Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ræder ... - Ordbøgerne: T - trôler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
tromme—tromper
Rætiske Alper (Graubûndner Alper), Schweiz,
vestligste del af Østalperne, deles ved Engadin (Øvre Inndal)
i Sydrætiske og Nordrætiske Alper. De Sydrætiske Alper
mellem Inn og Adda til Comosjøen i vest skilles i n.ø.
ved Reschen Scheideck fra Ötzthaleralperne og ved
Stilf-ser Jock fra Ortlergruppen. Hovedpartiet er
Berninagruppen (s. d.). De Nordrætiske Alper indtil Rhinen i
n.v., Vorarlberg i n.ø. Splûgen i v. I Rætikon,
grænsekammen mellem Schweiz og Vorarlberg, stiger Scesaplana
2967 m.
Rætoromanske sprog er efter den romerske provins
Rætien betegnelsen for en gruppe af de romanske sprog,
hjemmehørende i Alperne fra Schweiz til Adriaterhavet.
De tales af ca. V2 mill, og deles alm. i graubündisk,
tirolsk og friaulisk, der atter falder i en mængde
forskjellige dialekter; noget fælles skriftsprog findes ikke.
Af indbyggerne selv kaldes sproget romaunsch, d. e.
romansk, et enkelt sted, i Engadin, la din, d. e. latinsk.
Det er sterkt paavirket af italiensk og især af tysk.
Ræv, en liden gruppe rovdyr tilhørende hundeslegten.
De har alle spids snude, sterk og let bygget krop, smuk,
tyk pels, der som regel er vakkert farvet og værdifuld
som pelsverk. Halen er busket, ørene store, opstaaende;
pupillerne spalteformede. Indbefattet polarræven eller
blaaræven (s. d.) findes der et halvt dusin arter begrænset
til den nordlige halvkugle. De fleste af disse er
temmelig lokale, saasom den gule r. (korsak’en) (canis
corsac) paa
sletterne om
Volga; den
trefarvede
r. (sort, hvid,
rød) (c.
virginianus) paa
Nordamerikas
prærier, samt
den graabrune
kinesiske r.
(tamikien) (c.
procyonides),
der lever i
Japan og Kina
og noget
minder om maa-
ren i bygning. Den videste udbredelse har dog den
alm. r. (c. vulpes), der findes over hele Europa,
Nord-Afrika, i Vest- og Nord-Asien, samt i Nordamerika. Dens
pels er i almindelighed gulrød eller «ræve-rød> med
hvid bug, mørke ører, hvid halespids og sorte ben.
Disse farver kan dog variere, og der findes en hel række
varieteter, der i pelshandelen gaar under forskjellige
navne og som regel betinger en betydelig pris.
Kors-ræven ligner den alm. r., men har et sort eller mørkt
kors over ryggen. Sortræven er næsten eller helt sort
med hvid halespids. Sølvræven ligesaa, men har
samtlige haarspidser hvide, hvorved skindet faar et eget rimet
udseende. Er overordentlig kostbar. Undertiden kan
denne varietet være helt glinsende sort og betales da
meget høit. Helt hvide varieteter kan ogsaa forekomme.
R. er et natdyr. Lever om dagen i røser eller jordhuller,
ofte i huller gravet af grævling. Jager om natten, er
Rætiske Alper—Röbling
324
Almindelig ræv (canis vulpes).
meget skadelig for vildt og for husdyr, fornemmelig lam
og fjærfæ. — Til r. kan ogsaa regnes den brasilianske
r. og den lille afrikanske ørkenræv, «fennek’en», men
den staar i virkeligheden hunden nærmere og har bl. a.
ikke lodret pupil.
Ræveabe, se Lemurer.
Rævebjelde (digitalis purpurea), ogsaa kaldt
rævehanske, fingerbøl, en pragtfuld, indtil meterhøi
plante af de
maskeblomstredes familie. Ved
grunden af stængelen sidder
udelte stilkede blade i
roset, i spidsen af den
bladede stængel danner de
nikkende blomster en rig,
ensidig klase med smale
støtteblade. Kronen er 5—6
cm. lang, skjævt
klokke-formig, purpurrød med
mørkere flekker indvendig.
