Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørfløite ... - Ordbøgerne: T - truelle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
Rørfløite—Røros kobberverk
342
og sidder gjerne dagen igjennem stille mellem sivene
med opadrettet neb (dækstilling). Den søger sin føde
om natten og lader da høre sit eiendommelige
lokke-skrig, som høres indtil 2 km. væk. Den nærer sig af
fisk og smaadyr. Redet lægges blandt siv o. 1.; dens
tre til fem eg er graagrønne. Trækfugl. —
Dverg-heiren, dvergrørdrummen (b. minutus).
Hannen er oventil sort; halsen og undersiden lys
brungul, brystets sider med sortbrune flekker; halsens fjær
forlænget. Hunnen er oventil mørkebrun med gulagtige
fjærkanter og mørke streger paa kropssiderne. Hovedets
sider og nakken rødbrun, ellers som hannen. Længden
325 mm. Ligner i gestalt og levevis rørdrummen. Lever
i Mellem- og Syd-Europa samt Vestindien, paatruffet én
gang i Norge. Trækfugl.
Rørfløite kaldes en af orgelets læbestemmer.
Rørhvein, rørhvene (calamagrostis), siegt af høie,
stive, temmelig bredbladede græs med udsperret top, hvis
smaagrene er ru. Smaa-aksenes yderagner er hindeagtige,
af længde med eller lidt længere end den med stak
forsynede inderagne; denne og forbladet har lange haar ved
grunden. I Norge 11 arter, af hvilke c. phragmitoides
eller purpurea er alm. over hele landet, medens den
blaagrønne c. epigeios er hyppig især i det sydlige og
c. striata væsentlig i det nordlige og østlige; de øvrige
arter har mere eller mindre lokal udbredelse.
Rørhøne, se Blishøne.
Rørik Dagssøn, konge paa Hedemarken, ifølge sagaen
ætling af Harald Haarfagre; han modsatte sig, at Olav
Haraldsson hyldedes som Norges overkonge; og deltog i
oplændingekongernes mislykkede oprør mod ham. R. D.
blev derpaa blindet af kong Olav og ført omkring som
fange. Han gjorde anslag mod kongens liv og skulde
føres til Grønland, men kom ikke længere end til Island,
hvor han døde (1021).
Rørkassia, sortbrune, runde belgfrugter af cassia
fistula, et træ, der vokser i Ost- og Vestindien og Ægypten.
Anvendes til tobaksauser, ogsaa som afførende middel.
Rørkjedel kan være flamme-r., ogsaa kaldt røg-r. el.
smaa-r., hvor fyrgaserne passerer gjennem rørene, som
strækker sig gjennem kjedlens vandrum, eller r. er
vand r., hvor rørene danner en del af vandrummet og
omspyles udvendig af fyrgaserne. Se Damp kje dl er.
Rørmølle, se Kuglemølle.
Rørorme (tubicoler, ædentarier), underorden af marine
børsteorme, lever i fastvoksede, af legemet afsondrede
rør; gjellerne buskformede og som regel begrænset til
den forreste legemsende.
Røros, herred i Søndre Trondhjems amt omkring
bergstaden R. (s. d.), 1964.60 km.^ med 4934 indb. (1910);
2.51 pr. km.^ Herredet, der svarer til R. prestegjeld og
sogn, grænser mod syd til Hedemarkens amt og mod
øst til Sverige. Tidligere hørte trakterne omkring
Fæ-mundsjøen (875.40 km.^ af Tolgen i Hedemarken) til R.
prestegjeld. Ved kgl. resol. af 31 dec. 1908 er der af
disse trakter og dele af Rendalen dannet et eget
Enger-dalen herred (s. d.). R. ligger i vandskillet mellem det
nordenfjeldske og det søndenfjeldske Norge. Glommen
og Gula har her sine kilder. Mange store vande
(Aursunden, Feragen, Korssjøen, Rien m. fl.).
