- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
333-334

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Røgoffer ... - Ordbøgerne: T - trotting-match ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

333

RøgofFer—Røken

334

trotting-match—troupe

længe, idet den gaar i spege (se Spegning). 2.
Varnoi-røgning, hvor processen foregaar hurtigere og hvor
temperaturen kan stige lige til 100° G., og altsaa maden
bliver helt kogt og steriliseret; anvendes især for
brisling, sild og anden slags fisk. Denne vare maa nydes
snart. 3. «Hurtigrøgning» kaldes det, naar man ved
tilsætning af kemiske midler, f. eks. træeddike («røgesyre»)
paa meget kort tid søger at opnaa et lignende resultat som
ved behandlingen med røg. Man kan enten gnide ind kjødet
eller fisken med røgesyren eller ogsaa sætte noget heraf til
det vand, hvori varen skal koges. Kaldes ogsaa kunstrøgning.

Røgoffer. Fra de ældste tider af har man ment at
kunne drive onde aander, hekse, ligdjævle, afdødes
aander etc. paa flugt ved at røge efter dem. Ud fra
samme betragtning har man indledet og afsluttet den
daglige kultus samt forberedt de enkelte ofringer ved at
brænde røgelse; offerstedet skulde renses for alle onde
og skadelige indflydelser. Denne fremgangsmaade har
man fulgt ogsaa i den jødiske kultus; paa et særlig dertil
indrettet alter i det forreste tempelrum (det «gyldne»
eller tindre» alter, mizbach ha-zähäb eller ha-penïmî)
blev der morgen og aften bragt r.; paa forsoningsdagen
bragte ypperstepresten røgelse ind i det allerhelligste
(2 Mos. 30, 1—10. 34—38; 37, 25—29; 3 Mos. 16, 12 f.).
Paa grund af sin karakter var r. det offer, som var bedst
egnet til at holde sig, eftersom gudsdyrkelsen
aandig-gjordes. Endnu ved den katolske gudstjeneste brændes
der som bekjendt røgelse (som et symbol paa velsignelsen).

Røgovn er et firkantet, lukket ildsted, opmuret af
utilhugne stene med 1er som bindemiddel, anbragt i et
hjørne af stuen, den saakaldte røgovnstue, tjente til
dennes opvarmning. R. mangler røgledning (skorsten),
røgen gaar op under stuens tag og ud gjennem ljoren.
For at kunne bruges til kogning byggedes gjerne en
for-høining foran ovnsmunden (gruva), hvorpaa man kogte.
R. og røgstuen er typisk vestlandsk, udbredt paa hele
kyststrækningen fra det trondhjemske og til Ryfylke, men
brugtes derimod ikke paa Østlandet.

Røgsoppene (gasb omycetes), en til basidiomyceternes
klasse hørende soporden, hvis særmerke er, at basidierne
udvikler sig inde i lukkede frugtlegemer, hvor sporerne
først bliver fri enten ved frugtlegemernes forraadnelse
eller indtørring, idet sporerne da tømmes ud gjennem
en egen aabning som et løst pulver eller røg, deraf navnet
r. Mange spiselige, et par giftige (^scleroderma). De
almindeligste slegter er: 1. Bruskbold (scleroderma) (s. d.).
Ikke at forveksle med denne art er «den norske trøffeb,
der vokser under lindetrær, glat, tyndt skind, sort
hvid-haaret, vellugtende kjød. 2. Lycoperdon, stilket r., hvor
sporerne forlader frugten, naar den er helt tør som røg.
Flere arter er i ung tilstand gode og spiselige. 3. Bovista,
ustilket r., ogsaa spiselig. 4. Jord stjerne (geaster).
5. Redesop (nidularia) (s.d.). 6. Enkelte helt
underjordiske soppe som rizopogon og hymenogaster hører
ogsaa hertil. Til r. slutter sig phalloideæ, stinksoppene,
der dog danner en egen familie. Til den hører de
be-kjendte pragtfulde sopblomster, der især findes i troperne;
i Norge bare en siegt, phallus (impudicus).

Røgsvagt krudt, se Krudt.

Røgtopas, en ved organiske substanser brunlig farvet
kvartsvarietet. Anvendes tildels som smykkesten.

