Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rumænien ... - Ordbøgerne: T - transi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Rumænien
254
«Vinlandet» har et tempereret strøgs frugter og blomster.
Skogtrærne er ek, alm, ask foruden naaletrær.
Bjergzonen byder paa birk, lerke- og naaletrær, som afløses
af moser, lav og alpine planter. I dyrelivet ligner Valakiet
landene syd for Donau mere end Siebenbürgen, medens
Moldau og Baragansteppen ligner den russiske steppe. —
Befolkning. Det rumænske folk, der foruden R. ogsaa
bebor store dele af de tilgrænsende lande (se nedenfor :
Sprog), kaldes af nabofolkene vlacher, valakker, d. e.
vælske, romanske; selv kalder de sig romînï, d. e. romere,
et navn, der i oldtidens slutning var fælles for alle
romerrigets indbyggere. Rumænske historikere har villet se
folkets oprindelse i Trajans erobring af Dakien (106), men
dette kan af forskjellige grunde ikke være rigtigt. Meget
tyder paa^ at i hvert fald hovedmassen af den
romaniserede befolkning, hvis efterkommere rumænerne er, opr.
har været bosat syd for Donau, men spørsmaalet om
rumænernes oprindelse er forøvrigt endnu ikke helt afgjort.
Sikkert er det, at den opr. rumænske stamme i tidens løb
er blevet sterkt blandet med fremmede elementer. —
Foruden rumænere bor der i R. en betydelig mængde
zigeunere og jøder, de sidste især i Moldau. Endvidere findes
der mange landsbyer med ren bulgarisk eller magyarisk
befolkning. I Dobrudsja er rumænerne først fornylig
kommet i majoritet overfor bulgarere, tatarer, tyrker o.s.v. —
R.s nuværende forfatning er vedtaget af en
grundlovgivende forsamling 1866, revideret 1879 og 1884. Senatet
bestaar af 120 medlemmer valgt for otte aar, deriblandt
to for universiteterne. Tronfølgeren er ogsaa senator.
Deputeretkammeret tæller 183 medlemmer valgt for fire
aar. Alle myndige borgere, som betaler skat, har stemme,
og er delt i tre valgkollegier for deputeretkammeret og
to for senatet. R. er delt i 32 distrikter, hvert med en
præfekt i spidsen. Residens: Bukarest, sommerresidens
Sinaia. — Hovednæringsvei er landbrug. Jorden er
meget frugtbar og gjødsles sjelden. 1864 ophævedes
livegenskabet og statsgods blev solgt til bønderne. Mais og
hvede er de to vigtigste kornsorter. Kvægholdet er
aftagende; 2^ 2 mill, kjør, 5^/2 mill, faar, 1.7 mill, svin,
860 000 heste, V4 mill. gjeter, 8 000 æsler og muldyr.
Frugtavlen omfatter især høst af plommer, som et enkelt
aar leverer 1.4 mill. hl. brændevin (Aznika). Vinavlen
giver et enkelt aar 1.7 mill. hl. til værdi 30 mill. kr.
Silke- og tobaksavl (monopol fra 1872) i opkomst. Biavl.
Hensynsløs hugst har herjet skogene, som kun i
Kar-paterne endnu er tæt. En del sjøfiskeri. Bergdriften
leverer salt fra statsbergverkerne i Karpaterne og
petroleum (80 raffinerier). Brunkul til indenlandsk forbrug.
Svovl- og jodkilder. Industrien har først skudt fart efter
loven af 1899, som yder de større bedrifter betydelige
begunstigelser. Forrest staar trævareindustrien, dernæst
mølleindustrien. Høit udviklet hjemmeindustri i silke-,
uld- og linspinding, broderi og træskjæreri.
Handelsomsætningen i de sidste aar over 600 mill. kr. Vigtigste
udførselsvarer : korn og mel, frugter og grønsager, alt i
alt over af udførselen, dernæst petroleum og trævarer.
Indførselens hovedvarer er fabrikvarer af alle slags.
Skibsfartens hovedpladse er Sulina, Galatz, Braila, Gonstantz
og Giurgevo. Norsk generalkonsulat i Bukarest,
vice-konsulater i Braila, Galatz, Kustendjeh, Sulina.
Handels-flaaden udgjør (1909) 35 skibe over 50 tons (14 damp),
transi—translatør
nettotonnage 20 000 tons. Skibsbesøget 30—40 000 skibe,
9—10 mill. tons. (Om den europæiske
donaukommission, se Donauregelen). Jernbanernes længde (1910)
3500 km., omtr. samtlige statsbaner. — Af befolkningen
er næsten 5\/2 mill, ortodokse, kun 170 000 katoliker
eller protestanter, 17 000 armeniere, 270 000 jøder, 43 000
muhammedanere. I spidsen for den herskende græske
(ortodokse) kirke staar den hellige synode (de to
erkebiskoper og metropoliter i Bukarest og Jassy og seks
biskoper). Der findes endnu 68 klostre. Endvidere en
(romersk) katolsk erkebiskop i Bukarest og biskop i Jassy.
