Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rundbelg ... - Ordbøgerne: T - transmutationist ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
Rundbelg-
ligger. Ved Manchester-kanalen (s. d.) er R. forbundet
med Manchester, for hvilken den tjener som hjælpehavn.
R. er forbundet med Widnes paa den anden side af elven
ved en elektrisk hængebane, den første i sit slags i
England (1902).
Rundbelg, guid koll (anthyllis vulneraria), en
erte-blomstret, temmelig lav urt med lyreformig, uligefmnede
blade paa de opstigende stængler og gule blomster i et—to
hoveder i stængelspidsen, omgivet af fingerdelte svøbblade.
Vokser paa tørre bakker og berg og er i Norge alm.
udbredt i lavere egne.
Rundetaarn i Kbh. blev opført af Kristian IV dels som
astronomisk observatorium, dels som taarn for Trinitatis
kirke; det grundlagdes 1637 og var færdigbygget 1642.
R., som er 36 m. høit, bestaar af to koncentriske
murcylindre, hvorimellem en stensneglegang fører op. Øverst
paa det flade tag findel en liden bygning, i sin tid
observatoriet. 1728 brændte baade observatoriet og kirken;
Tyge Brahes globus gik da tilgrunde. R. blev benyttet
som observatorium til 1861.
Rundfisk (stokfisk) er en fisk, der er befriet for hoved
og indvolde, og som sammenbundet parvis efter halerne
hænges paa hjell og tørres. En stor del af den i de
nordlige landsdele fangede skrei og loddetorsk behandles
paa denne maade. En del hyse og brosme tilvirkes ogsaa
som r., men hovedmassen af landets r.-parti udgjøres
af torsk. Den største del af r. eksporteres over Bergen.
Italien er det fornemste marked for varen.
Rundholt, fællesbetegnelse for master, stænger og rær
paa et skib. Reserve-r. er raat tilhugne træstammer,
bestemt til brug i nødstilfælde. De kaldes ogsaa
reservespirer eller varespirer.
Rundhoveder, se Roundheads.
Rundkirker er kirker med rund grundplan,
benyttedes i oldkirken og tidlig middelalder især som
daabs-bygninger (baptisterier) og som gravkirker. Bekjendte
r. er San Vitale i Ravenna, domkirken i Aachen,
grav-kirken i Jerusalem; ogsaa i de nordiske lande
forekommer r., og man har antaget, at deres usedvanlige
form skyldes forsvarshensyn. I Norge kjendes af r.
foruden St. Olavs klosterkirke i Tønsberg, klosterkirken paa
Munkholmen ved Trondhjem, hvis sigil synes at
fremstille denne bygning som en r.
Rundmundede (cyclostomer), klasse af primitive, i
vandet levende hvirveldyr med persistent chorda, uden
lemmer, kjæver og egte tanddannelser. Staar i sin
organisation fiskene betydelig nærmere end de smaa
«lancetfiske» (s. d.). Alle hvirveldyrhjernens
karakteristiske dele er tilstede; dog træder storhjernen og
lillehjernen sterkt tilbage for midthjernen og den mægtige
efterhjerne. Der findes parrede øine, som imidlertid
hos slimaalene er
sterkt
tilbagedan-net, en
veludviklet næse, som i
modsætning til
alle høiere
hvirveldyr er uparret,
samt høreblærer;
disse har kun én
eller to buegange
Rundorme 258
transmutationist—transport
Og er endnu ikke delt i sacculus og utriculus. Huden
bestaar af en læderhud og en flerlaget overhud ; mangler
skjæl. Hvirvelsøile mangler, og akseskelettet bestaar enten
bare af rygstrengen (slimaalene) eller foruden denne af
nogle ganske smaa bruskstykker, som væsentlig svarer
til de bagre buer (lampretterne). Der findes en brusket
hovedskalle og et brusket støtteapparat for gjellerne, men
disse dele afviger meget sterkt fra de høiere hvirveldyrs.
Munden er en rund sugemund;
sugevirkningen skyldes den
saa-kaldte tunge, som kan trækkes
stempelagtig tilbage. Svelget
bærer enkelte horntænder.