Røi, se A ar f ugl (tetrao),

Røie, rør, røe (salmo alpinus), ferskvandsfisk af
lakseslegten ; i den senere tid dog ofte udskilt som en
egen siegt under navnet salvelinus. Ligner ørret, men
skilles let fra denne ved langt mindre skjæl og ved lyse
(gulagtige) pletter paa mørkere bund (medens ørreten
har mørke pletter paa lysere bund). Er hos os alm.
udbredt i landets nordlige dele; noksaa alm. i noget
lavtliggende vande i det vestenfjeldske, sjeldnere paa
sydkysten og navnlig østenfjelds, hvor den dog i de sidste
decennier er indført mangesteds. Udenfor Norge
forekommer den i Europa navnlig i Sverige, Finland,
Nord-Rusland, Spitsbergen, Mellem-Europas fjeldtrakter samt
Storbritannien og Irland. I Danmark og Syd-Sverige
mangler den. R. gaar hos os ikke saa høit op som
ørreten og opholder sig i regelen (ogsaa i gydetiden) kun i
vande, ikke i elve. I de nordligste egne er den dog talrig
ogsaa i elve og gaar der som laksen ud i sjøen, hvor
den anlægger en næsten sølvhvid dragt uden pletter, men
hvorfra den senere atter gaar op i elve og vande for at
gyde om høsten. Ligesom ørreten er r. en udpræget
rovfisk, men holder sig mere end denne paa dybt vand.
Den kan opnaa en vegt af 6 kg. eller endnu lidt mere,
men allerede en vegt af 1 kg. er over den sedvanlige.
Som taffelfisk kan den sidestilles med ørret; men som
sportsfisk staar den langt tilbage for denne, og den er
overhodet vanskeligere at fange. I vande, der er fuldt
egnet for ørret, bør den ikke indføres. (Se pi. Fiske II.)

Røiknesfoss, vandfald (4 m.) i Ottra, syd for
Kilefjorden i grænsen mellem Lister og Mandal og Nedenes
amter. R. opgives for tiden (1912) at repræsentere 1200
eff. hk., der ved regulering vil kunne bringes op i 3200.
I nærheden R. jernbanestation paa Sætersdalsbanen.

Røisheim, Ole (1827—), n. gaardbruger og landets
mest bekjendte turistfører. R., der var eier og bruger
af den som skydsstation fordelagtig bekjendte gaard R.
i Bøverdalen, begyndte allerede for omkr. 60 aar siden
som turistfører i Jotunheimen, til Galdhøpiggen,
trakterne omkring Gjende og Bygdin samt Sognefjeldet. Han
var i en lang aarrække vert paa Turistforeningens hytte
Eidsbugaren ved Bygdin ; opholdt sig en vinter i England
for sprogets skyld og var i alle dele en ud merket fører.

Røisheim, skydsstation i Bøverdalen, Lom herred, nord
for Galdhøpiggen, der jevnlig bestiges fra R. over Gald
høerne og Gjuvvashytten.

Røitning er den gjæringsproces, man underkaster
hamp, lin o. 1. fiberraastoffe i den hensigt at løsne basten
fra stængelens øvrige bestanddele. R. kan ske ved, at
stænglerne udbredt paa marken udsættes for vind og
veir, men foregaar hurtigere i stillestaaende vand og
udføres ogsaa i lukkede beholdere under tilsætning af
lidt syre.

Røken, herred i Buskerud amt, øst for Drammen,
114.07 km.^ med 4547 indb.(1910); 39.86 pr.km.^ Herredet,
der svarer til R. prestegjeld og sogn, ligger paa den indre
(nordlige) del af halvøen mellem Kristianiafjorden og
Dramsfjorden. Mod s.v. grænser R. til Jarlsberg og
Larviks amt og mod øst og nord til Akershus amt. Terrænet
er smaakuperet med steile kyster mod begge fjorde. I
det indre smaa dyrkede bakkepartier afvekslende med
skogaaser paa høider mellem 300 og 400 m. (Villingstad-

trotting-match @ travløb,
trotting-stallion @
traverhingst.

Trottoir ® n, trottoir ® m,

fortog; ® ogs. perron; repertoire.

Trotz (î) m, gjenstridighed,
trods.

trotz ® (til) trods (for), uagtet.
trotz(alle)dem (Î) (des)uagtet,
trods alt.

trotzen ® trodse,
trotzhaft, trotzig (t) trodsig,
gjenstridig.

trou ® m, hul; (naale)øie;
hybel; (tilsjøs) gat.

troubadour @ & ® m, trubadur,
trouble troubler (?)
oprøre; forstyrre; ængste; bry; ®
ogs. plumre, forurense, se t. (?)
ogs. tabe traaden, kjøre sig fast.

trouble (e) & (g (m), uro,
forstyrrelse; @ ogs. bry, ugreie; ®
ogs. grumset, uklar; krænkelse af
eiendorosret.

trouble-fête ® m, freds-,
glæ-desforstyrrer = trouble-mirth

trouble-ménage ® m,
(hus)-fred s forstyrrer.

troublesome @ brysom;
vidtløftig.

troublous (g oprørt,
trouée ® f, hul; udhugst.
trouer ® (gjennem)bore.
trough (e) trug; rende;
olje-bakke; dal.

trou-madame ® m, (slags)
fortunaspil.
trounce (g) jule (op),
troupe (g) & (g f, trup; (g ogs.
flok; trop.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free