Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sammael ... - Ordbøgerne: T - tys ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
Sammael—Sammensætning
418
tys—tyvende
stortinget uden dog derved at have bundet sin
stemmegivning til oppositionen.
Sammael, i jødedommen navn paa regenten i de onde
aanders rige (andre navne: Satan, Mastema, Beliar,
Mal-kira, Beelzebul, Asasel).
Sammenblæsning, d. s. s. sammensmeltning (s. d.).
Sammenbragte børn. Naar to personer, der indgaar
egteskab, hver paa sin side tidligere har børn, kaldes
disse s. b. Mellem dem opstaar der ved forældrenes
egteskab intet slegtskab.
Sammenhængskraft, d. s. s. kohæsion (s. d.).
Sammenlignende sprogforskning
(sprogsammenligning, komparativ lingvistik) kaldes den videnskab, hvis
gjenstand er at undersøge sprogenes indbyrdes slegtskab.
Herigjennem faar hvert sprog anvist sin plads inden
ætten, og dets forhistoriske udvikling belyses. Hvor et
sprog har været udsat for paavirkning fra andre, lader
denne indflydelses art sig i regelen kontrollere, hvorved
vigtige kulturhistoriske kjendsgjerninger fastslaaes. Som
en generalnævner for alle indoeuropæiske sprog lader
sig konstruere et ursprog, som gjennem sin bygning og
end mere gjennem sit ordforraad giver en nøkkel til
bestemmelse af vore urfædres kulturtrin. I den her
angivne forstand har sprogsammenligningen hidtil omtrent
udelukkende været drevet for de indoeuropæiske sprogs
vedkommende. Hvor det gjælder en samlet karakteristik
af vor egen sprogæt eller ad sammenligningens vei at
udrede sprogets væsen og psykologi, er det nødvendigt at
drage ogsaa andre sprogætter ind i undersøgelsen. —
Stødet til den sprogsammenlignende videnskabs opkomst
dannede studiet af sanskritsproget, som i lange tider
urigtig blev opfattet som selve modersproget. Som
grundlægger nævnes almindelig Franz Bopp, hvis virksomhed
faldt i første halvdel af det 19 aarh. Yngre, men
jevnbyrdig i indflydelse var August Schleicher (ca. 1860).
Af fundamental betydning blev Jacob Grimms opdagelse
af «lydforskyvningsloven», hvis grunddrag dog allerede
var givet af dansken Rasmus Rask. Ikke mindre
frugtbar var dansken Verners tillæg til denne lov, idet
herigjennem den ursproglige akcents store rækkevidde for
første gang blev erkjendt. Hvad denne lov var for
konsonantismen, blev opdagelsen af den saakaldte
«palatallov» for vokalismen, som tidligere ensidig var blevet
betragtet fra sanskrit-standpunkt. Ikke uden paavirkning
af den Darwin’ske retning inden naturvidenskaben
dannede der sig i 1870-aarene i Tyskland en skole af
forskere, for hvem lydudviklingens lovmæssighed var
hoveddogmet (de saak. junggrammatikere); først gjennem deres
virksomhed kan man sige, at den s. p. fik en fast metode.
Sammensat blad er et blad, som er saa dybt
ind-skaaret, at afsnittene ligner selvstændige blade; de
benævnes smaablade. Det s. b. kaldes finnet, hvis det er
fjærnervet, og koblet, naar det er haandnervet.
Smaa-bladene kan ogsaa være sammensat, «dobbelt s. b.». —
Sammensat blomst (flos compositus) er en
blomsterstand, der af udseende virker som en enkelt blomst. Særlig
er dette tilfældet med kurv, naar de enkelte blomster i
en saadan uddannes forskjellig efter sin plads,
«randkroner «skivekroner», f. eks, prestekrave, tusenfryd. —
Samménsat frugt, fier fold-frugt, kaldes en
samling smaafrugter, som hver er opstaaet af en én-bladet
støvvei, og som alle er frembragt af én blomst. Eks.:
jordbær, hvor smaafrugterne er nødder, bringebær, hvor
de er stenfrugter, og bækkeblomst, som har belgkapsler.
Sammensat statsraad kaldtes i unionstiden de
raads-institutioner, ved hvis medvirkning den fælles konge enten
besluttede direkte paa begge rigers vegne (om krig og
fred etc., jfr. rigsaktens § 4; dette var det eg. s. s.,
be-staaende principielt af lige mange svenske og norske
statsraadsmedlemmer) eller foretog regjeringshandlinger,
som direkte alene havde gyldighed for det ene rige, men
i anliggender, som «vedkom» det andet (rigsaktens § 5).
