Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ruslæder ... - Ordbøgerne: T - trigone ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
Ruslæder—Russisk-japanske krig
298
en langvarig, skandaløs proces dømt til døden, men mars
1908 benaadet med ti aars fæstningsarrest, den tidligere
statholder i Østasien, Alexejev, blev jan. 1909 for
bestikkelighed dømt til afsættelse og en pengebod, og kort
efter blev chefen for politidepartementet, Alexei Lopuchin,
sat under anklage for at have opereret i fællesskab med
de revolutionære. I disse og mange andre tilfælde viste
det sig altsaa, at selv rigets høieste embedsmænd endnu
ikke var til at stole paa. Mellem regjeringen og dumaen
opstod 1909 fornyede stridigheder, navnlig om
udstrækningen af nationalforsamlingens bevilgningsmyndighed;
det endte med, at den tredje dumas forhandlinger ved
udgangen af mai 1910 blev udsat til 28 okt. s. a. For
at gjennemdrive et lovforslag om lokalt selvstyre for
rigets seks vestlige guvernementer satte Stolypin i mars
1911 uden forfatningsmæssig hjemmel dumaen ud af
funktion i tre dage, en handling, der blev stemplet som
et statskup. Forbitrelsen mod ham fik udslag i et
mord-anslag mod ham i Kijevs teater 14 sep. 1911, og fire
dage efter bukkede han under af sine saar. Til
Stoly-pins efterfølger som ministerpræsident blev 24 sep.
udnævnt den tidligere finansminister Kokovtsov, en
fremragende statsmand, der tillægges de bedste
forudsætninger for at kunne lede R. ud af de sidste aars
oprivende forfatningsstridigheder, samle dets vældige
slumrende kræfter til løsningen af nye store politiske,
økonomiske og sociale opgaver og med øget styrke
hævde dets stilling i stormagternes raad. [Litt.:
Rambaud, «Histoire de la Russie» (Paris 1878; dansk overs,
ved A. Thorsøe, 1895); Kleinschmidt, «Drei
Jahrhunderte russischer Geschichte, 1598—1898» (Berlinl898);
Pantenius, «Geschichte R.s» (Leipzig 1908); Anonym (d.e.
Konni Zilliacus), «Det revolutionara Ryssland» (Sthm.1902);
d. s., «Revolution og kontrarevolution> (Sthm. 1912); Ad.
Torngren, «Från våra dagars Ryssland, 1904—07» (Sthm.
1911); René Marchand, «Les grands problèmes de la
politique intérieure russe» (Paris 1912).]
Ruslæder, se Garvning.
Russekobbe, se Sæler.
Russell [rv’s3l], eng. adelsslegt, omtalt fra 12 aarh.,
fik 1539 peersværdighed, 1550 titelen jarl af Bedford,
1694 hertug af Bedford. Ætten var i aarhundreder ved
siden af Gavendish’erne den ene af de store ledende
«whig-familier». 1. William R., femte jarl af
Bedford (1639—83), 1661 medlem af underhuset, deltog
i oppositionen mod Karl II, uretfærdig henrettet som
whigfører (se Ry eho us ep lot). — 2. John R. (1792—
1878), tredje søn af sjette hertug af Bedford; 1813
medlem af underhuset, blev en af whiggernes fornemste førere,
srbeidede for testaktens ophævelse 1828 og katolikernes
emancipation 1829, fik sæde i det liberale kabinet Grey
1830—34 og forelagde vaaren 1831 den berømte
valgreform, vedtaget af underhuset aaret efter. 1835—39
indenrigs-, 1839—41 koloniminister og tog vigtig del i
whiggernes reformlovgivning. 1841—46 oppositionens
fører, afløste derefter Peel som premierminister 1846—52,
deltog s. a. i Aberdeens koalitionskabinet og blev
koloniminister under Palmerston 1855 og undenrigsminister
1859—65; hjalp Italien i dets enhedsbestræbelser, men
optraadte forgjæves for polakkernes sag 1863. Han støttede
dog Danmark paa Londonkonferencen 1864, hvor han for-
trigone—trille
gjæves fremsatte forslag om Slesvigs deling. 1865 en kort
tid premierminister efter Palmerstons død. Forfattede
flere historisk-politiske verker.
Russell [iv’s9l], Sir William Howard (1821—1907),
eng. krigskorrespondent, fra 1843 ansat ved verdensbladet
«Times». Overvar 1850 slaget ved Isted; afslørede under
Krimkrigen den engelske hærs store mangler i breve til
«Times» fra selve hovedkvarteret. I 1866 var han bladets
korrespondent ved det østerrigske hovedkvarter, 1870—71
ved det tyske. Fulgte 1875—76 prinsen af Wales paa
reisen til Orienten, 1879 general Wolseley til Syd-Afrika
og 1882 til Ægypten. Udgav meget læste verker om sine
oplevelser. Han nød stor anseelse. 1895 ridder; 1909
opstilledes hans buste i St. Paulskirkens krypt.
