Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørosskifer ... - Ordbøgerne: T - Trunkenbold ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
347
trustee—tryk
mede lands fyrstenavn indgravet. R. er forsynet med
nummer. Mellem hovedrøserne, hvor man ikke kan se fra
en hovedrøs til en anden, er opsat mellemrøser af mindre
dimensioner. De eftersees med visse aars mellemrum.
Røsaaen, en af Nord-Norges mægtigste vasdrag,
udspringer fra Røsvandet (s. d.), flyder mod nord
gjen-nem Korgen og falder ud i bunden af Sørfjorden, en
arm af Ranenfjorden; nedslagsdistrikt 2102 km.^ R. danner
en række mægtige vandfald, hvoriblandt nævnes
Storfossen (44 m.), Stabfossen (42 m.), Langfossen (17 m.),
Sjøfossen (44 m.) m. m. fl, Paa et længere stykke
(omkring Krokelvmoen) flyder R. rolig i brede forgrenede
Ioner. Særlig fra øst flere betydelige tilløb (Bleikarelven
og Leirdalselven). R. opgives for tiden (1912) at
repræsentere 38 660 eff. hk,, der ved regulering antages at
kunne bringes op i 225 360.
Rösiö, P. Jon son (1861—), sv. foregangsmand paa
landbrugets omraade. Født paa gaarden R. i Blekinge,
som han forlod for 1888 at aabne en landbrugsskole
udenfor Jönköping. Han er blevet kaldt «det svenske
smaabrugs apostel». Hans avisartikler og foredrag er
utallige; desuden har han samlet sine studier og
praktiske forslag i tre større verker «Landtmannens bok»,
«Landtbrukets mission» og «Revolt», som alt hvad han
skriver, fuldt af vækkende og ansporende tanker til
fremme af landets modernæring.
Røskat, se Hermelin.
Røslein, sv. feltkammerer, kom til Norge 1816 for
som Karl Johans agent at skaffe ham oplysninger om
stemningen i landet; han nøiede sig dog ikke dermed,
men søgte at ophidse bønderne mod stortinget og vinde
dem for en udvidelse af kongemagten. Som følge heraf
blev R. vaaren 1817 udvist af statholder grev Mörner.
Han blev siden bestyrer af Älfdalens porfyrverk.
Røslyng (calluna vulgaris^ liden, sterkt grenet
lyng-busk, med korsvis modsatte blade, som paa de yngste
grene er tæt taglagte, de er læderagtige og vedvarende.
De nikkende blomster har lyserødt, sjelden hvidt bæger
og krone af samme farve, men kun halvt saa lang.
Blomsterstanden er akslignende, mere eller mindre
ensidig. Meget alm. over hele landet.
Røst, Olaf Christophersen (1843—87), n.
skolemand og forfatter, f. i Tønset, udeksamineret fra Asker
seminar 1862, folkeskolelærer i Kra. 1866—78. R. var
grundtvigianer og skrev flere kirkehistoriske skrifter,
deriblandt et par om Hans Nielsen Hauge. Adskillig
interesse har hans «Erindringer fra hjembygden» (1883),
hvortil slutter sig et efterladt manuskript: «Bygdehistorier
fra Tønset» (i Universitetsbiblioteket). R. var en ivrig
bidragsyder til den periodiske presse, særlig til «Den
norske folkeskole», hvoraf han var medudgiver fra
1868.
Røst, 3.60 km.^ stor, lav og myrlændt ø syd for Værø
og adskilt fra denne ved den 20 km. brede Røst fjord.
Paa øen, der hører til den sydligste Lofotøgruppe, boede
der i 1900 429 mennesker (fiskere) i 67 huse. Navnet
R. betegner ogsaa den hele øgruppe med Skomvær
sydligst, der udgjør R. sogn af Værøy prestegjeld. Flere
fiske- og fuglevær. Der opfiskedes paa R. i 1908 1193 000
stkr. skrei af 1917 fiskere. Traadløs telegrafstation og
meteorologisk station.
Røsaaen—Røstovne
348
Røst, de jernskinner paa skibssiden, hvori vanter og
barduner er fæstet. Røstbænkene er forfærdiget af
planker og tjener til at holde røstskinnerne
(røst-jernene) ud fra skibssiden, forat kraften ikke skal virke
lodret paa røstboltene, som gaar gjennem sk’bssiden.
Røst(e), taget paa en bygning, særlig dettes bærende
dele med sperrer og aaser.
Røstgummi, se Dekstrin.
Røstning. Ved r. forstaaes en proces, der bevirker
kemiske forandringer af stoffene ved høi temperatur,
som dog maa ligge lavere end stoffenes smeltetemperatur.
