Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ræder ... - Ordbøgerne: T - trôler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321
Ræder—Rætien
322
trôler—tromle
Ræder, Ole Munch (1815—95), opr.
departements-embedsmand, senere konsul, tilsidst generalkonsul i
Hamburg (afsked 1891). Forfatter af flere skrifter af
statsretsligt indhold (særlig «Den norske statsforfatnings
historie og væsen», 1841). I 1846—49 foretog han paa
offentlig bekostning en reise over England til
Nordamerika for at studere jury-institutionen, hvorefter han
i 1850—52 udgav: «Jury-institutionen i Storbritannien,
Canada og de Forenede stater af Amerika». I 1839 og
1842 var han radaktør og i 1845 medredaktør af
«Stor-thingsefterretninger >.
Rædselsperioden (la terreur) kaldes den tid i den
franske revolution, da jakobinerne efter girondisternes
fald 2 juni 1793 havde eneherredømmet til 27 juli 1794,
da Robespierre blev styrtet.
Rægefjord, ved den trange fjord af samme navn i
Sogndal herred, Stavanger amt, danner sammen med det
nærliggende Sogndal et ladested. (Se under Sogn dal.)
Rægevigfoss, vandfald (6 m.) i Nisserelven, syd for
Nelaagvand, Froland herred, Nedenes amt. R. opgives
for tiden (1912) at repræsentere 1080 eff. hk., der ved
regulering vil kunne bringes op i 3000.
Ræk (t. Reck), se Svingstang.
Ræker, en gruppe af de tibenede krebsdyr omfattende
en uhyre mængde af slegter og arter fordelt over hele
verden med repræsentanter i stranden, saavel som i det
aabne hav og i større dybde. I vort lands og de
nærmeste havomraaders fauna findes et stort antal arter,
væsentlig tilhørende dybere vand. I stranden lever i
vore farvande hovedsagelig to arter, nemlig
heste-ræken (crangon vulgaris), som er graaspettet, lever
mest paa sandbund. I blæretangen og aalegræsset lever
strandræken (palæmon fahricii), ca. 1—5 cm. lang;
den bliver rød, naar den koges. Paa dybere vand findes
________i vore fjorde og
ogsaa i havet den store
dybvan dsræke
(pandalus horealis),
den saakaldte«
Svelvik-ræke». Den er
blodrød i levende tilstand,
blegrød, naar den er
kogt. Dens
masseforekomst i vore fjorde
blev først paavist i
1897—1900 af de
norske fiskeriundersøgelser under Johan Hjorts
ledelse. Lønsomheden
i fiskeriet paavistes, og talrige fiskere oplærtes i den nye
bedrift, der nu har antaget betydelige dimensioner, og
hvis afkastning aarlig har gaaet op til over 300 000 kr.
I den senere tid er der fremkommet advarsler mod
rovdrift paa r., som i stor udstrækning tjener fiskene
som føde.
Række (mat.) kalder man en r. størrelser (led), som
dannes efter en vis lov. I den elementære aritmetiske
r. dannes f. eks. hvert nyt led ved at give det
foregaaende et bestemt tillæg: 5,7,9,11____ Høiere
aritmetiske r. faar man, naar man i en hel funktion, f{x),
for den uafhængig variable, x, indsætter i rækkefølge
Dybvandsræke (pandalus hovealis).
tallene i den naturlige talrække: /(O), /^(l), fi2). . .
Summen /"(O), + /ti), + f(2) + .. + f(n) betegner man med
— Af særlig vigtighed i matematiken er r. med et
o
ubegrænset antal led. Hvis summen af n led nærmer
sig mod en bestemt grænseværdi, caar n vokser i det
uendelige, siger man, at r. er konvergent, og den nævnte
grænseværdi kaldes da r.s sum; i modsat fald kaldes r.
divergent. Eks. 1 + ^ + j + ^ + .. . er konvergent,
og summen er 2. Den harmoniske r. +
er derimod divergent, da man ved at tage med mange
nok led kan faa saa stor sum, man vil. — Af de
uendelige r. er potensrækkerne de vigtigste ; deres enkelte
led har formen Anxi^, hvor An er en koefficient, som
ikke afhænger af x, men alene af nummeret n (eks.