Forekommer hos os i urer
og krat langs kysten til
63° 52’ og er ellers udbredt
i Alperne og det vestlige
Europa. Den er ogsaa
dyrket som prydplante.
Udtræk af plantens tørrede
blade bruges i medicinen
som middel mod
hjertesygdomme.
Rævehai (alopias vulpes), en stor haiart, som bliver
over 4 m. lang og udmerker sig særlig ved den enormt
forlængede øvre flig af halefinnen, der er vel halvdelen
saa lang som kroppen. Er iagttaget tre gange ved Norges
kyster mellem 1868 og 1902.
Rævehale, navn paa forskjellige planter, saaledes
1. sneide (equisetum) ; 2. amarantus, siegt af familien
amarantaceæ, af hvis arter flere dyrkes som prydplanter
i haver paa grund af de lange hængende eller oprette
blomsterklaser, saaledes a. caudatus med røde, hængende,
chenillelignende klaser; 3. alopecurus, siegt af fleraarige
græs med flade blade og aksformig, meget tæt, cylindrisk
blomsterstand, som ligner meget kjevlegræs («timotei»).
I Norge fem arter, hvoraf tre er alm., nemlig a.
praten-sis, som har opret straa, og a. geniculatus og a. fulvus,
hvis straa er knæbøiet og nedliggende ved grunden.
Rævekager er runde, flade, bikonkave, gulgraat
silke-glinsende frø med sterkt bitter smag af strychnos nux
vomica, loganiaceæ, et træ, som hører hjemme i For- og
Bagindien og paa Ceylon. R. indeholder fra 2—5 pet.
de meget giftige alkaloider stryknin og brucin (s. d.).
R. anvendes i medicinen enten som ekstrakt eller tinktur,
eller man fremstiller af r. alkaloidet stryknin, som
anvendes i medicinen som salpetersurt salt. Stryknin
anvendes i terapien ved lammelser, i øienpraksis, ved
svækkelses- og slaphedstilstande, ved mavesygdomme etc.
Rohling, John Augustus (1806—69), t.-amer.
ingeniør, udvandrede 1831 fra Tyskland til Nordamerika,
oprettede 1840 en jern- og staaltraadfabrik ved Pittsburg
og blev herved ført ind paa konstruktionen af
hængebroer; byggede 1844 hængebroen over Allegheny ved Pitts-
Walze, Ackerwalze f - @ roller,
land-roll — ® rouleau m. Vb —
® walzen - © roll - (g
cylin-drer, rouler.
tromme — ® Trommel f — @
drum — (D tambour m. Vb — ®
trommeln — @ (beat the) drum
— ® battre du tambour,
tambouriner.
trommehinde, -skind — (t)
Trommelfell, -häutchen n — (e)
drum membrane — ® (membrane
(f) du) tympan m.
trommehule — (î)
Trommelhöhle f ~ (g) tympanum — ®
tympan m.
trommehvirvel, -slag,
tromming — (î) Trommelwirbel m,
Trommelei f - (e) roll — ® roule
ment (m) de tambour.
trommeslager — (t)
Trommelschläger, Tambour m — @
drummer — ® tambour m.
trommestikke - (£)
Trommelschläger, -stock m — (§ drumstick
— (?) baguette f (de tambour),
trommesyge — ®
Trommelsucht f — @ tympanitis, tympany
— (D indigestion (f) gazeuse,
tym-panite f.
Trommete ® f, se Trompete,
tromp (e) blaesemaskine ved
masovn.
trompe ® f, (forældet) trompet;
jagthorn ; snabel ; hvælvingsbue
(som bærer taarn).
trompe-Poeil (D m, paa
afstand livagtigt maleri;
distanceblender; øienforblendelse.
tromper (î) bedrage, narre ;
Rævebjelde (digitalis purpurea).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
