Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ryge ... - Ordbøgerne: T - trisme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
Ryge—Rygh
310
(1910). 251.89 km.2 er aker og eng, 717.47 km.^ skog,
258.97 km.^ ferskvand; resten er snaufjeld, sne og myr.
103 683 raaal udyrket, til dyrkning skikket jord; i
tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 12 694 maal. Gode
frugtavlsdistrikter. Udmerkede heibeiter. Adskillig
turist-trafik; mange landliggere. I Ryfylkefjordene brislingfiske.
— Sprog. Ryfylkemaalene staar baade i vokal- og
konsonantbehandling overmaade nær dem paa Jæderen (s. d.).
Dog merkes, at nordgrænsen for de bløde konsonanter
gaar midt over R., saaledes at f. eks. det sydlige af
Karm-øen har hög, bestemt bo’djå, det nordlige bok, best. bô’kjâ.
De mest fremtrædende fælles forskjelligheder fra
jæder-maalene bestaar deri, at i R. bevares r i endelser, altsaa
i flertal -ar og -ar, best. -adnd og -ednd (mindre udbredt
-ar og -dr i verbernes præsens), og at a foran ng
udtales å; begge fænomener bør kanske opfattes som
geografisk sammenhængende med tilsvarende fænomener
østenfor fjeldet, henholdsvis i Vest-Telemarken og i
Numedal og Tinn. Artikelen for hunkjøn og for intetkjøn
flertal heder å baade i sterk og svag bøining, kun et
ganske ubetydeligt omraade har e i st. hunkjøn (bö’kje).
Ryge, Johan Christian (1780—1842), d.
skuespiller, tog medicinsk embedseksamen 1805 og blev
1807 fysikus i Flensborg. I 1812 opgav han imidlertid
sin store praksis og meldte sig som helteskuespiller ved
det Kgl. teater i Kbh. Han begyndte som Palnatoke, og
hermed skabtes den Oehlenschläger’ske mandige helt,
som med den mest elementære kraft forenede den rigeste
nuanceringsevne. Som komiker var han ikke mindre.
Hans Holberg-repertoire omfattede en række af de største
roller. Som teaterembedsmand (økonomidirektør og
instruktør) bragte han orden og gang i tingene, men
tyranniserede paa den anden side kolleger og undergivne.
Rügen, den største tyske ø, ligger i Østersjøen, i prov.
Pommern lige udenfor Stralsund, skilt fra fastlandet ved
det smale (1 km. brede) Strelasund, 967 km.^, med nogle
smaa naboøer (Ummanz, Hiddensee m. fl.) 50000indb. R.
er et stykke af den forpommerske diluvialplatte, fraskilt,
idet en gammel dalfure efter istiden er kommet under
hav; omridset er fliget ved talrige bugter. Fra nord trænger
Jasmunder Rodden dybt ind i øen og skiller ud en
halvø med landskaberne Witton (i vest) og Jasmund (i
øst) forbundet med en smal landtunge og med forbjergene
Arkona og Stubbenkammer med Königsstuhl (122 m. h.).
Øens høieste punkt (161 m.) er Hertaburg, ogsaa i
Jasmund, i den store Stubbenitz bøkeskog. I s.ø. halvøen
Mönchgut, engang tilhørende klosteret Eldena. Det
egentlige R. er et af brede daltraug og myrsænkninger
gjen-nemtrukket bølgende lavland. En færge forbinder med
Stralsund og fra landingsstedet Altefähr løber jernbane
tvers over øen forbi Rergen til Sassnitz. Mellem Sassnitz
og Tralleborg i Skåne dampfærge (100 km., 4 timer).
R. har meget besøgte badepladser, Sassnitz,
Lauterbach-Putbus o. a. Øen har kvægavl, fjærfæavl (gjæs) og
sildefiske.
Rygende salpetersyre, svovlsyre, se
Salpetersyre og Svovlsyre.
Rygene (se ogsaa under Rjukan), vandfald i
Nidelven (18 m.), Øiestad herred, Nedenes amt. Opgives for
tiden (1912) at repræsentere 3240 eff. hk., der ved
regulering antages at ville kunne bringes op i 9000. Ved
trisme—triture
fossen R. træmassefabrik. I nærheden R. jernbanestation
paa Grimstad—Frolandsbanen.
Ryger, indbyggerne af Rygjafylki. Se Ryfylke.
Rygg? Kjetil (ca. 1724—1809), hallingdalsk rosemaler,
har vakre farver og har i sine figurbilleder benyttet
hjemlige, ogsaa mytiske motiver. [Litt.: R. Rerge i «Kunst og
kultur»; Rerge, «Norsk folkedigtning» I.]
Ryggj Nicolai Theodorius Nilssen (1872—),
n. socialøkonom og statistiker, student 1889, cand. jur.