, a;3
1+f+-:
+____)• De anvendes ved funktioners
1.2 ’ 1.2.3
beregning; saaledes giver det sidste eksempel værdien af
sin. X. — 1 løbet af 18 aarh. benyttede man i stigende
udstrækning uendelige r., men uden at bekymre sig
synderlig om deres konvergens. Der maatte derfor et
grundigt oprydningsarbeide til for at give de herhenhørende
matematiske teorier et solid fundament. Her har Abel
udført grundlæggende arbeider.
Rækker, homologe (kem.), se Homologe rækker.
Rækved, drivved, som af havstrømmene føres fra et
land til et andet. Hos os kommer r. med Golfstrømmen,
den skylles iland helst paa langgrunde strande, især
hvor sandstrækninger afbryder en klippefuld kyst, og kan
træffes helt fra Søndmør til Magerøen og Varangerfjorden.
R. stammer ofte langveis fra, saaledes findes blandt den
hyppig det amerikanske lerketræ (larix
ameri-cana), som hører hjemme i det østlige Nordamerika; det
drivende tømmer af dette træ gaar under navn af
«rødgran», medens «hvidgran» er vor alm. gran (picea excelsa).
Ogsaa v^eymouthsfuruen, som ligeledes er
amerikansk, forekommer i r. Dernæst har r. ogsaa bidrag
fra de Kanariske øer, saaledes er den kanariske furu
(pinus canariensis) ikke saa sjelden. De fremmede trær
er næsten bare naaletrær, løvtrær bliver gjerne før
vas-trukne og synker derfor, før de naar vore kyster.
Ræstad, Arnold Christopher (1878—), n. jurist
og folkeretsvidenskabelig forfatter. Student 1896, cand.
jur. 1900, sekretær i udenrigsdepartementet 1906—10.
Foruden talrige artikler i dagspressen har han 1912
udgivet et større folkeretsligt arbeide «Kongens strømme»
og i tidsskriftet «La géographie» en paa fransk affattet
afhandling «Norges høihedsret over Spitsbergen i ældre
tid». Denne udkommer ogsaa paa norsk. R. har taget
initiativet til samling og udgivelse af ældre inden- og
udenlandske karter vedrørende Norge.
Ræt er den øverste zone af triasformationens yngste
hovedafdeling keuper. Rætiske afleiringer findes i
Skandinavien paa Bornholm og i Skåne. De har her økonomisk
betydning paa grund af indleirede lag af kul og ildfast 1er.
Rætien, romersk provins, omfattede Mellem-Alperne,
Graubünden, Tirol, det sydlige Bayern, det østlige
Württemberg og Schweiz samt de italienske Alper; erobret af
Tiberius og Drusus, romersk provins 15 f. Kr.
troler (?) flakke omkring (med),
trolig — ® glaubwürdig,
glaublich, sicher; (adv) treu; redlich —
(e) credible; (adv) truly, faithfully
— (D probable, vraisemblable,
plausible; (adv) fidèlement,
consciencieusement, assidûment.
troll (e) (lade) trille, rulle; lade
gaa rundt, cirkulere ; tralle; synge;
dorge (i); lokke ; (slang) rende om-
kring, faite; rundsang; sluske,
fly-fille; trold,
trolle © f, løskobling,
trollen (g trave med tunge
skridt; sjokke; stikke af.
troller @ dorg(fisk)er.
troller ® koble, slippe løs.
troll(e)y (e) tralle; haandvogn,
æselkjærre.
trolling (e) dorging, dorgfiske.
trolling’line (e) dorg.
trollop (ê) sluske(t klædt
fruentimmer); gadetøs.
trollopish @ slurvet,
trolove se forlove,
troløs - ® treulos — (e)
faithless, perfidious — (g perfide.
troløshed — (D Treulosigkeit f
— @ faithlessness, perfidy, bad
faith ; (en t.) an aet of perfidy
-(D perfidie f.
Trombe (t) f, trombe (g f,
skypumpe.
trombine ® f, ansigt, fjæs.
tromblon ® m, muskedonner.
trombone @ & © m, basun,
tromboniste (g m,
basunblæser.
tromle (til markarbeide) — ®
Il — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
