Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rounders ... - Ordbøgerne: T - tractor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raditionel—träge
231
Roussillon—Rovdyr
232
Bestiges bedst fra Oz. Paa veien herfra ligger en
alpehytte i en høide af 2200 m. o. h.
Roussillon [rusijô’J, Frankrige, fordum provins,
svarende til det nuværende depart. Østpyrenæerne. R. hørte
først til Aquitanien, senere til Aragon, indtil det 1659
atter kom under Frankrige. Hovedstad var Perpignan.
Rouvier [ruvie’], Maurice (1842—1911), fr.
politiker, Napoleon Ill’s modstander, 1871 medlem (yderste
venstre) af nationalforsamlingen og derefter af
deputeretkammeret. Handelsminister i Gambettas «store»
ministerium 1881—82. 1887 førsteminister og
handelsminister (mai—dec.) og senere finansminister i Tirards,
Frey-cinets, Loubets og Ribots ministerier (1889—92), nu
stadig bekjæmpet af venstre. Uden grund beskyldt for
del i panamaskandalen maatte han gaa af dec. 1892. I
ministeriet Gombes 1902—05 atter finansminister, og efter
Gombes’ fald selv ministerpræsident med adskillelsen
af stat og kirke som hovedopgave. Marokko-politiken
medførte sterk spænding mellem Frankrige og
Tyskland, og den formentlig krigsivrige udenrigsminister
Del-cassé maatte gaa af^ hvorefter R. selv overtog
udenrigsministeriet. Hans ministerium faldt 1906, afløst af
kabinettet Sarrien.
Roux/r«7, Pierre Paul Emile (1853—), fr. læge,
1895 vicedirektør, 1905 direktør for Pasteurinstitutet i
Paris. En af Pasteurs fornemste medarbeidere; deltog
sammen med ham i fremstillingen af miltbrand- og
hunde-galskabsvakcinen, var den første, som beviste, at
difteriens symptomer, bl. a. de lammelser (f. eks. hjertelammelse),
som kan ledsage sygdommen, skyldes difteribacillens
giftige stofskifteprodukter (toxiner), var ogsaa den første,
som leverede beviser for det af Behring (s. d.) opdagede
antidifteriserums helbredende virkning paa mennesker.
Nobelpristager. Æresdoktor ved Kra. universitet 1911.
Rovbiller (staphylinidæ), smaa til middelstore, slanke,
oftest mørkfarvede biller, der lettest kjendes paa de sterkt
forkortede dækvinger, hvorfor de ogsaa kaldes
kortvinger (brachelytra). Under disse dækvinger findes hos de
fleste r. veludviklede flyvevinger. De fleste har fem led
i tarserne, men enkelte grupper har dog andre antal,
f. eks. tre. De større arter lever af rov, de mindre
væsentlig af formuldnende plante- og dyrerester. De
fleste r. træffer man paa jorden, under mos, sten o. 1.
steder, saaledes den mørke creophilus maxillosus, vor
største art, over 2 cm. lang. Ved sjøbredder færdes den
smukke rød- og blaafarvede pæderus riparius, i halvfugtig
sand graver de smaa bledius-SLvter sine gange, medens
f. eks. lomechusa og atemeles som myrmekofiler lever
i myretuer, pleies og passes af myrerne, men maa til
gjengjæld afgive til disse en kjerteludsondring, som
myrerne sætter stor pris paa.
Rovde, herred i Romsdals amt, straks n.ø. for Stad,
102.59 km.2 med 660 indb. (1910); 6.43 pr. km.’^
Herredet, der svarer R. sogn af Sande prestegjeld, ligger
omkring den brede dybe Rovde fjord, der fra Stadhavet
mod øst skjærer ind i søndre Søndmørs forrevne
fjeld-trakter. Af arealet udgjør 14.64 km.^ en del af den ca.
137 km.^ store ø Gurskø; resten er fastland. Landet
hæver sig jevnt langs Ijordens begge bredder; spredt
bebyggelse i bakket, for det meste skogbart lænde. I s.ø.,
paa grænsen mod Volden, naar fjeldene i Velsvikskaala
1020 m. Af arealet opgives 4.69 km.^ at være aker og
eng, 3.57 km.^ er skog, 1.17 km.^ er ferskvand; resten
er myr og snaufjeld. Der opgives at være 1425 maal
udyrket, til dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901
—07 nyopdyrkedes der 119 maal. De vigtigste
næringsveie er fædrift og fiskeri. Fiskeriet foregaar for det meste
udenfor herredets grænser. Inden herredet opgives
udbyttet for 1908 til 7735 kr. R. og Sande sparebank,
oprettet 1898. Antagen formue 1910 719 900 kr,
indtægt 118160 kr.
