- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
405-406

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saltarello ... - Ordbøgerne: T - twelvemouth ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

405

Saltarello—Saltholmen

406

der betydelig mineralrigdom (guld, sølv, kobber, salt,
gips, kaolin, stenkul). Kun en ringe del af S. er
opdyrket. Der dyrkes en del sukkerrør, mais samt hvede^
byg, via og poteter. Fædriften er en betydelig
næringsvei; der holdes meget kvæg, sauer gjeter og heste. —
Hovedstaden S. ligger ved Rio Arias. Den blev
grundlagt allerede 1582, er sæde for en biskop, har seminarium,
latinskole og driver betydelig handel med Bolivia.
Indbyggerantallet udgjør 18 000 (1906).

Saltarello er en italiensk (og spansk) dans i sterkt
punkteret trippeltakt og med meget livlig bevægelse.

Saltcoats [såltkots], Skotland, havneby og badested
i Ayrshire, ved Firth of Clyde, indenfor Arran ; 8000 indb.

Saltdalen, herred i Nordlands amt, øst for Bodø,
2474.86 km.2 med 3386 indb. (1910); 1.38 pr. km.^
Herredet, der svarer til S. prestegjeld og sogn, ligger
omkring Skjer stadfjordens inderste arm Indre Saltfjorden
og opefter det dalføre, der fra fjordens bund skjærer mod
syd indover mod Ranas øvre dalføre. Fjeldene naar i
Saulo, nær grænsen mod Sverige, 1778 m. Af arealet
opgives 15.48 km.’^ at være aker og eng, 292.75 km.^
skog, resten er udmark, snaufjeld, myr og vand. 4293
maal udyrket, til dyrkning skikket jord; i tidsrummet
1901 — 07 nyopdyrkedes der 1035 maal. De vigtigste
næringsveie er jordbrug, skogbrug og bergverksdrift. S.
hører til Nordlands bedste skogtrakter. Adskillig
baad-bygning af den kjendte nordlandsbaadtype, saltværingen
(i modsætning til ranværingen og bindalstypen). Ved
Balvandet paa grænsen mod Fauske kobberforekomster.
Marmorbrud. Flere sagbrug. Opigjennem Saltdalen
offentlig kjørevei, der fortsætter i fjeldvei mod øst
(Graddis fjeldstue) over til Löfmokk i Sverige og mod syd over
til Ranen. S. privatbank, oprettet 1901. Antagen
formue 1910 1 219 500 kr., indtægt 460 490 kr.

Saltdalselven (gammelt navn Salpt) dannes ved
sammenløb af Lønselven fra syd og Junkerdalselven
(Graddisjokka) fra øst. Den gjennemstrømmer i nordlig
retning Saltdalen og falder ved Rognan i bunden af
Indre Saltfjord. Længde ca. 75 km. Nedslagsdistriktet
ca. 1417 km.^ Ingen vandfald af betydning. Godt
sportsfiske. Der nedfløtes gjennemsnitlig ca. 200 tylvter
tømmer aarlig. S. vokser hurtig ved flom og foraarsager
ofie stor flomskade.

Salte kaldes i kemien de forbindelser, der opstaar,
naar syrernes (s. d.) vandstof erstattes af metal; saaledes
faaes saltet zinksulfat, naar zink opløses i svovlsyre:
Zn+H2S04 = ZnS04 + H2. S. opstaar ogsaa af syrer og
baser (s.d.) under vandudtrædelse (smig.
Neutralisation); saaledes dannes natriumnitrat af natronlud og
salpetersyre: NaOH + HNOg^ NaNOg + H^O. De s., der
er dannet ved erstatning af alt vandstof i syrerne, kaldes
normale eller neutrale, f. eks. Na2S04; er derimod
ikke alt vandstof erstattet af metal, kaldes de sure, f.
eks. NaHS04, der ogsaa kan opfattes som en forbindelse
af et neutralt salt og fri syre. En forbindelse af et
neutralt salt og en base kaldes et basisk salt.

Salten, den del af Nordlands fastland, der ligger
mellem Tromsø amt i nord og Helgeland (Nordre
Helgeland) i syd. Naturen er storelagen og vekslende. Lange,
ofte sterkt forgrenede fjorde skjærer dybt ind i landet.
Smilende partier med dyrkningsland og løvskog veksler

