Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ruiz ... - Ordbøgerne: T - tranquillizer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
Rumford—Rumænien
252
transferable—transhumer
^xxmford [rv’mfdd], Benjamin Thompson, greve
af (1753—1814), født i Massachusetts. Efter forskjellig
beskjæftigelse i amerikansk og engelsk tjeneste, traadte
han 1784 i bayersk tjeneste som statsraad og udfoldede
i München en yderst omfattende virksomhed; han
organiserede hæren, anlagde fabriker, oprettede skoler for
soldaterbørn, indførte dyrkning af poteter, opfandt en
spareovn og en af billige stoffe tillavet suppe (R.s suppe),
anlagde den engelske have i München o. s. v. Blev adlet
af kurfyrsten. 1799 drog han til England og 1802 til
Frankrige, hvor han døde. R. var maaske den første,
som erkjendte, at arbeide kan forvandles til varme. Jfr.
Termodynamik.
Rumina’ntiæ, drøvtyggere.
Rumjanzov (el. Romanzow). rus. adelsslegt. 1.
Alexander Ivanovitsj R. (1680—1749), general, gjorde
ved Peter den stores gunst hurtig løbebane, fulgte 1722
tsaren paa toget mod Persien, var under keiserinde Anna
en tid i unaade, men indtraadte 1735 atter i tjeneste og
anførte en hærafdeling mod tyrkerne 1736—39 og mod
Sverige 1741—43; efter denne sidste krig afsluttede han
7 aug. 1743 freden til Åbo og ophøiedes i grevestanden.
— 2. Peter Alexandrovitsj R. (1725—96), greve,
foreg.s søn, general, udmerkede sig i syvaarskrigen og
erobrede Kolberg 1761. 1768—74 lagde han glimrende
feltherreegenskaber for dagen i krigen mod tyrkerne,
hvorfor han fik høie udmerkelser af Katarina II. — 3.
Nikolai Petrovitsj R., greve (1754—1826), foreg.s
søn, statsmand. 1779—96 minister i Frankfurt a. M., 1802
—07 handelsminister og generaldirektør for vand- og
vei-bygningsvæsenet, hvorefter udenrigsminister og afsluttede
som saadan freden i Fredrikshamn 17 sep. 1809, hvorved
Sverige afstod Finland til Rusland. 1809—12 var han
rigskansler, hvorefter han trak sig tilbage til privatlivet.
Senere udrustede han paa egen bekostning den efter skibet
«Rurik» benævnte berømte naturvidenskabelige
jordom-seilingsekspedition under Otto v. Kotzebue (1815—18).
Sine værdifulde samlinger skjænkede han til et museum,
som bærer hans navn, i Moskva. Til ære for de tre R.,
€ Fredsstifterne», reiste Alexander I 1817 i St. Petersburg
det kolossale marmormindesmerke «Freden».
Rumkemï, se Stereokemi.
Rump, Christian Gotfred (1816—80), d.
landskabsmaler; reiste med offentlig støtte i Norge og Italien.
I statens museum, Kbh., findes bl. a. «Aaen i
Sæby-gaard skov» og «Parti fra skjærgaarden ved Blekinge».
Til grev Moltke-Bregentved udførte han 1864 «De fire
aarstider. Han var Danmarks første friluftsmaler. Hans
smukke, fint opfattede, stemningsfulde landskabsmalerier
viser sig desværre at være noget foranderlige i farven.
Rump-parlamentet kaldes den rest (rump) af det
Lange parlament (s. d.), som i 1649 dømte Karl I (s. d.)
til døden. Samme navn fik 1848 i Tyskland den
radi-kale fraktion af nationalforsamlingen, som fortsatte
forhandlingerne i Stuttgart, efter at det ordinære møde i
Frankfurt var sprængt.
Rum sjø, det aabne hav.
Rumskjødsseiler, et fartøi, naar det har vinden
agterlig af tvers paa sin kurs. (Se Rum vind.)
Rumstørrelse (mat.), fællesnavn for linjer, flader og
legemer.
Rumvinkel (mat.), vinkelen mellem to planer, er det
rum, som ligger mellem to halvplaner, der gaar ud fra
samme rette linje (vinkelens kant). Den har samme
gradtal som bøiningsvinkelen mellem dem (d. e. vinkelen
mellem to rette linjer, som ligger en i hvert plan og
begge staar lodret paa vinkelens kant i samme punkt).
Rumæner, se Rumænien, befolkning.
