- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
353-354

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saar ... - Ordbøgerne: T - træben ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

353

Saar—Sabazïos

354

træben—træffe

hed. Saamængden er afhængig dels af frøets
storhed og spireprocent, dels af de planter, det frembringer,
deres beskaffenhed og vokserum. Den bestemmes dels
i vegt (kg.), dels i rummaal (liter). Saadybden rettes
dels efter frøets størrelse (jo større frø, jo større
saa-dybde), dels efter jordens beskaffenhed og fugtighedsgrad.
Medens f. eks. et timoteifrø helst lægges i en dybde af et
par cm., kan en ert eller en bønne gjerne komme indtil
10 cm. dybt. Selve s. skal foretages saa jevnt som
mulig, saa de af frøet opspirende planter bliver staaende
i jevn og passende tæt stand. Den udføres baade med
haand og med maskine. Haand-s. var tidligere den alm.,
oprindelig vel ogsaa den eneste saaningsmaade; den
udføres dels ved at ryste, dels kaste frøet ud med
haan-den, et arbeide, som kræver stille veir og megen øvelse
hos saamanden, naar det skal blive godt gjort. Da frøet
paa denne maade bliver «bredt» udover akeren, er
saa-ningsmaaden kaldt bred-s. i modsætning til rad s., som
nu i alm. udføres med radsaamaskine (s. d.). Før der
saaes, maa jorden ved passende arbeidning være gjort
skikket til at modtage saafrøet. Ved rad-s. bliver frøet
gjerne muldet ned med det samme; ved bred-s. følger et
særskilt redskab efter, som mulder ned frøet.

Saar [sar] (fr. Sarre), Tyskland, venstre tilløb til
Mosel, udspringer ved Donon i Vogeserne, strømmer først
gjennem tysk Lothringen, hvor den bliver farbar ved
Saar-gemûnd, dernæst gjennem Rhinprovinsen og forbi
Saarbrücken i Saar-kulfeltet, 246 km. lang. Ved S.-kanalen
forbundet med Rhin—Marne-kanalen.

Saar og saarbehandling. Ydre saar bliver oftere
betændt, hvilket kan fremkalde en saakaldt saarfeber
(«blodforgiftning»). Tidligere opfattedes saarfebrene som
fremkaldt ved en forraadnelse af det blod eller den
væd-ske, som fandtes i saaret. Da saa Pasteur i
1850—60-aarene havde paavist, at al forraadnelse skyldes
mikrober, resp. bakterier (s. d.), sluttede Lord Lister, at disse
ogsaa maatte være aarsagen til saai febrene, og begyndte
at behandle saar med bakteriedræbende midler, særlig
karbolsyre. Denne antiseptiske saarbehandling
indskrænkede hyppigheden af saarfebrene i forbausende
grad og er grundlaget for den overordentlige udvikling,
som kirurgien senere har gjennemgaaet, idet den aabnede
adgang til operative indgreb, som paa grund af
saarfebrene tidligere ikke havde været mulige. Senere er
denne saarbehandling afløst af den aseptiske, som
istedetfor paa bakteriedræbende midler lægger
hoved-vegten paa, at saaret behandles og operationen foregaar
under iagttagelsen af en skrupuløs renslighed, ligesom
paa bakteriefrie («sterile») bandager o. 1.

Saarbrücken [sârbrykdn], Tyskland, by øverst i
Rhinprovinsen ved Saar, krydspunkt for flere jernbanelinjer;
105000 indb. (1911, efter nyere udvidelser).
Forskjelligartet industri, handel især med kul og koks. Midtpunkt
for S. stenkulfelt. 1815 preussisk. Slag 6 aug. 1870.

Saargemünd [sargemynt] (fr. Sarreguemines),
Tyskland, by i tysk Lothringen, ved Saar; 15 000 indb. Her
ligger Steinbacherhof sindssygeanstalt. Fabrikation af
fajance, silkeplysch o. a.

Saarlouis [särluV], Tyskland, by i Rhinprovinsen, ved
Saar; 14 400 indb. Kulgruber. Befæstet 1681,
preussisk 1815. Fæstningen nedlagt 1889.

Saate kaldes den spidse, kegleformige haug, hvori det
halvtørre hø sættes dels for at tørke videre, dels for at
bevares mod regn. En større s., hvori hø og halm
bevares i længere tid, kaldes stak.

Saavedra Fajardo [sa-a-vædrafal^årdo], Diego de
(1584—1648), sp. diplomat og forfatter, ambassadør,
opholdt sig længe i udlandet. Han ansees for sin tids
bedste spanske prosaiker: «Idea de un principe politico
cristiano» (skrevet for kronprinsen), «Corona go ti ca,
ca-stellana y austriaca» (om det vestgotiske rige, ganske
uhistorisk). Man har tillagt ham «La Repüblica
litera-ria», en række vittige og velskrevne litterære kritiker.
Hans stil var fri for tidens almindelige smagløsheder.