Vigelfjel-dene paa grænsen mod Sverige 1582 m. Af arealet op-
truelle—trumfe
gives 21.54 km.^ at være aker og eng, 633.42 km.^ skog,
163.43 km.^ ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og
myr. Der opgives at være 14 839 maal udyrket, til
dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes
der 653 maal. De vigtigste næringsveie er jordbrug
(fædrift), bergverksdrift og skogdrift. To meierier. Gode
fjeldbeiter. Retydelige kobberforekomster, se under R.
kobberverk. Ved Feragen kromgruber. Gjennem
herredets vestlige del Rørosbanen (stationerne Røros, Jensvold
og Tyvold), sidespor til Kongens grube. Rørosbanens
høieste punkt (670 m.), ligger inden dette herred.
Mellem-rigsveie til Herjedalen; ved denne vei levninger af
gammel skanse (Stensaasskansenl. Antagen formue (1910)
3 542 000 kr., indtægt 982 380 kr.
Røros bergstad, 2217 indb., skyldes R. kobberverk
sin tilblivelse. Den ligger langs begge bredder af den
lille elv Hitterelven, der kommer fra Hittersjøen og flyder
ud i Glommen, Søndre Trondhjems amt. Terrænet er
bakket. Den egentlige bergstad med bygninger for verket
ligger paa elvens nordvestbred og er ved flere broer
forbundet med den sydøstlige bydel Flanderborg. R. ligger
i en høide af 650 m.
o. h., straks s.v. for
byen R.
jernbanestation (628 m.),
hvorfra sidespor til
Rørosbanen.
Gaderne bakkede og
smale. Bebyggelsen
bestaar af smaa
træhuse. R. anlagdes
i 1646, da verket
(s. d.) begyndte.
Omegnen er
skog-bar. R. har flere
gange været erobret
og afbrændt af
svenskerne,
saale-des i 1678 og 1679.
11718 bortførtes
beholdninger af
kobber og proviant.
Til bergstadens
forsvar var i 1716
oprettet et eget
berg-korps, der endelig
nedlagdes i 1818.
R. har vandverk
fra Hittersjøen. 236
huse med en samlet
assurancesum paa 900 290 kr. Toldintraderne udgjorde
i 1909 18 435 kr. Antagen formue 1910 3 565 000 kr.,
indtægt 1003 390 kr. R. sparebank, oprettet 1842. R.
har kommunal høiere almenskole. Der udkommer to
mindre aviser («Fjeldlom^ fire gange og «Dovre» tre
gange ugentlig). Ved R. afholdes marked i februar,
adskillig omsætning med Sverige. (Jfr. næste artikel.)
Røros kobberverk er det betydeligste af de gamle
norske kobberverker og antagelig det bergverk i Norge, som
i tidernes løb har givet det største udbytte. Verket regner
sin tilværelse fra 1644, da der gaves mutingsbrev paa en
Kart over Røros omegn.
truelle ® f, murske, fiskespade,
true-love (e) inderlig elsket;
<bot.) firblad.
trueness @ sandhed; troskab;
rigtiglied; egthed.
true-sighted @ klartseende,
truffard (?) (m), svineheldig;
heldig gris.
truffe (D f, Trüffel ® f, truffle
© trøffel; (Î) ogs. rød næse.
trufl’er ® garnere med trøfler;
fylde, stoppe,
truffière ® f, trøffelmark.
trug — ® Trog m, Mulde f —
© trough — (Î) auge f.
Trug ® m, svig, bedrageri.
Trug(ge)bîld(e) ® n, -gestalt
f, gjøglebillede, fantom.
trügen (t) skuffe, narre, sich
t. tage feil.
Trügerei (t) f, bedrageri,
trügerisch, trüglich (t)
be-drager(i)sk, skuffende.
Trugschluss ® m,
feilslutning.
Truhe ® f, (penge)kasse, skrin,
(drag)kiste, kuffert,
truie ® f, sugge, so.
truism truisme (f) m,
selvindlysende sandhed, trivialitet.
truite ® f, ørret,
truité ® rødspettet.
trull © gadetøs, skjøge,
trumeau ® m, laar (paa dyr);
(arkitektur) (vindus pille ; pille-,
kaminspeil.
trumf — (Î) Trumpf m — ©
trump — (î) atout m.
trumfe — (g trumpfen — ©
lead a trump— (f) jouer (un) atout.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
