Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saint Affrique ... - Ordbøgerne: T - tumleplads ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
tumultueux - tungefærdighed
Saint-Dizier [sœdizie’J, Frankrige, by i depart. Haute
Marne, ved Marne, Marne-Saône-kanalen og jernbanen
Châlons—Chaumont. Jern- og kobberindustri.
Sainte-Anne [sœtdn] (d’Auray), Frankrige, valfartssted
i depart.Morbihan, 4 km. nord for kystbyen Auray. Et af
Bretagnes, især i pinsen, mest besøgte valfartssteder, med
en vakker ny kirke (taarnet med billedstøtte af Ste. Anna).
Sainte Anne’s Head/sæfdnzhed7,Wales, forbjerg i s.v.,
i Pembroke, paa nordsiden af indgangen til Milford Haven.
Sainte-Beuve [sætbø’v], Charles Augustin,
pseudonym Delorme (1804—69), en af de mest berømte
franske kritikere; studerede først medicin og filosofi; kom
i forbindelse med romantikerne, skrev i deres tidsskrift
«Le globe» og optoges i deres «Céracle»; forfattede
digtsamlingen «Poésies de Joseph Delorme», hvor han
begrunder denslags realistisk poesi, som slog ud hos Goppée.
Andre samlinger: «Consolations» og «Pensées d’août»;
man har ogsaa af ham en roman «Volupté». Men som
digter og skjønlitterær forfatter staar han ikke meget
høit. Det var i litteraturhistorie og kritik, han skulde
vinde sine laurbær. Hans første arbeide paa dette gebet
er «Tableau de la poesie française au X Vie siècle», hvor
han fremstiller Ronsard og «Pleiaden» som den romantiske
skoles fædre. Senere kom den mægtige «Histoire du
Port-Royal». Hans mangfoldige tidsskrift- og avisopsatser
er samlet i forskjellige <’Portraits» og i de navnkundige
«Causeries du lundi» med fortsættelsen «Nouveaux
lundis». Hans kritiske metode er den samme som
Ville-mains, men gjennemført med talent, finhed og smidighed.
S. var ingen stivstikkende systematiker; han havde
for-staaelse for alle retninger, deri større end sin elev Taine.
Til gjengjæld kunde han være partisk for romantikerne
og mod klassikerne; han anerkjender Molière paa alle
punkter, men yder ikke Racine retfærdighed. [Litt.:
G. Rrandes, «Kritiker og portræter» ; «Hovedstrømninger».]
Sainte-Claire Deville [scétklær-døvi’l], Henri
Étienne (1818—81), fr. kemiker, professor ved Sorbonnen
1859. S. udførte et stort antal vigtige undersøgelser,
særlig inden mineralkemien.
Sainte Croix [sætkrwå], se Sankt Croix.
Sainte Margueritte [sætmargøvi’t], seLerinskeøer.
Sainte-Marie-aux-Mines [sætmaii’åmVn], se M
ar-kir ch.
Sainte Marie [sætmari’] (de Madagascar) (tidl. Nossi
Boraha), fr. ø (siden 1815) øst for Madagaskar; 150 km.^
med ca. 5000 indb. (sakkalaver). Tropisk vegetation; der
dyrkes sukkerrør, vanilje, kaffe, kokosnød, nellik etc.
Saint Émilion [sœtemiljô’J, Frankrige, by i depart.
Gironde, 5 km. fra Dordognes høire bred; 1900 indb.
(kommunen 3500). Var i middelalderen af større betydning
paa grund af valfarterne til helgenen St. Emilions grav.
I vinhandel er S. É. i nyere tid overfløiet af det længere
nede ved Dordogne anlagte Libourne.
Saintes [sæt], Frankrige, by i depart.
Charente-Inférieure, ved Charente og jernbanen Niort—Bordeaux; 19 000
indb. (kommunen). Romerske oldtidsmindesmerker, et par
gamle kirker. Metalvarefabrikation, korn- og vinhandel.
Sdiint’Èiienne[sœtetiœn], Frankrige, hovedstad i depart.
Loire, ved Furens, knudepunkt ved Lyonbanen, 523 m. o. h.,
148 656 indb. (1911). S. ligger i midtpunktet for Frankriges
næstrigeste kuldistrikt (aarlig produktion 4 mill, tons kul).
Saint-Dizier—Saint Helens
380
har vaabenfabrikation (statsgeværfabrik, 5000 arbeidere),
fabrikation af maskiner, automobiler, silkebaand o. a.
Saint-Evremond [sætevrømo], Charles de
Mar-guetel de Saint Denis (omkr. 1615—1703), fr.
forfatter, blev 1661 forvist af Mazarin og boede siden i
London til sin død; er begravet i Westminster Abbey.
Spirituel dilettantist, indifferent skeptiker; øvede ogsaa
ved sin konversation stor indflydelse. Han var en
foregangsmand i den historiske og litterære kritik og har
paavirket baade Montesquieu og Voltaire.
