Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland ... - Ordbøgerne: T - traversing ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Rusland
274
alm. guvernører med udstrakt myndighed, civil som
militær, paa tsarens vegne. Den russiske forvaltnings
største eiendommelighed er det sogneraadene (mir) fra
gammel tid tilliggende stedlige selvstyre. Provinsernes
styre er til en vis grad overladt valgte provins- og
distriktsraad (zemstvo, lov af 1 jan. 1864). Byerne har
egen zemstvo (lov af 16 juni 1870). — Retspleie. I
1864 gjordes forsøg med indførelse af jurydomstole, men
disse er senere erstattet med embedsdommere; dog
paa-dømmes paa landet fremdeles sager af mindre værdi end
300 rubler i første instans af folkevalgte dommere og
11 overretter; senatet fungerer som øverste domstol.
Siden 1905 er næsten to tredjedele af rigets provinser i
beleirIngstilstand og retspleien som følge deraf overgaaet
til militære domstole og standretter. Fra 1905 til 1908
er 3629 dødsdomme fuldbyrdet, deraf over en tredjedel
uden forudgaaende retssag. Den 1 jan. 1909 sad ialt
180 206 personer i fængsel. — Finanser. Statsbudgettet
for 1909 opviser en samlet indtægt af 2689 og en samlet
udgift af 2607 mill, rubler. Statsgjælden var 1 jan. 1910
9 milliarder rubler. [Litt.: M. Kovalewski, «Institutions
politiques de la Russie» (1903); A. Palme, «Die Russische
Verfassung» (1910).] — Næringsveie. R. er et land,
hvis kolonisation endnu ikke er afsluttet, og især er dets
nordøstlige og sydøstlige dele meget svagt befolket. I et
saadant land vil dels mange af dets økonomiske
muligheder endnu ikke være udnyttet, dels næringsveie, som
spiller en større rolle paa tidligere kulturstandpunkter,
komme i betragtning, som f. eks. jagten. Denne er saaledes
endnu af stor vigtighed, særlig i s ø. og n.ø., men ogsaa i
andre landsdele. I provinsen Olonez f. eks. er over 10 000
mennesker optaget med jagt. I provinsen Arkangel tælles
12 000 jægere, i Perm nedlægger 9000 jægere aarlig 200 000
større og mindre pelsdyr. Endnu vigtigere er fiskeriet
Over 1 milliard kg. fisk spises aarlig i R. Mest
ferskvandsfisk, mindre saltvandsfisk. Den største mængde fisk
leverer det sydøstlige R., Volga og det Kaspiske hav.
Ogsaa saavel Ishav som Østersjø og Sortehav leverer
store bidrag. Der fiskes i R. sild, forskjellige arter stør,
vobla o.a. Aarlig udvindes bare ved Uralelven 130 000 kg.
kaviar. Saa har erhversbehovet kastet sig over skogen.
R. hører endnu til Europas skogrigeste lande. 186^2
mill, ha., næsten 40 pet. af det eg. R.s flade, er dækket
af skog. I de to uralske bjergprovinser dækker skogen
70 pet., i de to nordprovinser 68 pet. af arealet (i
Finland, s. d., 63 pet.), i de fire indsjøprovinser 57 pet. (i
Vologda endog 91 pct.\ Men skogen er høist ulige
fordelt paa rigets forskjellige dele, der er yderst lidet i s ø.
(prov. Astrakan 0.5 pet.), ved nedre Volga og længst i syd
(3 pet.), i Lille-R. (op til 9V2 pet.). Skjønt der saaledes
kommer ikke mindre end 1.6 ha. skog paa hver indb.,
lider dog tre fjerdedele af befolkningen af skogmangel,
medens 17 pet. har overflod. De fleste skoge tilhører staten
(62 pet.), privateiendom 25\/2 pet., bønderne kun 7.6 pet.,
kronen 3.2 pet. I statens skoge (mest i nord og n.ø.)
drives nogenlunde rationelt stel, i de private derimod
ren rovdrift. Skogen udgjøres mest (^ 3) af naaletrær,
af løvtrærne er birken vigtigst, derefter eken. Det er
imidlertid nu landbruget, som er befolkningens vigtigste
erhverv. Det sysselsætter 87 pet. af folket (1897: 82 mill,
landsbyboere, 12 mill. = 13 pet. byboere), men staar dog
traversing—treachery
for det meste paa et lidet udviklet standpunkt. Efter
ophævelsen af livegenskabet (1861) kunde bønderne
vistnok tilkjøbe sig sit jordstykke (efter 1883 er der
tvangs-paabud om dette), men paa grund af den ringe
land-brugstekniske kyndighed strækker ikke arealet til. Kun
Østersjøprovinserne og enkelte polske provinser samt
meget faa spredte private mønsterbrug danner en
undtagelse. Af den hele skatbare jord i europæisk R. (ikke
Finland og Polen; 1900: 346^2 mill, ha.) tilhører 36 pet.
staten og keiseren (byjord er her medregnet), 24 pet.
storgodseiere, 32 pet. bønderne, 8 pet. er udyrkbart.