Rovdyr (Carnivora), pattedyrorden hovedsagelig
omfattende kjødædende dyr. Gebisset er meget karakteristisk.
Fortænderne er forholdvis smaa, aim. tre i hver
kjæve-side, enten lige eller de midterste mindst. Hjørnetanden
lang og kegledannet, krum og er et godt griberedskab.
Kindtænderne er af to slags, idet forkindtænderne er
skarpe og takkede, medens de egentlige kindtænder er
stumpere og mere knudret. Den sidste forkindtand i
overkjæven og den første egte kindtand i underkjæven
er større; end de andre, og deres kanter glider om
hinanden som bladene i en saks. De kaldes rovtænderne.
Antallet af de skarpe forkindtænder og af de stumpere
bagkindiænder varierer indenfor de forskjellige r.-familier.
Hos de mest kjødædende finder vi en reduktion af
saavel forki idtænderne som af de bagre kindtænder: en kort
tandrækie med dominerende rovtænder. Jo mere
altædende eller planteædende rovdyrene er, desto sterkere
er de ba ^re dele af gebisset udviklet og desto mere
knudrede er rovtænderne. Legemet er kraftigt, men sterkt
og smidigt, egnet for løb og sprang, undertiden ogsaa for
klatring. R. er enten taagjængere som katten, hyænen,
eller saalegjængere som bjørnen. Halvsaalegjængere
(som maarene) findes ogsaa, og her berører baade tærne
og mellemfoden jorden. Ungerne fødes blinde og
hjælpeløse. De fleste r.s føde bestaar af kjød og blod af
varmblodige dyr, som de selv dræber. Hos disse er rovtanden
høi og spidstakket, men kindtænderne smaa. Nogle arter
foretrækker fisk og firben; hos disse er rovtanden mere
knudret end takket og kindtænderne større. Andre er
altædende, f. eks. bjørnen; den har ingen udviklet
rovtand, men de to bagerste kindtænder er meget store.
Hyænerne, som lever af aadsel, har meget store
fortænder, medens hjørnetænderne er meget mindre end
hos r., som selv dræber sit bytte. Det samlede antal
r.-arter anslaaes til ca. 300; r. er nu fordelt over hele
jordkloden, idet en vild underart i nutiden findes ogsaa
i Australien, hvor de oprindelig synes at have manglet.
Fossile r. kjendes fra den ældste tertiærtid. R.
inddeles alm. i: 1. Kattene; hertil hører, foruden de
mindre kattearter, ogsaa løven, tigeren, jaguaren, leoparden,
geparden, kuguaren og gauperne. 2. Hundene: ræve, ulve,
sjakaler, ørkenhunde, brazilianske ilderhunde. 3.
Des-merdyrene: meget artrig familie i Afrika, Madagaskar,
Syd-Asien; mest kjendt er desmerkattene, mangusterne,
faraorotten. 4. Maarene: grævlingen, jerven, husmaaren,
skogmaareu, zobel, røskat, snemus, ilder (fritte), oter.
5. Rjørnene: den brune bjørn, den graa amerikanske
bjørn, isbjørnen, halvbjørne (vaskebjørn, næsebjørn). —
I Norge findes af rovdyr: gaupe, ræv, fjeldræv, ulv,
grævling, jerv, skogmaar, snemus, røskat, oter og brun
bjørn.
traditionel - (t) traditionell,
hergebracht, überliefert — @
traditional - (D traditionnel.
traditive @ overleveret,
tradi-tionsmæssig.
traduce © bagtale, laste,
traducteur ® m, oversaîtter.
traduction ® f, oversættelse,
traduire® oversætte; tolke,
udtrykke; røbe; (en justice)(ind)stevne.
traduisible ® oversættelig.
traffic Trafik ® m, trafic
® m, handel, omsætning; @ ogs.
handle ; drive en simpel trafik ;
afsætte, omsætte; ® ogs. f, butik;
® ogs. ulovlig handel; sjakring.
trafficker @ handlende,
handelsmand.
traffic-manager @
driftsbestyrer.
traffic-taker @ trafikberegner,
trafik — ® Gewerbe n, Handel,
Trafik, Betrieb, Verkehr m — (e)
traffic - ® exploitation f, service
(des chemins de fer); mouvement;
trafic; (fremgangsmaade) procédé m.
trafikchef se driftsbestyrer,
trafiquant, trafiqueur ® (m),
handlende; kjøbmand.
trafiquer (g handle; drive
skjendig handel, sjakre.
Tragbahre ® f, bærebør.
Tragband ® n, bærerem, sæle.
tragbar (t) til at bære;
frugtbærende, frugtbar; drægtig.
Tragbaum ® m, bærestang.
Trage ® f, baare; stillads; aag;
livmoder.
träge (t) træg, doven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