Saint Gaudens [sægådæs], Augustus (1848—1907),
amer. billedhugger, f i Irland. Studerede i Paris, hvor
han paavirkedes af Jouffroy og Mercié. Hans hovedverk
er monumentet over admiral Farragut (1880, New York).
Videre kan nævnes rytterstatuer af generalerne Logan
(Chicago), Shaw (Boston) og Sherman (New York), samt
Lincolns statue (Chicago).
Saint Georges [sætzå’rz], Georges Henri Vernoy
de (1799—1875), fr. forfatter, skrev navnlig operalibrettoer,
saaledes til Fotows «Martha» og Donizettis «Regimentets
datter» ; undertiden havde han medarbeidere som Scribe.
Man har af ham ogsaa nogle teaterstykker (deriblandt
«Farinelli») og romaner (nogle overs, paa svensk).
Saint Germain [sæzærmæ], Claude Louis, greve
af (1707—78), fr. general og krigsminister, stod fra 1729
—45 i krigstjeneste hos forskjellige tyske fyrster, fik
derefter ansættelse i sit hjemland som generalmajor og
deltog med berømmelse i de fire flanderske felttog 1745—48.
I syvaarskrigen udmerkede han sig ved Rossbach, Krefeld
og Korbach. Var en af Frankriges dygtigste generaler,
men nedlagde 1760 sin kommando og modtog 1761
ansættelse som generalfeltmarskalk i Danmark, hvor man
dengang ventede krig med Rusland. Han reformerede
den militære centralstyrelse, søgte at rense befalsrækkerne,
indskrænke de hvervede tropper, give de nationale tropper
mere øvelse, skaffe bedre vaaben og bedre sanitets- og
trænvæsen, men gik for raskt tilverks. 1767 maatte han
forlade landet, indkaldtes atter 1771, men forlod Danmark
efter Struensees fald. Krigsminister i Frankrige 1775—77.
Saint-Germain-en-Laye [sæzærmæ’ålæ], Frankrige,
by i depart. Seine-et-Oise, ved Seinen vest for Paris; 17 300
indb. Slottet, i ældre tider ofte kongssæde, er fra slutten
af middelalderen. Bomulds- og chokoladeindustri. 1 n.ø.
«terrassen», 60 m. over Seinen, i nord S.-skogen, 3718 ha.
Fredsslutninger 5 aug. 1570 mellem Karl IX og
hugenot-terne og 29 juni 1679 mellem Frankrige og Brandenburg.
Saint Germain-te [sæzærmæ’-] (species taxantes St.
Germain) var officinel i vor forrige farmakopø og
anvendtes som afføringsmiddel.
Saint-Gervais les-Bains [sæzærvælebæ’], Frankrige,
badested i depart. Haute Savoie, ved Bonant (venstre
tilløb til Arve), ved Mont Blancs vestfod og jernljanen
Bonneville—Chamonix; 817 m. o. h., 2000 indb. Svovlkilder
(20—42°), jaspisbrud. Næsten ødelagt ved oversvømmelse
efter et skred fra Téte-Rousse-jøkelen 12 juli 1892.
Saint-Gilles [sæzi’t] (flamsk Saint Gillis), Belgien,
kommune i prov. Brabant, forstad til Brüssel; 61 000 indb.
Gartnerier, kniplingstilvirkning.
Saint Helens [senthétsnz], England, by i Lancashire,
15 km. øst for Liverpool; 84 500 indb. Glasverker, kemiske
fabriker, kobber- og jernstøberier.
m - © rioter - ® tapageur;
rebelle, manifestant m.
tumultueux (f), tumultuous
@ larmende, stormfuld; oprørt.
tumulus (e) & (D m, kjæmpe-,
gravhaug.
tun se gaard.
tun (e) fad, tønde; 11,45 hl.
tunable @ (som kan gjøres)
harmonisk, melodiøs.
Tünche® f, hvidtning;
hvidtekalk; (fig.) anstrøg.
tüncben ® hvidte, kalke,
tune @ melodi; stemning; (vb)
stemme; synge, in t. stemk. out
of t. ustemt ; forstemt.
tuneful @ harmonisk;
musikalsk.
tuneless uharmonisk;
umusikalsk.
tune-pitcher @ stemmegaffel,
tuner @ stemmer,
tunfisk se makrelstørje.
tung - (Î) schvs^er; (om stil)
schwerfällig; (skjæbne) hart - @
heavv, ponderous; (sind) gloomy;
(i opfatningen) dull - ® lourd,
pesant; (søvn) profond; (fig.)
pénible; (om sind) ogs. triste.
tunge ~ (Î) Zunge f — @
tongue - (D langue f.
tunge (fisk) - (D Zunge(nfisch)
f (m) — (e) & (D sole f.
tungebaand: være godt
skaaren for t.et — ® eine
geläufige Zunge haben — (e) have a
well oiled tongue - ® avoir la
langue bien affilée, pendue.
tungefærdighed — ® Zungen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
