Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rygmarv ... - Ordbøgerne: T - triviality ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
Rygmarv—Rütnelin
314
triviality-trochaic(al )
Rygmarv, se Menueskets anatomi og
Nervesystemet.
Rygmarvsbetændelse (myeliiis), betegnelse for
forskjellige betændelsesagtige lidelser i rygmarven, under
hvilke flere eller færre af dennes nervøse elementer gaar
tilgrunde. Hovedsymptomerne ved r. er muskellamhed,
især i benene, og forstyrrelser i blærens og endetarmens
funktioner.
Rygmarvstæring (tabes dorsalis), degeneration af
rygmarvens bagstrenge, har oftest sin aarsag i syfilis.
Hyppigst i 30—50-aarsalderen. De første symptomer er
jagende smerter i benene. Senere svinder knæreflekserne.
Pupillerne bliver stive, ubevægelige, og efter kortere eller
længere tids forløb kommer sygdommens mest
karakteristiske symptom: den usikre, sparkende gang. Ofte er
der sterke underlivssmerter (crises gastriques), ikke sjelden
sees alvorlige ledlidelser. Dødsaarsagen er oftest tiltagende
lamhed og herved fremkaldte blære- og nyrelidelser.
Rygmuskler. Under kappemuskelen og den brede
r. (se planche Menneskets anatomi I, bd. V, sp.
688, fig. D, nr. 5 og 9) samt et par andre muskler, findes
ryggens sterke strækkemuskler: den lange rygstrækker og
endnu mere i dybden hvirvelsøilens stræk-dreiemuskler.
Rygnestad, gaard i Sætersdalen med et par bekjendte
bygninger fra 16 aarh., det saakaldte «Vonde Aasmunds
bur» og «Rygnestadloftet». Buret, hvoraf kun rester er
bevaret, var en taarnlignende kvadratisk bygning paa
flere stokverk uden vinduer, men med firkantede glugger
og nærmest mindende om en donjon eller bergfried. Dets
opførelse tilskrives den navngjetne Vonde Aasmund, som
hørte hjemme paa R. og havde deltaget i nederlændernes
frihedskamp. Fra sine udenlandsfærder hjembragte
Aasmund mange sager, som endnu opbevares paa R.-loftet,
en rigt smykket laftverksbygning, et af de ældste
sæters-dalske loft.
Rygrad, se Hvirvelsøilen.
Rygrads-skjævhed, se Skoliose.
Rygstreng, se Chorda dorsalis.
Rygsvømmer (notonecta), hurtige, livlige vandtæger,
som lever af rov. Legemet har et omtrent trekantet
tversnit, idet bugsiden er flad, men rygsiden sterkt
hvælvet. De bevæger sig, som navnet antyder, med
rygsiden, som er lysere end bugsiden, nedad, og findes
alm. i damme o. s. v. Naar man tager dem i fingrene,
kan de bide kraftig. Kan gjøre skade paa fiskeyngel.
Rygsæk med meis af tilsvarende konstruktion som
den populært benævnte rypesæk er siden 1898
efter-haanden indført som udrustningsgjenstand for det norske
infanteri istedetfor ransel. Samtidig er kappe afskaffet;
istedet bæres i r. (foruden ombytte og proviant) islandsk
uldtrøie og w^aterproofs sovepose. Udenpaa r. anbringes
teltudstyr samt kogekar (eller bærbart skansetøi).
Pakningens vegt med skarp ammunition er ca. 14 kg. Den
norske soldats hele belastning regnes til 26 à 27 kg.
Riihmkorff, Heinrich Daniel, se Ruhmkorff.
Ryjord, Nils (1875—), n. arkitekt; har gjennemgaaet
Trondhjems tekniske skole. Blev 1898 ansat under
Christie som assistent ved Trondhjems domkirkes
restau-rationsarbeider. Var efter Christies død en tid
konstitueret som leder af arbeidet. Deltog i konkurrancen
om vestfrontens rekonstruktion og blev 1909 ansat som
arbeidets teknisk-administrative leder, medens Nordhagen
overtog den kunstneriske ledelse. Har i udlandet
studeret middelaldersk bygningskunst.
Ryle’jev, Kon drat i j Fjodorovitsj (1795—1826),
rus. digter; deltog som fænrik i krigen mod Napoleon
1814, havde senere en liden post ved en domstol i St.
