Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sagradabark ... - Ordbøgerne: T - Tugendbold ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
Sagradabark—Sahara
374
Tugendbold—tulipist
ved videre behandling sagogryn: stivelsen presses i
vaad tilstand gjennem en grov sil og danner da
smaa-klumper, som efter at være rystet bliver afrundede, og
som tilsidst opvarmes paa en jernplade, hvorefter de
bliver halvklare eller gjennemsigtige. Sagogrynene
svulmer sterkt op ved kogning, men opløses ikke. De bruges
i hushoWningen til supper og grød.
Sagradabark af rhamnus purshiana, rhamnaceæ, en
træagtig busk, som hører hjemme i Nordamerika. S.
forekommer som rør- eller rendeformede barkstykker,
hvis yderside er næsten glat og indside er rødbrun.
Smagen er bitter. S. virker afførende, hvilket skyldes
emodin. Men af hvilken kemisk natur hovedmængden
af barkens virksomme princip er, henstaar endnu
uafgjort. I form af forskjellige ekstrakter er s. et
hensigtsmæssigt og meget benyttet middel ved kronisk
obstruktion (sagradapiller).
Sagsøger, den som anlægger en sag, citant (s. d.).
Sagtang, se Alger.
Sagtømmer er tømmer- som hugges til skur eller
forædling paa sagbrug. I Glommens vasdrag forstaaes ved
s. egentlig tømmer paa 10, SV^ og 7 alens længde med
12, 11 Va^ 11 og 10 tommer topmaal.
Sagua la Grande [sågma -7, by paa Cuba, nær
nordkysten; omtr. 13 000 indb. Stor udførsel af sukker.
Saguenay [sdégnë], elv i Canada, prov. Quebec, rinder
ud af St. Johnssjøen, udvider sig til en fjord og falder
efter et 300 km. langt løb i Lorenselven nedenfor Quebec.
SaguntO (før Murviedro), Spanien, by i prov. Valencia,
ved Palancia og kystjernbanen; 7000 indb. Romerske
oldtidsmindesmerker. Vinavl, vinhandel. S. er det
gam-meliberiske Saguntum, som 218 f. Kr. blev ødelagt af
Hannibal, 210 tilbageerobret af romerne og fra da af
romersk koloni.
Sagvolder, den mod hvem en sag anlægges,
indstævnte.
Sahäma, et 6415 m. høit vulkanfjeld i de
sydamerikanske Kordiljer, beliggende øst for Africa. S. er en af
de høieste vulkaner paa jorden.
Sahära (arab. Sâh-râ, betydn. usikker), fællesbetegnelse
for den største del af det nordafrikanske ørkenomraade.
Om begrænsningen hersker der meningsforskjel, og særlig
mod syd, hvor S. gradvis gaar over i Sudans savanner,
er grænsen uvis. Arealet kan derfor ikke opgives
nøi-agtig, men anslaaes alm. til vel 6 mill, km.^ Inden dette
store omraade træffes nærsagt alle mulige
landskabsformer fra vilde, forrevne fjeldlandskaber til jevne,
milevide plateauer uden synderlig niveauforskjel. Den
overveiende del af S. maa karakteriseres som et høiland.
Kun paa enkelte strækninger, særlig i den nordlige del,
ligger landet lavt, og her findes der endog flere
depressioner, som ligger under havets niveau.
Gjennemsnits-høiden af det hele omraade antages at være mindst 400
—500 m., og i fjeldlandskaberne naar høiden op over
2500 m. o. h. De vigtigste fjeldlandskaber i S. er
Ahag-gar. Air og Tibesti, som ligger i den midtre del og hver
indtager et meget betydeligt omraade. Udenfor
fjeldlandskaberne mødes man mest af udstrakte sletter, som
dels kan være dækket af mere eller mindre skarpkantede
stenblokke, der er løssprængt fra undergrunden
(«ha-madaer>), eller ogsaa kan være dækket af grovere eller
finere grus («sserir»). Paa mange steder er imidlertid
plateauerne gjennemskaaret af dybe dale («vadier>), saa
der af og til frembyder sig meget vekslende
landskabsformer. Store strækninger af S. er dækket med sand,
som samler sig i vældige dyner, der kan naa op til en
høide af over 100 m. og af de herskende vindretninger
bringes til efterhvert at bevæge sig fremover. Tildels
optræder der strækninger, hvor undergrunden er dækket
af lerlag eller fornemmelig bestaar af gips eller andre
salte, hvilket tyder paa, at disse steder er bunden af
indtørrede sjøbækkener. Der hvor grundvandet trænger
frem mod overfladen, dannes som regel frugtbare oaser,
hvortil det egentlige kulturland inden hele dette store
omraade er knyttet. Af de mest kjendte oaser i S. kan
nævnes de mod vest liggende store grupper Tuat, Tafilelt,
Tuggurt og Adarer. I den centrale del ligger
Fezzan-oaserne syd for Tripolis, og i den østlige del af
ørken-omraadet, som kaldes den Libyske ørken og væsentlig er
en meget øde sandørken, ligger de bekjendte oaser
Fara-frah, Sivah, Dachel og Chargeh og vestenfor disse de
blomstrende Kufiahoaser. — Man regner, at af S.s hele
omraade er 22 pet. fjeldlandskaber, 45 pet. sten og
grusørken, 15—20 pet. sandørken, 15 pet. stepper og ca. 2 pet.