Men af bondelandet er kun 18 pet. enkeltmandseiendom,
82 pet. er kommuneland, som med visse mellemrum fordeles
til brug for kommunens familieoverhoveder, en ordning,
som hindrer saavel rationelt stel som forbedringer. Selv
hvor der hersker personeiendom, er der hindringer for fri
forføining over jorden. Følgelig har næsten halvparten af
bønderne maattet skaffe sig jord ved forpagtninger, hvilket
har bragt dem i gjæld og elendighed. Endelig fik
bønderne nov. 1906 ret til at kræve sig sin andel af
kommunejorden tilstaaet som personlig eiendom. De
klimatiske forhold er ikke overalt gunstige. I nord, hvor
jordsmonet er magert, indtræff’er sterk frost. I s.ø. volder
de tørre vinde og den ujevne nedbør ofte misvekst. Og
idet grundrenten ogsaa i daarlige tider ubarmhjertig
inddrives, indtræder yderligere økonomisk elendighed. Rene
hungersaar vender med korte mellemrum tilbage, især
i Øst-R. Akerbruget drives mest intensivt i Midt- og
Vest-R. Af akerarealet (større end noget andet lands) er
det meste udlagt til rug og hvede, dernæst til havre og
byg. Høstudbyttet (som enkelte aar i mængde staar
tilbage for de Forenede staters) udgjorde 1910 af korn
73 mill, tons (deraf hvede og rug hver 22 mill.), af
poteter 36 mill, tons, af hø (16 pet. af arealet er eng)
36 mill, tons (1904). Stor sukkerroedyrkning. Der høstes
gode kirsebær (i Polen), pærer og æbler (i Sydvest-R.).
Kvægstellet drives mest intensivt i Taurien, mindst i
Tver. 1909: 30 mill, heste, 43 mill, storfæ, 61 mill, faar
(i syd), 12 mill. svin. Endvidere nogle hundrede ren
i prov. Arkangel og kameler i Sydøst-R. Betydelig
hønse-avl. Urgammel biavl (1906: 2 mill, bikuber). Bergdrift:
guld, platina og kobber i Ural, zink i Polen, kviksølv
(Jekaterinoslav). Jerrgruber i Syd-R., i Ural, i Polen.
I de samme strøg ogsaa kul (1909: I7V2 mill. tons).
Betydelig saltudvinding: stensalt i Orenburg,
Jekaterinoslav, sjøsalt i Astrakan, 700 saltsjøer, hvoraf 470 benyttes
til udvinding; saltkilder. Industrien er betydeligst i
guvernementerne Moskva, St. Petersburg, Vladimir,
Petro-kov. 1910 (iberegnet Polen og Kaukasien) 14 700
industrielle anlæg, 1830000 arbeidere. Over 1400 industrielle
aktieselskaber havde (1905) en kapital paa 4^ 2 milliard kr.,
deraf 20 pet. udenlandsk. Betydeligst er tekstilindustrien
(31 pet. af den samlede produktionsværdi), saa
levnets-middelindustrien. Over 2800 brænderier leverer (1909—10)
114 milliarder gallons alkohol, 277 fabriker 85^2 mill, pud
sukker. Talrige kornmøller, metal- og maskin-industrielle
bedrifter, garverier, trævarefabriker. Husfliden (læder-,
trævarer, 1er-, pels- og klædevarer) især i Smolensk,
Tver, Tula, Novgorod. Handelen beherskes af et sterkt
beskyttelsestoldsystem (nyeste tarif 1906). Omsætning
(1909) 4^’2 milliard kr. (28 pr. indbygger, indførsels-
traversing (e) overskjæring.
travestere — (Î) travestieren
-(e) travesty, burlesque - (f)
travestir.
travesti — ® Travestie f - ©
travesty, parody, a work travested
— (f) ouvrage, poème (m) travesti,
travesti (f)m, maskeradedragt,
travestir ® klæde (sig) ud;
travestere; fordreie.
travestissement ©m, for-,
udklædning; travestering, fordreielse.
travesty @ (iføre et) latterligt
antræk; travesti; travestere,
travette (f) f, liden bjelke,
travl — (g) eifrig, emsig, fleissig,
geschäftig - @ busy — ® occupé,
affairé; (flittig, ivrig) actif,
laborieux, empressé.
travlhed — ® Emsig-, Regsam-,
Geschäftigkeit, Eile f — @ bustle,
press of business - ® affairement
m, affaires f pl ; activité f,
empressement m.
travløb - ® Trabrennen n - @
trotting — ® concours (m) de trot.
trawl (g) trawl(e), (fiske med)
(større) slæbenet.
tray (^ bagstetrug; hakkeblok;
(præsenter)bret.
trayage (f) m, melkning.
trayeur ® m, fjøsmand.
trayeuse f, budeie,
trayon (î) m, spene,
tre — ® drei — @ three; (t.
gange) ogs. thrice — (g trois.
treacherous © forrædersk,
troløs, lumsk.
treachery © forræderi,
troløshed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