Russere, i videre betydning, er det egentlige Ruslands
beboere, men egentlig og oprindelig navnet paa den
skandinaviske, nærmest svenske stamme, som i 9 aarh.
grundlagde det russiske rige. De ældste overleveringer i
Rusland beretter, at disse «rus» hørte hjemme «paa den
anden side af havet», og kom sjøverts til landet under
anførsel af Rurik (s. d.) og hans brødre med en skare
«varjager» (væringer). Disse antages med en høi grad
af sandsynlighed at have hørt hjemme i Ro(d)slagen, d.
V. s. de roende mænds, sjømændenes land, ligeoverfor
den Finske bugt i Sverige, som den dag idag af finnerne
kaldes Ruotsi, egentlig r.s land. De skandinaviske
vikingeskarer smeltet i Rusland, som i Normandiet og
andetsteds, i løbet af faa menneskealdre sammen med de
folkeslag, de undertvang. Men de efterlod talrige spor
af paavirkning i sproget og i de samfundsindretninger,
de skabte. Smig. Vilh. Thomsens geniale udredning heraf
i «Ryska rikets grundläggning genom skandinaverna»,
(Sthm. 1882). — R. udgjør hovedmassen, ca. 72.5 pet.
af det russiske riges indbyggere. Af disse er atter
det langt overveiende antal storrussere eller
moskoviter, den herskende stamme af nordisk type i
Nord-Rusland indtil Kursk og østover indtil Ural. En sprogø
i vest danner hviderusserne, en afsvækket, med
finlændere og polakker opblandet stamme mellem Polen og
Smolensk. I Syd-Rusland bor lillerusserne, hvis
sproggrænser strækker sig fra det Sorte hav i øst til
Buko-vina og Galizien, en sorthaaret, mørkøiet, langt mere
sydian sk folketype.
Russisk Centralasien, den s.v. del af det russiske
Asien øst for det Kaspiske hav; rækker fra Persien og
Afghanistan i syd til Sibirien (elven Irtisj) i nord; mod
øst grænser det til Kina (Øst-Turkestan og Mongoliet).
Det omfatter generalguv. Stepperne og Turkestan.
Fladeindholdet er omtr. 2 400 000 km.^ folketallet 9 973400
(1910). Se forøvrigt de enkelte lande.
Russiske kirke, se Rusland, kirke.
Russisk Finland el. GamleFinland bruges
undertiden som navn paa den østlige del af Finland, Karelen
(s. d.), som var indlemmet i Rusland 1721 (freden i
Ny-stad) — 1811, da det gjenforenedes med det øvrige
Finland, som i modsætning til R. F. undertiden betegnes
som Svensk (eller Ny) Finland.
Russisk-japanske krig. Angaaende aarsagerne til
den r.-j. k,, se Japan, historie. 5 feb. 1904 afbrød Japan
den diplomatiske forbindelse med Rusland, og
fiendtlig-hederne begyndte derefter af Japan uden udstedelse af
trigone ® trekantet,
trigonometri — ®
Trif^ono-metrie f - © trigonometry - d)
trigonométrie f.
trigonometrisk - ® trigono
metrisch - @ trigonometricai
-(Fl trigonométrique.
trigraph @ triftong, tretegn.
trihedral (e) med tre lige store
sider.
trihedron (e) figur med tre lige
store sider.
trijumeau (?) m, trilling.
trikin — (g Trichine f ~ (e)
trichina — (f) trichine f.
trikot — (t) Trikot m (n),
Strickarbeit f — (ê) tricote, fleshings,
stockinet - (|) maillot m; (en)
tricot.
trikotage - ® gestrickte Stoffe
pl — @ tricote, fleshings, stockinet
~ ® tricots pi, tricotage m.
trilateral trilatéral ®
tresidet.
trilatère (f) m, trekant,
trilingual (e), trilingue ® i,
paa tre sprog.
triliteral @ (ord) af tre
bogstaver.
trille (mus.) - (t) Triller m - (^
shake, trill — ® trille m, roulade f.
trille (vogn) — (t) kleiner,
leichter Wagen m — @ light
phaeton, chaise; pony carriage, phaeton
- © phaéton m.
trille vb - ® rollen - (e) roll,
trundle; (taarer) ogs. trickle; (paa
trillebør) wheel, barrow — (f)
rouler; (paa trillebor) brouetter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