Tarmen er ligeløbende, leveren
veludviklet. Gjellerne er meget
eiendommelig bygget. Paa hver
side ligger 6—7, sjeldnere op til
14, gjellegange; mellem et smalt
til og fraførende rør er der
indskudt en sækformigudvidelse,
hvis vægge hæver sig op som
gjeller. Hos lampretterne løber
de indre rør sammen til en
fælles uparret kanal, som
optager vand fra spiserøret; hos
slimaalene forener derimod de^
ydre rør sig paa hver side til
en kanal, og begge kanaler
munder ved siden af hinanden paa
bugsiden. Denvenstresidige staar
desuden i forbindelse med
spiserøret ved en direkte kanal til
afløb af det overflødige
aande-vand. To ordener: 1.
Hopero-artier, petromyzonter,
lampretter, ogsaa kaldt negenø ine
eller niøine (de syv
gjelleaab-ninger + øiet -f den uparrede
næseaabning). Bagtil blindt
endende næsegang. Tre
europæiske arter, den lille petromyzon planeri, som lever
i bække og smaa elve og forekommer hos os (bl. a.
omkr. Kra.), p. ßuviatilis, som bliver næsten 1 m. lang og
forekommer i vore større elve (paa flere steder, saaledes
i Sverige, gjenstand for fiskeri), samt p. marinus, som
findes i vore farvande og af og til kommer op i elvene.
Lampretterne gjennemgaar et larvestadium, i hvilket de
er blinde og har en som en længdespalte formet mund;
forvandlingen sker i det fjerde leveaar kort før
kjøns-modenhedens indtræden. Larven (ammocoetes) blev
tidligere beskrevet som en egen siegt. Eggene er smaa.
Andre slegter i Sydamerika. Lever af rov. 2.
Hypero-treter (myxinoider, slimaal). Næsegangen gjennemborer
bagtil ganen. Halvt snyltende dyr, som væsentlig synes
at leve af døde dyr og ofte spiser fisken af linerne.
Lever paa nogenlunde dybt vand. Paa hver side af
bugen findes en række mægtige slimkjertler. Meget store,
blommerige eg, som ved haker er fæstet sammen til
kjeder. Alm. ved vore kyster.
Rundorme (nemathelminter), trinde, med kropshule
forsynede usegmenterede dyr. Omfatter to, i det ydre
Rundmundede: Slimaal.
Forreste parti delvis aabnet
for at vise gjellekamrene (gk).
n næseaabning; m mund; sp
spiserør, aabnet; d fraførende
gjellekanal ; sh
spiseror-hudkanal.
transmutationist© Ulbænger
af forvandlingslæren.
transom @ vindussprosse ;
holme, dæksten, ramstykke; (sjø
udtr.) vorp; bryst paa rapert.
transparaître (D skinne
igjennem.
transparence (f) f,
transparency @ gjennemsigtighed; (e)
ogs. transparent.
transpercer (?) gjennembore.
transpirable (e) som kan
uddunste.
transpiration @ & ® f,
uddunstning, udsvedning; ® ogs.
sved.
transpire (ê), transpirer (f)
udsvede(s), uddunste ; komme ud
(blandt folk); @ ogs. forlyde; ske;
hengaa, forløbe; ® ogs. svede.
transplant transplanter
(D omplante, forflytte.
transplantation (e) & © f,
omplantning, forflytning.
transplantement (D m,
omplantning.
transplanter (e) omplanter,
transport — (Î) Transport m
— @ transport, conveyance,
transfer; (i bog, forretn.) (amount)
brought over, forward — ®
transport; (fanget.) transfert; (i bog,
øverst paa siden) report m ; (nederst
paa siden) à reporter.
transport (g & ® m, befordring,
flytning; transportskib, -vogn;
lidenskab, henrykkelse; (e) ogs.
deporteret (forbryder); ® ogs.
overdragelse (af fordring); transport (i
regnskab).
Rundmundede : Flodlampret,
n næseaabning; gj gjelleaabning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