1894, hvorefter han 1896—97 opholdt sig med stipendium
i Tyskland og Schweiz for at studere socialøkonomi og
bereiste i samme øiemed de Forenede stater 1904—05.
Han var 1903—04 sekretær i den departementale
toldtarifkomité og derpaa en tid i handelstraktatkomitéen.
Var fra 1897 sekretær i det Statistiske centralbureau,
indtil han i 1907 blev universitetsstipendiat i
statsøkonomi og statistik og s. a. medlem af
folkeforsikrings-komitéen. 1910 efter konkurrance professor i nævnte
fag og s. a. medlem af alkoholkommissionen. Deltaget
i flere kongresser for arbeiderlovgivning og andre sociale
spørsmaal. Rlandt hans afhandlinger og socialstatistiske
undersøgelser, hvoraf de fleste i offentlige publikationer
og tidsskrifter, er at fremholde: «Arbeids- og
lønnings-forhold for syersker i Kra. tilligemed oplysninger
angaa-ende lønninger i andre kvindelige erhverv i Norge» (1906),
«Den Norske Creditbank 1857-1907» (i forening med Ebbe
Hertzberg), <Om børn, fødte udenfor egteskab» («Norges
offentlige statistik» V, 37,1907), c Skatternes fordeling efter
indtægt og forsørgelsesbyrde» («Norges offentlige statistik»
V, 104,1909), «Undersøgelser angaaendefattigbyrder» (1909)
og «Undersøgelser angaaende hjemmeindustrien» (1911).
Paa den sociologisk-statistiske socialforsknings omraade
er R. overhovedet for tiden landets virksomste
videnskabelige arbeider.
Rygge herred i Smaalenenes amt, straks syd for Moss,
80.29 km.2 med 3584 indb. (1910); 44.63 pr. km.^
Herredet, der svarer til R. prestegjeld og sogn, ligger paa
Kristianiafjordens østside. Kystlinjen er jevn, og terrænet
skraaner i den nordlige del jevnt af mod kysten; i den
sydlige del, nedover mod Larkollen, er terrænet
smaa-knauset ved kysten. Indover (østover) mod Vansjø
vel-dyrkede forholdsvis flade partier i en høide af 25—30 m.
(Rygg er a et). Af arealet opgives 34.53 km.^ at være
aker og eng, 26.87 km.^ skog, 6.42 km.^ er ferskvand, resten
er snaufjeld og myr. Den vigtigste næringsvei er
jordbrug. Der opgives at være 2869 maal udyrket, til
dyrkning skikket jord; i 1901—07 nyopdyrkedes der 302 maal.
Et meieri. Ni fabrikanlæg med tilsammen 98 arbeidere
(1909). I herredets sydlige del ved kysten Larkollen
strandsted (s. d.). Flere store gaarde, hvoriblandt nævnes
Evje herregaard (skyld 112.77 mark). Værne kloster (skyld
125.20 mark). R. sparebank, oprettet 1857. Antagen
formue 1910 3 975 500 kr., indtægt 821315 kr.
Smaa-lensbanen (stationerne Dilling og Rygge) passerer gjennem
herredet.
Rygh, Evald (1842—), n. bankmand. Student 1858,
cand. jur. 1864, derefter ansat i finans- og
tolddepartementet, hvor han allerede 1872 blev ekspeditionssekretær
for finansafdelingen. 1872—81 medlem af
administra-tionskomitéen for de norske statslaan. 1875 indvalgt i
kommunestyret og viceordfører 1879. 1880—89 borger
trisme, trismus ® m,
trismus (e) (med.) mundklemme.
trispast @ (mekanik)
tredobbelt talje til store vegter.
trisse - (t) Rolle, Winde f;
Kloben, Flasuhenzug m;
Riemscheibe f — @ pulley - (D
poulie f.
trisser ® kvidre (svale);
forlange da capo for anden gang.
trist - ® trübe, traurig,
betrübt, melancholisch — (e)
melancholy, depressing, dreary,
lugubrious, cheerless - (g triste, morne,
triste ® bedrøvet; trist,
tristesse (Î) f, bedrøvelse,
sørgmodighed ; tungsind(ighed),
melankoli.
trisyllabe (D (m), trisyllable
@ trestavelses(ord).
trisyllabic trisyllabique
® trestavelses-.
trit: holde t. - (t) gleichen
Schritt halten — (e) keep up, keep
pace with — ® observer la cadence,
la mesure.
trite (e) forslidt; triviel,
for-tersket.
Triton (e), triton (|) m, Triton,
en sjøhalvgud; (zool.) trompetsnegl;
(slags) vandsalamander; (?) ogs.
(mus.) stor kvart.
Tritt ® m, trin; skridt, trit;
spark; (fod)spor; stillas ; skammel,
forhøining.
Trittbrett ® n, trædebret, trin.
trituration ® f, knusing;
stødning (i morter); tygging.
triture ® f: avoir de \a t.
være dreven (i noget).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