Saaz [såts] (tsjekk. Zatee), Böhmen, by ved Eger;
16 000 indb. Betydelig humleavl og humlehandel,
bryggeri, fabrikation af læder, konserver o. a.

Saba (seba, sheba), sabæer, et oldtidsfolk i Syd
Arabien, med en forholdsvis høitstaaende kultur; de stod i
livlig samkvem med omverdenen, især med Æthiopien ;
de drev en udstrakt handel, lige til Indien. De kom
ogsaa i berøring med israeliterne, som kunde fortælle
om en dronning af S.^ der begav sig til Jerusalem for
at gjøre den vise Salomos bekjendtskab (1 Kong. 10).
Der findes fremdeles ruiner, som vidner om deres
bygningskunst, samt indskrifter, der frembyder filologisk,
religionshistorisk og kronologisk interesse. S., som i
sin herskerstilling over de sydarabiske stammer
formodentlig havde efterfulgt minæerne (s. d.), blev selv
skatskyldige til Assyrien. Derimod vandt romerne paa
Augustus’ tid ingen fordele ved et fremstød mod s. Imidlertid
blev s. snart efter overvundet og deres hovedstad Marib
(Marjaba) erobret af nabofolket himjarerne (s. d.).

Sabadell, Spanien, by i prov. Barcelona, 15 km.
indenfor kysten, ved jernbanen Barcelona—Mauresa ;
23 300 indb. Garverier og papirfabriker.

Sabadilla (schoenocaulon), løkvekster af familien
ara-cece, med linjeformede blade og uanselige blomster i lang
klase. Fem arter i Nord- og Mellemamerika. Frøene af
s. officinarum anvendes som middel mod utøi, « lusefrø».

Sabalkansky, se Diebitsch-Sabalkansky.

Sabanilla [-nilja], se Barranquilla.

Sabatier [sahatié], Louis Auguste (1839—1901),
fr. protestantisk teolog, professor i Paris. S. vilde forene
kristen tro og videnskaben; troen er for ham den ved
Kristi person fremkaldte indre tilstand; det udvortes er
uvæsentligt. Hovedverk: «Esquisse d’une philosophie de
la réligion» (1897).

Sabatier [sabatié], P a u 1 (1858 —), fr. reformeret
kirkehistoriker, udgav 1893 «Vie de S. François d’Assise» (34
opl. 1907), der har vakt stor opsigt og havt betydelig
indflydelse. Bogen er optaget i «Index» (s. d.).

Sabazios, lilleasiatisk (frygisk) gud, hvis hellige dyr
var slangen. Hans kultus, pleiet af hemmelige samfund,
havde en orgiastisk karakter. Dyrkelsen af S. blev tidlig
overført til grækerne, som sammenstillede denne gud
dels med Zeus, dels med Dionysos ; den fremmede kultus
var dog hos de mere oplyste grækere gjenstand for spot
eller ringeagt. Ogsaa i Italien stødte S.-dyrkelsen paa
modstand ; alligevel bredte den sig efterhaanden ud over
Italien, ja (i løbet af 1 og 2 aarh. e. Kr.) helt hen til
romerrigets grænsestrækninger, som Rhinegnene og Belgien.

træben — ® Stelzbein n, -fuss
m — © wooden leg — (f) jambe
(f) de bois.

træde (naal) — (t) fädeln - @
thread — ® enfiler.

træde — ® treten - @ tread;
trample (upon); (t. nærmere)
approach, draw near; (t. af) retire,
withdraw; resign office; (mil.)
Uræd af!) break your ranks; (t.

frem) advance; (i maleri) stand
out; (t. i kraft) come into force;
(t. sammen) meet; (t. tilbage,
til-side) stand back, aside — (Î)
marcher; (frena, tilbage) avancer,
reculer (d’un pas); (maskine) faire
aller (avec le pied); (orgel) souffler;
(t. af) rompre (les rangs); (t. ind)
entrer; (t. sammen) se réunir, se

rassembler; (t. (hjælpende) til)
intervenir; (t. tilside) se ranger,
trædebret — (D Trittbrett n

- @ treadle - (f) marche f.
trædemølle - ® Tretmühle f

- @ tread-mill — ® treuil (m) à
tambour.

træet — ® holzig, holzicht;
(fig.) hölzern — (e) woody, ligneous

- ® cordé.

træf — (t) Zufall m, Ungefähr
n — © chance, hit, coincidence —
® hasard m, rencontre f.

træffe - ® treffen - © hit;
(møde) meet (with), come across;
find (one at home) - ©atteindre,
toucher, frapper, donner dans (le
blanc); (lod) tomber sur; (finde)
trouver ; (forholdsregler) prendre.
Se ogs. møde(s), hænde.

12 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:00:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/6/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free