Skolepligt, overalt hvor der er skoler. I 1909 kunde 60
pet. af befolkningen over 7 aar hverken læse eller skrive,
1909 43 pet. I 1910 kunde 41 pet. af rekruterne hverken
læse eller skrive. Almindelig vernepligt. Nye hærlove
1908 og 1910. Ungdommen fra 19—21 aar har
forberedende øvelser. Med 21 aar begynder den eg.
militærtjeneste. Krigsstyrke omtr. 170 000 mand. Krigsbudget
(1910—11) omkr. 50 mill. kr. Befæstningsanlæg
(nærmest forskansede leire med løbegrave) ved Sereth mellem
Galatz og Foksjani. Talrige forter og skanser rundt
Bukarest. Krigsflaaden (orlogshavn Galatz) har en
besætning af 2 000 mand. — Sprog og litteratur.
Rumænsk tales foruden i R. (ca. 6 mill.) i den østlige del
af Siebenbürgen (ca. 3 mill.), i en del af Bukovina og det
meste af Bessarabien (ca. 1 mill.), endvidere i Bulgarien
langs Donau og i den nordøstlige del af Serbien. Dette
sammenhængende sprogomraade, som kun brydes af et
magyarisk og tysk omraade i midten (omkring Alutas
øvre løb), pleier man at betegne som dako-rumænsk efter
den romerske provins Dakien. Skilt derfra findes der et
rumænsk sprog, aromanisk, der tales i Pindosbjergene
og rundt om i Makedonien af ialt ca. 200 000 mennesker,
og to mindre omraader, der kun omfatter faa tusen,
nemlig meglenitisk i Karadzovabjergene n.v. for Saloniki
og istrisk paa halvøen Istrien. Disse fire grene har, som
sproget viser, opr. udgjort en enhed, urrumænsk, der igjen
er en omformning af Balkan-latinen. Rumænsk er
saa-ledes et romansk sprog (s. d.) og har fra først af ogsaa
staaet i geografisk forbindelse med disse, idet der mellem
rumænsk og italiensk har været talt et nu forsvundet
romansk sprog, dalmatisk, der tidlig blev trængt tilbage
af serbisk, hvorved rumænsk blev isoleret. Rumænsk
viser derfor ved siden af betydelige overensstemmelser
med alm. romansk sprogbygning betydelige afvigelser, der
dels skyldes selvstændige udviklinger, dels indflydelse fra
de omgivende sprog. Den bestemte artikel føies til efter
substantiverne, f. eks. domn, herre, bestemt domnulj masa,
bord, bestemt masa, og har særlige former for
genitivdativ: domnulm, herrens, mesei, bordets. Tilsvarende træk
findes paa albanesisk og tildels bulgarisk, muligvis ved
rumænsk indflydelse. Infinitiv er i det talte sprog
omtrent gaaet af brug og erstattet af at-sætninger, f. eks.
nu poate så citeasca, han kan ikke (at han) læse(r); dette
findes ogsaa i bulgarisk, albanesisk og nygræsk og stammer
fra dette sidste sprog. Det samme gjælder
futurums-dannelse med «ville», f. eks. voïu veni, jeg vil komm ,
o. fl. a. eiendommeligheder. Ordforraadet er sterkt blandet
Der findes en stor mængde slaviske laanord, optaget
baade i ældre og nyere tid, især fra bulgarisk, mange [-t}^-kiske,-] {+t}^-
kiske,+} magyariske, nygræske og albanesiske ord, deri-
transi t. (de froid)
forkommet, stivfrossen, t. de peur
skrækslagen.
transient (e) forbigaaende, et
øiebliks.
transiger ® forlige (affinde)
sig, gaa paa akkord (med).
transir (g gjennemisne; stivne
(af kulde, skræk), blive til is.
transissement (f) m,
forkom-methed, stivhed.
transit © & ® m,
transit(han-del), gjennemførsel ; (e) ogs.
transportlinje, førselsvei;
(meridian)pas-sage; (astron.) passere, gaa
igjen-nem; (adj) transit- =
transitaire (F).
transiter ® føre, gaa (toldfrit)
igjennem; transitere.
transitif transitive ®
gjennemgangs-, overgangs; (gramm.)
transitiv.
transition @ & (Df, overgang,
transitoire (f), transitory @
forbigaaende, flygtig, kortvarig,
foreløbig.
translate translater (î)
oversætte; @ ogs. (for)flytte;
borttage; forvandle.
translateur (D m, translator
@ oversæUer.
translatif®
overdragende,-dragelses-.
translation © & (f) f,
overførelse, -flyttelse; oversættelse; ©
ogs. optagelse (til himmels) ; (?) ogs.
overdragelse.
translatør — (t) Übersetzer,
Dollmetscher m — (e) (authorized)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