Petersburg. Udgav 1823—25 sammen med Bestusjev
den litterære almanak c Polarstjernen >. Indviklet i
deka-bristernes sammensvergelse 1825 blev han henrettet
sammen med fire andre førere, hvoriblandt Bestusjev og
Pestel (s. d.). R. var en glødende begeistret patriot og
revolutionær; hans lyrik svulmer af stemning og følelse.
Blandt perlerne i hans lyrik er digtcyklusen «Drømmerier»
(1825). Hans samlede verker blev udgivet af hans datter
(3 udg. St. Petersburg 1874).
Rykkekrok, en sterk fiskekrok eller oftest to til tre
sammenføiede saadanne, fæstet ved en sterk snor til en
stiv fiskestang. Med eller uden agn sænkes den ned i
en kulp, helst under en fos, hvor fisk antages at staa,
og rykkes hurtig op med korte mellemrum, hvorved
kroken let griber fat i en fisk. Er i Norge forbudt i
lakse- og sjøørretelve.
Ryler, se Brokfuglslegten.
Ryllik, røllik (achillea), kurvblomstret planteslegt
bestaaende af fleraarige urter med smale sagtakkede eller
findelte blade og smaa kurve i endestillet kvastformet
blomsterstand. Frugterne
mangler fnok. Over 80
arter i nordlig tempererede
egne. Alm. r. (a.
millefolium) har udløbere fra
rodstokken, bladene er to
til tredobbelt finnede med
linjeformede afsnit; talrige
smaa kurve i tæt
halv-skjerm, hvide, sjelden røde
randkroner og gulbrune
skivekroner. Tørre steder,
i Norge meget alm. i saa
godt som alle høider over
havet. Ogsaa nyse-r. (a.
ptarmica) forekommer i
Norge, men væsentlig paa
Østlandet. Den har større
kurve med syv til ti hvide
randkroner og
linje-lancet-formede, sagtandede blade.
Af begge arter dyrkes
varieteter som prydplanter i
haver. Den i Syd Europa hjemmehørende gulblomstrede
a. tomentosa, der har smukt hvidfiltede blade, dyrkes
ligeledes i haver.
Rümann, Wilhelm (1850—1906), t. billedhugger.
Studerede i München, hvor han paavirkedes af Wagmüller.
1887 blev han professor ved Mûnchenerakademiet. R.
har udført flere store monumentalarbeider, der forbinder
stor portrætlighed med kraftig helhedsvirkning; nævnes
kan prinsregent Luitpold- og keiser Wilhelmmonumentet
i Nürnberg, endvidere seiersmonumentet ved Wörth.
Rümelin, Gustav von (1815—89), t. statistiker. Efter
forskjellige stillinger ved læreanstalter og i administra-
Ryllik (achillea).
(konkret) commonplace, truism,
platitude - (î) trivialité, banalité f.
triviality @ ubetydelighed,
triviel - @ trivial,
abgedroschen, alltäglich, platt, gemein,
langweilig - @ hackneyed, tedious,
obvious, trite, commonplace — (|)
trivial, banal.
trivsel — (t) Gedeihen n - (e)
thriving: prosperous condition, de-
velopment; prosperity — ®
prospérité f; développement m.
tro adj - ® getreu - (e) true,
faithful, trusty; (undersaat) loyal,
faithful — ® fidèle.
tro Sb - (t) Glaube m;
Zutrauen n ; Treue f - @ faith,
belief; (tiltro) credence; confidence
(in); (paa t. og love) on trust; (min
t. !) upon my word — (?) foi, croy-
ance; religion; confession; (tilt.)
ogs. confiance f.
tro vb — (t) glauben; (tilt.)
(einem etwas) zutrauen — (e) be
Heve; (tænke, mene) think; (tilt.)
(give) credit (to) ; trust ~ (g croire;
avoir la foi; (mene) ogs. penser,
estimer, être d’avis, s’imaginer
(que).
tro (vand-) - ® (hölzerne Was-
ser)Rinne f - © wooden-channel,
trough - ® auge f.
troat (e) skrig(e), o m hjort i
brunst.
troc ® m, bytte(handel).
trocar (e), trocart ® m, (kir
urgi) et til punktur anvendt
instrument.
trochaic(al) (ê), trochaïque
® (m), trokæisk (vers).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