Her anvendtes efter beslutningens forskjellige karakter
svensk statsraad, suppleret med tre norske
raads-medlemmer eller norsk statsraad forsterket med tre
svenske (svensk eller norsk suppleret statsraad). Reglerne
for, hvad slags s. s. skulde benyttes i de forskjellige
tilfælde, var dog ingenlunde sikre og gav stadig anledning
til stridigheder mellem landenes regjeringer (baade i
statholderstriden og 1890-aarenes unionelle kampe). Nogen
fast, fuldt sikker praksis udvikledes aldrig.
Sammensat tal er et helt tal, som kan skrives som
et produkt af andre hele tal.
Sammensatte ætere el. estere kaldes i den
organiske kemi en gruppe vigtige forbindelser, der opstaar
af en alkohol og en syre under vandudtrædelse. Af lud
eller vand kan de s. æ. atter spaltes i alkohol og syre
(eller dennes salt). I regelen besidder de s. æ. en sterk
fremtrædende lugt og udgjor ofte den vellugtende
bestanddel af planters blomster og frugter. De i naturen
forekommende fedtarter, saavel faste som flydende, er
s. æ. af glycerin og stearinsyre, palmitinsyre eller oljesyre.
Sammenslibning. Tætningsfladen paa ventiler, haner
o. 1. færdiggjøres efter den grovere tilpasning ved s., idet
de to flader under anvendelse af et slibemiddel gnides
mod hinanden, indtil de passer fuldstændig sammen.
Fladerne maa være plane el. kegleformede.
Sammensmeltning (sammenblæsning). Ved hjælp af
en blæserørsflamme kan man udføre en s. af to
sammenstødende metalkanter (autogen sveisning). Metoden
anvendtes tidligere nærmest til samling af blyplader, men
finder nu udstrakt anvendelse ved alle slags pladearbeider,
idet man benytter en vandstof-surstofflamme eller
vand-stofgasflamme.
Sammensætning (komposition). I det ældre lag af
sammensatte ord optræder første led i den saak.
stamme-form ; denne saak. egte komposition gaar tilbage til den
tid, da sproget overhovedet ingen kasus kjendte, men
opererede med rene stammer. Af denne art er alle
urgermanske sammensætninger. Først i de germanske
enkeltsprog kom den genitiviske komposition i brug, og
blev i tidens løb den mest anvendte; smig. «manddrab»
(oldn. manndrap): «mandsalder», « mandefald» (hvor
mande- er en gammel genitiv flertal, oldn. manna-).
Oprindelig kunde verbet ikke indgaa i første led; former
som «brændglas», «slibesten» fandtes ikke paa de ældste
sprogtrin. FI vad det logiske forhold mellem leddene
an gaar, var og er dette ofte meget frit; smig. f. eks.
«husmand», «enkemand». Som hovedregel gjælder i germansk,
at bestemmelsesordet staar først; undtagelser er meget
sjeldne, f. eks. «aarhundrede» (rettere: hundredaar). Den
bedste og endnu brugelige inddeling af komposita stam-
tys - ® still, sch, horch! - ©
hush — ® chut, silence!
tysk — ® deutsch - © German
— ® allemand.
tysker — ® der Deutsche —
© German - ® Allemand m.
Tyskland - ® Deutschland n
- © Germany — ® l’Allemagne f.
tysse (paa en) se hysse.
tyst - ® stille, ruhig, leise -
© hushed, silent - ® silencieux,
calme, doux.
tystne — ® stille werden, sich
legen, sich beruhigen - © grow
silent — ® se taire, faire silence.
tyte (frem,ud) ~ ® heraussickern,
-tröpfeln — © ooze, trickle out
-® suinter.
tyttebær - ® Preiselbeere f -
© red wortleberry, cowberry — ®
airelle (1) rouge.
tyv — ® Dieb m — © thief,
robber; (indbrudst.) burglar - ®
voleur; larron m.
tyvagtig — ® diebisch - @
thievish, thieving — ® voleur,
enclin au vol.
tyvagtighed ® diebisches
Wesen n, diebische Natur f — ©
thievishness, thieving disposition
-® inclination f, penchant (m) au
vol.
tyve - ® zwanzig - © twenty
~ ® vingt.
tyvekoster — ® gestohlene
Sachen pl - © stolen goods,
property ~ ® objets (pl) volés;
larcins m pl.
tyvende — ® der zwanzigste;
14 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