R. benyttes overmaade meget i metallurgien og den
kemiske industri. Man har forskjellig slags r. Ved
oksyderende r. ophedes materialet (f. eks. en
svovlholdig malm eller en kis) med overskydende oksyderende
stoffe (som oftest luft). Oksyderende r. anvendes f. eks.
for at overføre svovlet i en forbindelse i svovldioksyd,
som vil fjernes med trækken (svovlsyrefabriker,
sulfit-cellulosefabriker, forberedelse for mange hytteprocesser).
Ogsaa arsen fjernes ofte af malmen ved oksyderende r.
Ved sulfatiserende r. overføres sulfider i sulfater
som regel i den hensigt at faa et metal overført i en
opløselig forbindelse. Sulfatiserende r. iverksættes ved
at holde noget lavere temperatur end ved oksyderende
r. og ved at formindske lufttilførselen (trækken). Ved
klorerende r. overføres metaller i klorider. Denne r.
udføres med luft, efterat materialet er blandet med
kogsalt. Anvendes f. eks. ved sølv- og kobberekstraktion.
Røstovne. Den ældste og enkleste røstemetode er
røstning i aabne hauger. Saadan røstning er meget
ufuldkommen, da f. eks. alle flygtige røsteprodukter undviger
ud i luften uden at kunne nyttiggjøres («hytterøgens»
ødelæggende virkning paa vegetationen er velkjendt). For
at lette udførelsen af røstningen og muliggjøre
nyttig-gjørelse af de flygtige røsteprodukter konstrueredes
efter-haanden forskjellige r. Man har en mængde forskjellige
konstruktioner. For kisrøstning kan man skille mellem
r. for stykkekis og r. for finkis. Den alm. stykkekis-r.
har en bevægelig rist, hvorpaa kisen ligger. Luften stryger
nedenfra op gjennem kisen, som engang antændt
brænder videre. Den afrøstede kis bringes ved fra tid til
anden at bevæge riststavene ned i et askefald. Kun egnet
for stykkeformet materiale er ogsaa den alm. skakt-r.
(kilus). Pulverformet materiale afrøstes i finkisovne.
Blandt disse kan nævnes Malètras pladeovn. Her
lægges pulveret i tynde lag paa plader, der er anbragt
over hinanden i ovnen. Luften stryger nedenfra opover
langs pladerne. Pulveret arbeides efterhaanden ved hjælp
af arbeidsaabninger anbragt paa ovnssiderne nedover
fra plade til plade mod luften og afrøstes saaledes.
Ger-stenhöfers finkis-r. er en skaktovn, hvis skakt er
forsynet med et stort antal horisontale, trekantede
rist-stave af chamotte. Over disse drysser saa pulveret ned
gjennem ovnen. I den senere tid har mekaniske
finkisovne fundet megen anvendelse. Nævnes kan M a
c-Dougall-ovnen og den fra denne afledede
Herres-hoffovn, som er en pladeovn, hvor finkisen arbeides
nedover ved mekaniske rørere. Herreshoffovnen anvendes
bl. a. meget ved norske cellulosefabriker.
Flammeovne anvendes ved røstning af stoffe, som ikke selv
kan give varme nok til røstningen ved sin egen forbræn-
trustee © tillidsmand;
bobestyrer ; verge ; vergemaal ; (pi) spec,
(skoles) forstanderskab.
trustful ©tillidsfuld; tro,
paa-lidelig.
trustless (g) upaalidelig.
trustworthy @ troværdig,
paa-lidelig.
trusty @ paalidelig, tro(fast).
trut - ® Maul n - @ chaps,
jaw — (D bouche f.
Trut(hahn) ® ra, kalkun.
Trut(henn)e (t) f, kalkunsk
høne.
truth (e) sanddruhed; troskab,
ærlighed.
truthful @ sandfærdig;
paalidelig.
truthfulness @ sanddruhed.
truttaceous (e) ørretagtig.
Trutte (t) f, ørret,
trutne se hovne.
Trutz®m,offensiv. Seogs.Trotz.
try (ê) (sætte paa) prøve;
for-søg(e). be tried stilles for retten.
tryg — ® sieher, ruhig, sorglos
- (e) secure, safe — ©sûr; sans
crainte, inquiétude (pour), assuré,
tranquille (sur), confiant.
tryghed - ® Sicherheit,
Sorglosigkeit f — (e) security, safety;
confidence — (|) sûreté; sécurité,
assurance, tranquillité, confiance f.
trygle — ® anflehen, betteln
- @ beg, importune, solicit — ®
implorer, supplier, prier.
trying (g vanskelig; brysom,
tryk — d) Druck ni — (e)
pressure, squeeze — ® pression f;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