twelvemouth—twirling-stick

med stupbratte fjeldsider. Høie, vakkert formede fjelde
(Beiertinder, Steigtind, Skotstind, Hammerøskaftet) i den
vestlige og mægtige forrevne fjeldpartier med betydelige
snebræer (^Frostisen, Blaaisen, Heldalsisen m. fl.) i den
indre, østlige del (Sulitelmatoppen 1830 m.). Af fjorde
nævnes sydfra: Beierfjorden, Salt- og Skjærstadfjorden
med Saltstrømmen, Folla, Sagfjorden, Tysfjorden med
Hellemofjorden, Ædfjorden og Ofotfjorden med sidefjorde.
Udenfor fjordene store øer (Fuglø, Sandhornø, Landegode,
Engelø m. fl.) og talrige smaaøer og vær. Kultur- og
trafikcentrum i det egentlige S. er kjøbstaden Bodø ved
indløbet til Saltfjorden. S. fogderi, der omfattede 16
herreder og to kjøbstæder, har et areal paa 15 958.70 km.^
med 49651 indb. (1910). Af arealet er 189.55 km.aker
og eng, 1474.26 km.^ skog, 191.26 km.^ ferskvand; resten er
høifjeld, myr, sne og is. Der opgives at være 183 649
maal udyrket, til dyrkning skikket jord. Betydehge
fiskerier foregaar ved S.s vær og indefter fjordene; særlig
er sildefisket ofte meget rigt. I 1908 var udbyttet af
fedsildfisket 225 608 kr., af skrei- og torskefisket 75 236 kr.
Betydelige malmforekomster (S ulitelma kobberverk, gruber
ved Hopen, Ædfjorden, Ofotfjorden (jern) m. fl. steder),
Udstrakte marmorfelter (Fauske). S. soren skriveri
omfatter kjøbstaden Bodø og de 9 sydligste herreder af S.
fogderi. — Sprog. Bygdemaalet i S. er, bortseet fra
sene indflytterkolonier nordligere, den nordligste af de
dialekter i Norge, som har det østnorske særmerke «tyk
Z» ; lyden forekommer ikke engang i de aller nordligste
dele af distriktet. Ligesom i den anden yderkant af «den
tykke h s omraade hos os, i nogle grænsebygder mellem
Bratsbergs og Nedenes amter, opstaar der i S. ikke «tyk
/» af oldn. rå, men blot r (en gaard heder altsaa gär),
men kun af /, og det sedvanlig heller ikke efter de
palatale vokaler æ, e og ø, f. eks. vel eller væll vel, mjøl,
mel. S.s maal i det hele og især visse grene af det er
de maal i Norge, som mest afkutter ubetonede
endevokaler, ikke alene dem, som i oldn. stod i udlyd, som
i han, hane, harr, hare, vek, uge, vTs, vise, lerr, lere,
men ogsaa dem, som i nabodialekterne er kommet
i udlyd ved konsonantbortfald, saasom haavv, hoved,
møtj, meget, tråg, trauget, drokk, drukket, vek, uger, høyr,
hører, haan, ham (af hånum). Naar det er en a, som
gjennem konsonantbortfald er kommet i udlyden i
nabodialekterne, bevares den dog ogsaa i S s maal, f. eks.
kasta, kastede, röta, roden. Ligeledes bevares o som
bestemt artikel for svage hunkjønsord, f. eks. kråko,
kraaken. Substantivernes flertalsformer betegnes (smig.
Helgeland og Lofoten) ved eksemplerne hesta(n),
sdii(3n), vTs(9n), bøk9r(n), hus(an).

Saltfjorden (Saitenfjorden), bred, aaben fjord, straks
syd for Bodø. S , der er ca. 30 km. lang, regnet fra
Fleinvær, er 4—5 km. bred og indtil 360 m. dyb. Ved
de trange sund mellem Strømøen, Godøen og fastlandet
(Saltstrømmen og Godøstrømmen) staar S. i forbindelse
med Skjerstadfjorden. S. benævnes ogsaa Ytre S. i
modsætning til Indre S., der er navnet paa den inderste
mod syd løbende del af Skjerstadfjorden. Nord-S al ten
og Sør-Salten er to mindre fjorde i Kolvereid herred,
Nordre Trondhjems amt.

Saltholmen, anden ordens kystfyr paa en liden holme
ved indløbet til Lillesand. Hvidt og rødt lys med lys-

twelvemonth @ et aar.
twentieth © tyvende(del).
twenty © tyve.
twenty-fours © ark, falset i
24 blade.

twibil © dobbelthakke ; sigd.
twice © to gange; dobbelt,
twitch © se eouchgrass.
twiddle © lege med, have mel-

lem hænderne ; have det travelt
med smaating.

Twiete ® f, stræde, smug.
twifallow @ pløie (brakland)
anden gang.

twig @ kvist, liden gren.
twiggy, twigsome (e) kvistrig.
kvistfuld.

twilight @ tusmørke, skumring.

twill @ kipre; folde, pibe;
kip-ring; kipret tøi; spole.

twin © tvilling(-); mage (til);
føde tvillinger; passe sammen.

twine © tvinde, sno ; bugte sig;
ranke sig; snoning, vinding,
bugtning; hyssing.

twin-flower © linnæa,
klokkestreng.

Twing (t) m, borg; jurisdiktion.

twinge © knib(e); stik(ke); føle
en stikkende smerte.

twinkle © blinke(n), plire;
tindre, funkle; øieblik, nu.

twinkling © blinken; tindren,
tunklen; øieblik.

twinling © tvillinglam.
twirl © hvirvle(n), dreie rundt;
hvirvel.

twirling-stick © tvare.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free