Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rysensten ... - Ordbøgerne: T - trodsig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
troh j ertethed—trôle
319
Ræder
320
(Fot. af L. Forbech.)
Anton Henrik Ræder.
realisternes landsforening,
medlem af
undervisnings-raadet 1898—1904 og
siden 1908, dets formand
siden 1909. R. har ved
siden af denne
mangesidige pædagogiske
virksomhed udfoldet et rigt
forfatterskab som
historiker. Foruden en række
videnskabelige filologiske
afhandlinger og
lærebøger i historie har han
bl. a. skrevet «Historien
i fortællinger» (1895),
«Keiser Hadrian» (1897),
« Kulturhistoriske
skildringer fra den romerske
keisertid»(1904), afsnittet
«Rom under republiken
og keisertiden» i
«Folkenes historie» og et større arbeide paa fransk om intern,
voldgift i det gamle Hellas («L’Arbitrage intern, chez les
Hellènes»), udg.som bd. I af Nobelinstitutets skrifter (1912).
Ræder, Hans H e n n i n g (1869—), d. klassisk filolog,
f. i Kbh., dr. phil, 1900 ved et arbeide om Theodoret,
hvis tekst han senere har udgivet; Videnskabernes
selskabs guldmedalje for en afhandling om Platons
filosofiske udvikling, som udkom paa tysk 1905 og gav R.
plads som en af førerne inden nutidens Platon-forskning.
Ræder, Hans Jacob Theodor Wilhelm (1831—),
n officer, 1873 major ved Norske jægerkorps, men
ansattes 1875 atter i generalstaben som oberstløitnant og
chef for kommandoekspeditionen i Stockholm, 1882 chef
for Norske jægerkorps, 1889 oberst og chef for tredje
korps (Østerdalen) af første Akershusske brigade. 1890
— 99 generalmajor og chef for denne brigade samt
kommandant paa Fredriksten. R. var i sin tid medlem af
en række militære kommissioner (bl. a. til revision af
administrationsreglementet, af infanteriets udrustning, af
underklassernes aflønning m. v.). Som kommandant paa
Fredriksten viste han megen interesse for bevarelsen
af fæstningens historiske traditioner, og var formand i
foreningen «Haldens minder».
Ræder, Jacob Tode (1798—1853), d. officer, var
med ved okkupationskorpset i Frankrige. Deltog i krigen
1848—50, blev saaret ved Slesvig, deltog i forsvaret af
Als og Dybbøl og ved Isted og Mysunde, hvorefter han
udnævntes til oberst. Har skrevet «Den danske armés
organisation». Hans erindringer blev udgivet 1911.
Ræder, Johan Christopher (1782—1853), n. officer,
blev 1799 officer i Danmark, hvor han tog
ingeniøreksamen 1805. Han blev 1810 forflyttet til Norge, og var
her først ansat ved Kongsvinger fæstning, som i hans tid
blev adskillig udbedret, og hvor han deltog i 1814 aars
krig. Paa det overordentlige storting samme høst var
han første repræsentant for Hedemarkens amt, som han
ogsaa repræsenterede paa stortinget 1815—16, da han
blev medlem af rigsretten mod statsraad Haxthausen.
Senere var han i lang tid stationeret i Trondhjem.
Foruden en række militære afhandlinger, mest om i den tid
aktuelle befæstningsspørsmaal (Karljohansvern og
Oscarsborg)^ skrev han en adskillig paaagtet brochure: «Tanker
om Norges bank- og pengevæsen» (1833). Død som oberst.
Ræder, Johan Christopher (1859—), n. officer,
blev officer 1880, som infanterist tog han
høiskoleeksa-men 1883, blev beordret som aspirant i generalstaben
1884, som løitnant ved krigsskolen 1888, men traadte
derpaa over i ingeniørvaabnet. Fraseet hans
tjenstgjø-ring som adjoint i generalstaben fra 1893 — 97, da han
tog generalstabseksamen, har R. fra 1889 uafbrudt
tjenst-gjort i ingeniørvaabnet, hvor han bl. a. har været chef
for underofficersskolen (1900—01), bestyrer af
befæstningsanlæggene ved Kongsvinger (1901—03), blev 1902
major og distriktsingeniør, først i Tromsø stift, siden paa
Horten, 1905 oberstløitnant og bataljonschef og 1909
generalmajor og generalinspektør.
