Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland ... - Ordbøgerne: T - tricoter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
trifallow-triglotte
russerne den kinesiske krigshavn Port Arthur og fik den
ved en traktat af 28 mars 1898 «i forpagtning paa 25
aar» af Kina. I Europa søgte R. samtidig i forstaaelse
med Østerrige at opretholde freden paa Balkanhalvøen.
Forholdet til Tyskland, som havde følt sig foruroliget
ved en sterk sammentrækning af russiske tropper paa
vestgrænsen, bedredes kjendelig efter en sammenkomst
mellem de to keisere i Potsdam 8 nov. 1899. R. fik
herved frie hænder i Asien og udnyttede ogsaa
uopholdelig anledningen til at skaffe sig store fordele i
Persien, hvor det nu begyndte at konkurrere med
England i magt og indflydelse, samtidig som det befæstede
sin stilling i Østasien, hvor imidlertid hvert af dets
skridt blev vogtet med aarvaagen jalousi af det
fremadstræbende Japan. R. deltog 1900 i det internationale
felttog for at undertrykke boxeropstanden i Kim og
fik som løn herfor protektoratet over Mandsjuriet,
som i november 1900 frivillig havde underkastet sig
R.s overhøihed. En traktat med Kina af 8 april 1902
bekræftede R.s ret til «indtil videre« at «beskytte» den
mandsjuriske del af den transsibiriske jernbane, og 1903
oprettedes et statholderskab for Østasien under general
Alexejev og en regjeringskomité for denne rigsdels
anliggender under forsæde af selve tsaren. R. indrettede sig
aabenbart paa snarest og med stor kraft at udvikle disse
egnes muligheder ikke blot administrativt og militært,
men ogsaa økonomisk. Ved denne R.s energiske
frem-trængen i Østasien saa Japan sine interesser paa det
alvorligste truet. Da det fandt øieblikket inde, yppede
det i aug. 1903 en diplomatisk strid med R. En
noteveksling af stedse skarpere karakter afløstes af den
russisk-japanske krig (s. d.), der medførte en overordentlig
svækkelse af R.s kræfter. Som østasiatisk stormagt traadte
det seirende Japan istedetfor det ydmygede R. Medens
krigen stod paa, var den indre gjæring i R. stadig øget;
der blev begaaet en række politiske mord, bl. a. paa
Finlands generalguvernør Bobrikov 16 juni og
indenrigsminister Plehwe 28 juli 1904, og rundt om i riget kom
det til demonstrationer mod absolutismen. Det syntes
ikke at gjøre noget indtryk paa folkets brede lag, at
der 12 aug. fødtes en tronfølger, at tsaren ved et
manifest af 24 aug. samme aar tilstod betydelige
skattelettelser, og at han ophævede den berygtede
legems-straf «knut». Kravet paa en forfatning blev mere og
mere høilydt, tilslut truende Folkereisninger fandt sted
11 dec. i St. Petersburg og 18 dec. 1904 i Moskva,
arbeiderne organiserede sig, og 22 jan. 1905 kom det til et
blodigt sammenstød mellem befolkningen og tropperne
i hovedstaden, 17 feb. myrdedes Moskvas forhadte
generalguvernør, storfyrst Sergej Alexandrovitsj, i Kaukasus
udbrød aabent oprør, i alle rigets dele fandt alvorlige
uroligheder sted, og udover vaaren havde bevægelsen
hele landet over karakteren af en maalbevidst revolution.
3 mars udstedte tsaren et manifest, der stillede
indkaldelsen af en nationalforsamling i udsigt, men dette
bragte saa langt fra urolighederne til at stilne af, at det
tvertom blev aabenbart selv for absolutismens mest
fanatiske tilhængere, at dens dage nu maatte være talte.
I hær og flaade opstod mytteri, streiker lammede det
økonomiske liv, og overalt viste det sig, at revolutionen
fandt sympati hos utallige inden de dannede og besid-
Rusland
295
dende klasser. Tsaren og hans nærmeste inden
administrationen saa sig stadig mere isoleret. Løfter og
fore-speilinger hjalp aabenbart ikke længere; der maatte
handles, og det uopholdelig, skulde revolutionens
stormbølge ikke overskylle alt og styrte riget i kaos. 30 okt.