oaseland. — Inden hele S. findes ikke en større elv, som
aaret rundt før^r vand. Derimod er der særlig i
fjeldlandskaberne flere elve^ som til enkelte aarstider fører
adskilligt vand, og ogsaa paa andre steder træffes vandløb,
hvor der kan optræde en ganske rigelig vandføring efter
regnskyl. Paa mange steder merkes underjordiske
vandløb, som ved brøndgravning kan bringes frem til
overfladen. Ogsaa adskillige saltsjøer, hvori der holder sig
vand tiltrods for den store fordampning, tyder paa
betydelige underjordiske tilsig. — S.s klima er et tropisk
fastlandsklima med overordentlig tør luft og store
temperaturvariationer. Lufttemperaturen kan om dagen naa
op til 50° og jordbunden endog til 80°, men den sterke
natlige udstraaling bevirker, at temperaturen som regel
falder meget sterkt ned i løbet af natten. Om vinteren
indtræffer det ikke saa sjelden, at temperaturen naar
ned under frysepunktet. Denne sterke
temperaturveksling fra dag til nat bevirker en intens tør forvitring. S.
tilhører de nedbørfattigste egne paa jorden, men af og
til om end sjelden kan der indtræffe heftige regnskyl,
og i det hele taget er der vel neppe noget sted af S., hvor
der aldrig regner. Regelmæssig regn forekommer dog
væsentlig kun i de sydlige fjeldlandskaber. Af de
herskende ørkenvinde er især den glødende hede Sanûm
berygtet. — Planteveksten i S. er paa grund af
det tørre klima meget fattig. Store strækninger er helt
nøgne, men paa de fleste steder ser man dog
repræsentanter for en fattig ørkenflora, især bestaaende af
mimoser, akacier og en art tamariks. I fjeldegnene er
plantelivet i det hele taget betydelig rigere. Saaledes finder
man i Ahaggar’s høiereliggende egne endog ganske
frodige naaleskoge. Paa saltfri jordbund finder man
særegne arter, mest lave, tornede eller lodne, ofte bladløse
buske, der i almindelighed har et meget sterkt forgrenet
underjordisk rodsystem, medens man paa den saltholdige
jordbund møder en hel del forskjellige halofyter. I
oaserne er daddelpalmen den mest karakteristiske plante.
Under denne dyrkes sydfrugter samt korn og grønsager.
Tugendbold ® m, hykler,
tugendhaft, lieh, -sam ®
dydig.
Tugendlehre ® f, sedelære.
tugendsteif (t) snerpet,
tugt — ® Zucht f; (mit)
Respekt (zu (ver)melden) - @
discipline; (straf) correction; (i t. (og
ære)) chastity; (with) reverence (be
it spoken) - (|) discipline f; (t.ens
ris) fléau m ; (i t. og ære) en toute
honnêteté.
tugte se revse,
tugtelse se revselse,
tugtemester — ® Zuchtmeister
m — (e) corrector, chastener — (Î)
maître sévère; censeur m.
tugthus - ® Zuchthaus n —
@ house of correction, bridewell
— ® maison (f) de force; (être
aux) travaux (m pl) forcés,
tugtig se kysk, ærbar,
tuile (D f, tegl-, tagsten; (slem)
forskrækkelse, uheld.
tuileau © m, teglstensstykke.
tuilerie ® f, teglbrænderi, -verk.
tuileur (f) m, tegltækker,
tuilier ® m, teglbrænder.
tuition @ undervisning,
skolepenge.
tuitionary (e) undervisnings.
Tukan ® m, tukan, pepperfugl.
Tulifant ® n, kjole til nyfødte
børn.
tulipan - ® Tulpe f-@ tulip
- ® tulipe f.
tulipier ® m, tulipantræ,
tulipist (e)tulipanelsker,-dyrker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
