Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland ... - Ordbøgerne: T - tricoter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Rusland
294
1860 tvunget til at afstaa Amurlandet, og 1867 blev
Turkestan, 1876 Ferghana gjort til russiske provinser.
Alexander II var en hersker med liberale tendenser.
Han gjennemførte med fast haand den mest
epokegjørende socialpolitiske reform, R.s historie kjender, idet
han ved sit manifest af 3 mars 1861 ophævede
livegenskabet. Med ét slag fik herved 20 mill, bønder og
2 mill, tjenestefolk frihed til at arbeide for sig selv
og der, hvor de selv ønskede. 1864 fulgte en
gjennem-gribende omdannelse af retsvæsenetved indførelse af jury
med offentlig og mundtlig forhandling. Byernes
selvstyre blev udvidet, og for de egentlig russiske
guverne-menter indførtes et slags landdag, kaldt «zemstvo».
Fremskridtenes værste hindring var dog nu som altid før
embedsstandens bestikkelighed og korruption og den
sløvende uvidenhed i folkets brede lag. Bestræbelserne
for at skabe moderne, liberale eiendoms- og
arbeidsforhold og for at opnaa folkets medvirkning ved de
politiske og sociale reformer maatte derfor ialfald delvis
mislykkes. Tsaren mødte modstand ikke blot hos
overklasserne, som saa sig krænket i sine nedarvede
rettigheder, men ogsaa fra samfundets dybere lag, som ikke
fandt sig hjulpet ved disse reformer. Jordbunden var
blevet gunstig for politiske og filosoferende
revolutions-magere. Navnlig var den intelligente studenterungdom
gjennemsyret af ultra-radikale idéer, indsuget hos
Vest-Europas radikale filosofer og næret af en hidsende
agitation, som blev saa meget mere virkningsfuld, fordi den
ved alle midler søgtes undertrykt. Med tilsig fra mange
kilder flød den voksende misnøie med det bestaaende
sammen i nihilismen (s. d.). Med russernes alm.
herskende hang til at gaa til yderligheder fandt denne
retning mangfoldige tilhængere ikke blot for sit rent
politiske program: folkets frigjørelse ved indførelse af
en fri forfatning, pressefrihed, forsamlingsfrihed og alle
et frit og selvstyret folks øvrige rettigheder, men ogsaa
for sin taktik, som snart nok gik over til at bekjæmpe
undertrykkelsen fra oven med terrorisme fra neden.
Man greb til attentatet, det politiske mord, «handlingens
propaganda». R.s historie i det følgende halve aarh. fik
sit sterkeste præg af denne dybtgaaende og vidt
udbredte bevægelse, hvis ofre og martyrer kan tælles i
hundretusener. Nihilismen havde et slags modbillede
i panslavismen (s.d.), en politisk bevægelse, som forbandt
gammelrussisk, reaktionær nationalisme med filosofiske
doktriner vestenfra. Læren fik en overordentlig betydning,
først og fremst for R.s indre politik, og ved flere anledninger
spillede den i det følgende tidsrum afgjørende ind ogsaa
i dets udenrigspolitik. Panslavisterne var saaledes altid
ivrig paafærde, hvor det gjaldt rigets udvidelsestrang efter
de gamle historiske linjer. Og de havde den glæde at se
R. øget østover, men særlig havde de sine øine fæstet paa
Balkanhalvøen, og de blev mægtige nok til at drive
tsaren mod hans vilje ind i krigen for de sydslaviske
broderfolk mod Tyrkiet 1877—78. Denne krig kostede
R. overordentlig store ofre. Men det gik tilslut
seier-rig ud af den og kunde ved freden til Santo Stefano
3 mars 1878 opnaa saa store indrømmelser af «den
syge mand», at stormagterne efter Englands
tilskyndelse fandt at maatte revidere dem. Dette skede ved
en kongres i Berlin 13 juni—13 juli samme aar (se
tricoter—triezen
Berlinerkongressen). R. maatte lade sig nøie med
nogle mindre landudvidelser i tyrkisk Rumænien og
Armenien. Krigen havde afsløret megen raaddenskab
inden administrationen. Indignationen herover og folkets
nød førte til en gjenopblussen af nihilismen, og den fik
i de følgende aar udslag i en sand epidemi af
attentater. Tsaren selv undgik tre gange mordanslag, men
Qerde gang faldt han som offer for nihilisternes bomber.