1905 udfærdigedes endelig en keiserlig forordning om
indkaldelse af en grundlovgivende nationalforsamling af
folkevalgte repræsentanter, den saakaldte rigsduma (s. d.),
og 4 nov. blev et systemskifte i statsledelsen indledet
ved, at den- ultra-reaktionære Pobjedonostzev blev
afskediget, medens faa dage efter den dygtige, af
liberalismen paavirkede finansminister Witte kaldtes til at træde
i spidsen for regjeringen. 10 mai 1906 traadte den første
duma sammen. Den havde en sterk revolutionær karakter,
kom derfor straks i konflikt med regjeringen, som ikke
vilde gaa med paa dens krav om almindelig amnesti
(endog for politiske mord), afskaffelse af dødsstraffen og
en kommunistisk løsning af jordeiendomsspørsmaalet.
Da de radikale fraktioner yderst voldsomt angreb
regjeringen; blev dumaen allerede 21 juli opløst. Samtidig
blev den kraftige og smidige Stolypin (s. d ) udnævnt til
førsteminister. Den anden duma blev indkaldt til 5 mars
1907, efterat nye valg havde fundet sted. Stolypin udstedte
imidlertid flere erklæringer om, at han havde til urokkelig
hensigt at gjennemføre de lovede reformer, men ikke
destomindre fortsattes streikerne og attentaterne. Den
opløste dumas radikale medlemmer samledes i Viborg,
protesterede mod opløsningen og opfordrede folket til
at negte skattebetaling. Regjeringen svarede med at
udstede arrestordre mod dem, og en række politiske
processer fulgte. Den 25 aug. 1906 rettedes der et
anslag mod Stolypins liv, for hvilket han nær var blevet
et offer. Imidlertid lykkedes det ham efterhaanden at
bryde revolutionens magt. 6 sep. udfærdigede han
skjær-pede straffebestemmelser ligeoverfor de revolutionære og
gjennemførte dem med samme fasthed, hvormed han
fortsatte paa de moderate reformers vei. Universiteterne,
som længe havde været lukket, blev atter aabnet i okt.
Ogsaa den nye duma talte et stort flertal af revolutionære,
som straks kastede sig over regjeringen. Denne fandt
dog i Stolypin en glimrende forsvarer, som heller ikke
veg tilbage for at gaa angrebsvis tilverks. Da dumaen
negtede at udlevere 16 af sine medlemmer, som var
under anklage for alvorlige forbrydelser, blev den 16 juni
1907 uden videre atter opløst, og samtidig udfærdigedes
en ny valglov, som gav de høiere stænder større
indflydelse. I den tredje duma, som sammentraadte 14
nov. 1907, bestod flertallet af 195 høire og 128 moderate
oktobrister, og en række af regjeringens forelagte
reformforslag kunde derfor gjennemføres, om det ogsaa i den
følgende tid af og til kom til stormende optrin. 16 april
1908 bevilgede dumaen 264 mill, rubler (omkr. V2 milliard
kr.) til bygning af Amurbanen, som vil blive en
betydningsfuld støtte for R.s økonomiske udnyttelse af
Østasien. At den hellige synodes aand ikke var forsvundet
med Pobjedonostzev, fremgik klart af den banlysning,
som udslyngedes mod Leo Tolstoi og forbudet mod, at
rettroende russere feirede den store forfatters 80 aarige
fødselsdag 13 sep. 1908. Et forsøg paa en oprydning inden
den høiere administration bragte bedrøvelige tilstande for
dagen. Port Arthurs forsvarer, general Støssel, blev efter
trifallow @ pløie for tredje
gang.
trifarious @ treradet.
trifid (e), trifide ® trekløvet,
-kløftet.
trifle (e) ubetydelighed, bagatel;
drive spøg, fjase (bort).
trifling @ fjas, spøg,
ubetydelig.
triflorous @ treblomstret.
trifoliated (e), trifolié (D (bot.)
trebladet,
trifoly (e) stenkløver,
triform (ê) af tredobbelt form,
skikkelse.
trifouiller (î) gjennemrode,
-støve ; rumstere,
Trift ® f, græsgang; havneret;
rekstevei (for kreaturer); overdrev;
hjord; vraggods.
triften ® drive paa vandet;
fløte.
triftig ® vegtig, gyldig;
virksom, flittig; yppig, frugtbar;
drivende paa vandet.
trig (g) stoppe, stanse; skulke
(af skole); net, pen; stopper,
spænder.
trigaud (f) (m), underfundig
(person); lurendreier.
trîgauder ® være underfundig;
bruge list.
trigauderie (?) f,
underfundighed, kneb.
trigémeau ® m, trilling,
trigger @
(hjul)stopper,(-)spæn-der; aftrækker (paa skydevaaben).
trigintal(s) (e) se trentals.
trigle ® m, knur (fisk),
triglotte (D i, paa tre sprog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