Ræder, Johan Georg (1751—1808), n. officer. Rlev
officer i Kbh. 1769, men forlod Danmark 1787, da han
blev kaptein ved andet Trondhjemske regiment. I 1788
deltog han som kompanichef i troppesamlingen ved
Kongsvinger, under krigsopsætningerne 1801 var R. chef
for et detachement i Molde til dækning af denne by mod
engelsk angreb. 1804 blev han major og bataljonschef,
og da krigen med England brød ud 1807, blev han
indkaldt til Trondhjems garnison. Den 29 feb. 1808 fik
vi ogsaa krig med Sverige, og R. blev med sin bataljon
beordret til brigaden Staffeldt. Efter en glimrende
udført marsch (tre gamle norske mil (33—34 km.) daglig,
uden rastdage, i 14 dage) ankom han i slutningen af
mars til Elverum og blev kort efter trukket ned til Solør
(Flisa) mod den svenske oberst Gahn. Ved Trangen (25
april) blev Gahns korps nedhugget eller fanget. Den
øverste kommando under kampen førtes af R., som «var
stedse i ilden og fremskyndte med mod og iver folkenes
attaque». Som anerkjendelse blev han udnævnt til
oberstløitnant. Senere blev brigaden trukket sydover mod
Kongsvinger. Her ledede R. den 18 mai angrebet paa
svenskernes stilling ved Austbølaaen. Trods al
tapperhed blev angrebet avvist, men dette hverken kunde lægges
eller blev lagt R. til last.
Ræder, Johan Georg (1814—98), n. officer,
uddannede sig i udlandet, bl. a. ved den franske
generalstabs-skole. Efter sin hjemkomst kastede R. sig ivrig og djervt
ind i behandlingen af dagens militære spørsmaal og blev
medlem af en række militære kommissioner, om
avance-mentsforhold (1845), vernepligtsforhold (1850) og
befæstningsspørsmaal («Akershuskommissionen», befæstning af
Horten og Drøbaksund). I 1861 blev han oberst i
generalstaben. 1870 blev han chef for ingeniørbrigaden,
1872 generalmajor, 1888 generalløitnant og tog afsked
1893. R. interesserede sig sterkt for
kommunikations-væsenet, indlagde sig store fortjenester af den tekniske
side af veibygningen, fuldførte i 1840 aarene veien
over Fillefjeld, fremsatte 1845 forslag til stortinget
om anlæg af en jernbane Kristiania — Mjøsen og
blev medlem af en kgl. kommission til undersøgelse
af dette spørsmaal, senere af kontrolkommissionen for
Kristiania—Eidsvoldbanen og endelig af Hovedbanens
direktion. 1869—93 var han direktør for den militære
høiskole. Kristiania kommunes anliggender viede han
ligeledes megen interesse.
(e) open-hearted, hearty - (f)
sincère, naïf, candide.
troh j ertethed — ®
Treuherzigkeit f - (e) open-heartedness
— ® sincérité, confiance, naïveté,
candeur f.
trois (f) (m), tre; tretal; treer;
(typogr.) diamantskrift.
troisième (g (m,f),tredje(mand);
fjerde etage; (elev i) tredje klasse.
troisièmement (f) for det
tredje,
trois-mâts ® m, tremaster,
trois-ponts (f) m, tredækker;
sutenør(lue).
trois-quarts (Î) m pl, (kirurgi)
trocart; (næsten voksen) hare;
drosche; barnefiolin.
trold — ® Kobold, Gnom; (fig.)
Teufel m — (e) goblin, gnome, troll,
ogre; (fig.) wicked person — (?)
ogre, gnome, lutin ; (fig.) monstre m.
troldkjærring, -kvinde - ®
Zauberin f — (e) witch ; (af krudt)
maroon, devil — (f) sorcière f; (af
krudt) étron (m) de Suissé.
troldmand — (t) Zauberer m
— @ sorcerer, wizard — (î)
sorcier, magicien m.
troldom — (t) Zauber m;
Zauberei, Hexerei f — @
witchcraft, sorcery — ® sorcellerie,
magie f, enchantement m.
troldomskraft, -kunst - (g
Zauberkraft, -kunst f — (e) magic
power, art — (?) pouvoir, art (m)
magique, magie f,
trôle ® f: ouvrier à la t.
snedker som gaar rundt og sælger
sil: arbeide til møbelhandlerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
