndelsen af 18. aarh. Den brune r. er nu
udbredt over den hele jord, hvor skibsfart drives, og den
har overalt udryddet eller fortrængt den sorte art. En
tredje art er den ægyptiske r. (in. aleccandrinus), som
er brunlig rødgraa paa ryggen, hvid under bugen. Den
er fra Ægypten overført til Syd Europa og er ogsaa
enkeltvis iagttaget i Syd-Tyskland. Under art. Pest (s.d.)
er behandlet r.s rolle som smittespredere. I senere tid
har man dels af frygt for smitte, dels af hensyn til r.s
ødelæggelser (af madvarer o. a.), dels af alm.
rensligheds-hensyn anstillet udryddelseskrige mod r. I Norge har
navnlig stadsdyrlæge H. A. Jacobsen (1860—) i Kra. taget
sig af denne sag. [Litt.: Collett, «Norges pattedyr».]
Rotterdam, Nederlandene, by i provinsen Syd-Holland,
paa begge sider af Nieuwe Maas; 36 km. op fra Nord-
sjøen, 418 000 indb. (1909), hvoraf 100 000 katoliker, 4000
jøder. R. er Nederlandenes største havneby, ved
kanalen Nieuwe Waterv^eg (s. d.) forbundet med Nordsjøen
ved Hoek van Holland, har 29 store havne, hvoraf 12
over 6 m. dybe, den nye Waalhaven vil udgjøre 300 ha.
Indlemmelsen af Delfshaven (s. d.) har ogsaa bidraget til
udvidelsen af R.s havneomraade. Hovedkaien er Boompjes
paa nordbredden. Ved indlemmelsen af kommunen
Feienoord 1869 har R. grebet over paa elvens sydbred.
1886 indlemmedes Delfshaven (i v.), 1895 Gharlois (i s.v.)
og Krälingen (i øst). Over elven to broer, som paa
sydsiden af Nordereiland, over Koningshaven, er svingbroer,
som tillader de største skibe at naa den øvre del af
elven. Den ene er en fortsættelse af den
jernbaneoverbygning, som skjærer tvers gjennem byen. Paa sydsiden
af elven er flere store dokker og verfter, medens
hovedbyen paa nordsiden bestaar af talrige bassiner og kanaler
med trækaier. Af fremtrædende bygninger kan nævnes
St. Laurenskirken (1472) med taarn (68 m.). Museum
Boymans (malerier). Industrien omfatter foruden
skibs-verfter bryggerier, maskinfabriker m. m. R. er rigets
første markedsplads for lin, hovedsæde for den
nederlandske kommissions- og rhinhandel. R.s handelsflaade
tæller (1908) 137 sjøskibe, 227000 tons. Skibsbesøg(1909)
ca. 7600 sjøskibe, ca. 9 mill, tons, og 140 000 elve- og
ind-landsfarkoster med 24V2 mill. tons. Indførselen bestaar
mest af korn, malm, petroleum og kolonialvarer. Fire
jernbanestationer, en for den elektriske bane til
Scheveningen, talrige dampskibslinjer, hvoriblandt en java- og
en amerikalinje samt en norsk godsrutelinje. Norsk
generalkonsulat.
Rotting, se Spanskrør og Rotang.
Rottmann, Karl (1798—1850), t. maler; uddannet
under paavirkning af Koch og paa reiser i Alperne og
Italien blev han en af den tyske klassicismes betydeligste
landskabsmalere, enklere og mere storslagen i sin
opfatning end Koch (s. d.). Fra 1829—33 er de 28 italienske
landskaber i fresco i arkaderne i Münchens Hofgarten
(nu delvis ødelagt); her er linjeskjønheden det
dominerende, medens de 23 græske landskaber i Münchens
pinakoteks «R-zimmer», malet efter reisen 1834, viser en
stigende interesse for lysvirkningen; særlig kan
fremhæves det monumentale «Marathon». Staffelibilleder af
R. findes i flere tyske gallerier.
Rottweil, by i Württemberg, ligger paa venstre bred
af Neckar, i kredsen Schwarzwald, i en høide af 598—
640 m. o. h. R. har for en stor del bevaret et
middelalderligt udseende. Den har gymnasium, landbrugsskole,
landret, handelskammer. Fabrikation af musserende vine,
bomuldsvæverier, krudtverk, bryggerier og anden industri.
Til byen hører saltverket Wilhelmshall. — Tidligere en
fri rigsstad og laa en tid i stadig feide med de
württem-bergske lensherrer. Kom først 1803 under Württemberg.
Rotumah, ø i Stillehavet, nord for Fidsjiøerne, som den
tilhører administrativt, 36 km.’ med 2—3000 indb. Stor
produktion af kopra.
Rotu’nde, en rund bygning med eller uden søiler.
Kan ogsaa betyde en rund salbygning.
Rotvold sindssygeasyl, straks østfor Trondhjem,
Strin-den herred. Paa R. er der plads for 275 patienter, 145
mænd og 130 kvinder.
tracas ® m, forvirring,
tummel; bry(deri), plage.
tracasser ® gjøre ^rangel,
vrøvl; erte, plage.
tracasserie (D f,
besværdig-hed), fortrædelighed; krangel,
chikanering.
tracassier (Dertesyg, kranglet;
m, ertekrok, kranglefant.
trace (g) & (f) f, (fod)spor ; merke;
(om)rids; ©ogs. grundrids;
(sæle)-oîe.
trace ©, tracer (f) afmerke;
gjennemtegne, kalkere; trække,
slaa (linje, cirkel); © ogs.
(for)-følge, (op)spore; (D ogs. gjøre
udkast til; (ned)skrive; fremstille,
skildre; (bot.) krybe.
tracé (f) m, (om)rids, udkast
grundplan.
traceable (g) som kan forfølges,
som er at spore.
tracement ® m, afridsning,
traceret (D m, ridsejern.
tracery @ billedarbeide,
stenprydelser; fletver k.
traceur (f) m, broderitegner,
trachea (e), trachée(-artère)
(g f, luftrør, aanderør.
trachéen ® luftrørs-.
trachéite (f) f,
luftrørsbetæn-delse.
tracheocele (e) (med.) krop.
trachéotomie ® f,
tracheotomy (e) strube-, luftrørsnit.
Tracht ® f, (klæde)dragt; byrde;
anretning; drægtighed; aag;
dyb-gaaende.
trachten ® tragte, stræbe, hige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