Under hans søn Alexander III (1881—94) fik reaktionen
vind i seilene. Den nye tsar lod faderens plan om at
give R. en forfatning falde og vendte, under indflydelse
af den hellige synodes overprokurør Pobjedonostzev (s. d.),
tilbage til det autokratiske system. Politiet blev almægtigt,
nihilisterne og jøderne forfulgtes, Østersjøprovinserne og
Polen «russificeredes» hensynsløst, selv religionsfriheden
var ikke fritaget for indgreb, tusener fængsledes og sendtes
til Sibirien. Det hjalp altsammen intet; attentaternes antal
blev større end nogensinde. Samtidig led landets
næringsliv under følgerne af krigen, af landbrugets stadige
tilbagegang paa grund af de reaktionære forholdsregler overfor
bondestanden, misvekst og af en langvarig krise i handel og
industri. Ikke desto mindre steg statsbudgettet voldsomt,
og dets underskud maatte dækkes ved en stedse dyrere
kredit. Følgen var svækkede finanser og rystet tillid til
statens betalingsevne. Under saadanne omstændigheder
kunde R. i disse aar ikke føre nogen særlig paagaaende
udenrigspolitik, og kun i Asien gjorde det langsomme,
aldrig helt stansede fremskridt. Merv blev besat af russiske
tropper 1884, grænsen mod Afghanistan «reguleret» efter
en overenskomst med England 1887, den russiske
magtstilling ved det Stille ocean forsterkedes, Kina blev
fravristet overhøiheden over Korea; med Japan afsluttedes
1888 en fordelagtig handelstraktat, og 1891 paabegyndtes
anlægget af den store jernbane gjennem Sibirien. I
Balkanstaterne, særlig Bulgarien, søgte R. at vedligeholde
en for sine formaal gunstig gjæring, og i Finland
indlededes nedbrydningsverket ligeoverfor landets nationale
institutioner og selvstyre. 1891 grundlægges den
betydningsfulde forstaaelse med Frankrige. Til et virkeligt
forbund mellem de to stormagter kom det dog først
1897 under Alexanders søn og efterfølger, R.s
nuværende tsar Nikolai II, som besteg tronen 1 nov. 1894.
Nikolai havde staaet regjeringskredsene fjernt, men
ved selvsyn paa udstrakte reiser faaet godt kjendskab
til rigets forskjellige dele og folkeslag. Skjønt han
begyndte sin regjering i faderens aand med tilslutning
i principet til absolutismens grundsætninger, blev der
alligevel praktisk slaaet ind paa en mildere politik
ligeoverfor finlændere, balter, polakker, jøder og andre
ikke-ortodokse folkeslag. Den personlig humane og let
paavirkelige, for sine undersaatters vel sterkt
interesserede selvhersker ønskede at være en fredsfyrste. Et
udslag heraf var 1898 hans initiativ til sammenkaldelsen
af en international konferance i Haag med det formaal
at sikre freden og formindske rustningerne. De store
forventninger, som knyttede sig til den nye
fredsinstitu-tion, blev dog for nogen del skuffet, da man saa, at R.
samtidig foretog omfattende rustninger. R. havde atter
en fremgangsperiode i Østasien. Den sibiriske bane blev
bygget med paafaldende hurtighed, Korea blev helt bragt
under russisk indflydelse, og i slutningen af 1897 besatte
tricoter ® strikke; kniple;
trippe; jule (op).
tricoteur ® m, strikker; (de
dentelles) knipler.
tricoteuse ® f, ogs.
strikkemaskine.
trictrac ® m, triktrak(spil,
-bret).
tricycle (e) & ® m, trehjulet
cykkel.
tridactylous @ tretaaet,
-fingret.
tride @ rask, rap.
trident (e) & ® m, trefork;
lyster; © ogs. tretindet, -takket,
-grenet = tridentate, tridented
tridenté
tridi (g m, (dekades) tredje dag.
triding (i) se trithing.
Trieb ®m, skud, spire ; driven;
(natur)drift, tilbøielighed ; (i
sam-mensætn.) driv-.
trièdre (?) (mat.) tresidet,
triefäugig (î) med rindende
øine, surøiet.
triefen ® dryppe, rinde, flyde ;
drive.
triefnass ® drivvaad.
triennal (D, triennial @
tre-aar(l)ig.
triennat (?) m, treaarig
funktion, tjenestetid.
trier (g sortere ; søge, vælge ud.
trière (?) f, (græsk) galei,
trieur ® m, sorterer;
korn-rensemaskine. trieuse f, ogs.
uldrensemaskine.
Trieze (t) f, vinde, tridse.
triezen ® heise, vinde op;
drille, plage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