Rumænien (Romania), kongerige mellem Karpaterne
(Siebenbürgen, Bukovina) paa den ene side og Donau
(Serbien, Bulgarien), Sortehavet og Rusland (Bessarabien)
paa den anden side, 131 357 km.^, 7 mill, indb., 53 pr.
km.^ R. bestaar af Donaufyrstendømmerne Moldau og
Vallakiet og af Dobrudsja (s. d.). Karpaterne (her de
Transsylvanske Alper) gaar mod syd og øst efterhvert
over i et aasland og videre i en frugtbar lavslette med
kvartære lag. Af de syv pas over Karpaterryggen,
hvis toppe betegner grænsen mellem Ungarn og R,, kan
nævnes Vulkanpasset (1625 m.), det merkelige
Roter-turmpas (365 m.), gjennem hvilket løber Aluta og
jernbanen fra Hermannstadt, Tömös (1051 m.) med jernbanen
Kronstadt—Bukarest, samt Oitosz (846 m.). R. med
undtagelse af Dobrudsja falder saaledes i tre zoner, steppe,
skog, fjeld. Det er i det hele at opfatte som et «forland»
til Karpaterne. Til dette unge foldefjeld hører bjergzonen.
Karpaterne bestaar her af to langstrakte krystallinske
masser, som i selve den store fjeldbue kjendetegnes ved
særlig intensiv foldning og jordskjælv og her forbindes
med hverandre ved en lavere sedimentær bygning. I den
nordlige af de to masser har R. (her altsaa Moldau) liden
del. 1 en betydelig bredde bestaar fjeldet bare af
kridt-og tertiærlag, rige paa salt og petroleum. Ingen top
naar over 2 000 m. Det er et endnu næsten
mennesketomt skog- og grænsefjeld, opstykket ved Sereth-tilløbene
Moldava (efter hvilket landskabet har faaet navn) o. fl.
Moldau er forøvrigt væsentlig kun aasland,
gjennem-strømmet af Sereth og med Pruth som grænseelv mod
Rusland. I Vallakiet bestaar det 30—50 km. brede
bjergland i vest af Königsteins vilde, 2240 m. høie kalkmasse.
Midtzonen, som kaldes «Vinlandet», er landets frugtbareste
del. «Steppen» er et vidtstrakt ensformigt lavland, som
helder saa svagt, at det ser næsten aldeles fladt ud.
Overfladen er en graa lerjord med flekker af brunt eller
mørkegraat, udløbere af den russiske «sortjord>.
Hovedelven er Donau (s. d.), som træder ind i R. gjennem
Verciorova eller Kazanpasset. Ved østenden af passet er
stryket Jernporten (s. d.). Efterhaanden sænker bredderne
sig næsten ned til elvespeilets plan, og den rumænske
bred er 400—500 km. et øde sumpland, kun sjelden
afbrudt af en høide eller af en by, med op til 20 km.
lange grunde sjøer. Hvor Donau bøier af for Dobrudsja,
ligger den øde Baragansteppe paa venstre bred. Donau,
som fra Verciorova til Sulinamundingen er 800 km., har
et rivende løb og driver tusener af flydende vandmøller,
som ligger fortøiet til bredderne. De vigtigste tilløb i
Vallakiet er Jiul (Schyl), Aluta (Oltu, grænsen mellem
det lille og store Vallaki), Ardsjisj, Jalomitza, i Moldau
Sereth og Pruth. R. har fastlandsklima (yderligheder
+ 40° og -4-31°); mest nedbør om sommeren, større jo
nærmere fjeldet (Sulina 370 mm., Pristriciora 1320 mm.).
Af kornsorterne er mais fremherskende. I lavlandets
ubetydelige skogbestand er pil og poppel hyppigste træsorter.
overførelse ; fortsæUelse ; forsat
mandskab ; overført billede, aftryk.
transferable (e) som kan
overføres, overdrages ; afhændelig,
salgbar.
transferee © den til hvem
overdragelse sker.
transferrer @ overdrager,
transfert ® m, overdragelse,
transport.
transfiguration @ & (g f,
(Kristi) forklarelse; (e) ogs.
omdannelse, forandring.
transfigure (e), transfigurer
(f) omdanne, forandre, forvandle,
transfix (e) gjennemstikke, -bore.
transfixion (e) gjennemboring.
transform (e), transformer
(D forandre, forvandle, omdanne;
@ ogs. forvandles = se t.
transformation @ & ® f,
forandring; forvandling; omdannelse;
omvendelse.
transfuge (f) m, overløber,
transfuse (e), transfuser ®
omhelde, -tappe ; overføre (blod fra
et legeme til et andet).
transfusion @ & ® f,
om-tapning, -heldning; (med.) blod-
indsprøitning, -overføring; @ ogs.
bibringelse.
transgress (e), transgresser
(f) overtræde.
transgresseur ® m,
transgressor @ overtræder, synder.
transgression @ & ® f,
overtrædelse, feil, brøde.
transhumer (f) drive til sæters;
beite paa sæteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
