- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
427-428

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandberg ... - Ordbøgerne: T - tætte ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

427

tøilesløshed—tømmermand

Sande, Olav Øysteinsson (1850—), lærer i Sogn;
har skrevet digte, fortællinger og skildringer,
pædagogiske afhandlinger, politiske artikler og «Bibelsoga fyr
folkeskulen». Han har udgivet «Segner fraa Sogn» og
«Norske tonar aat heim og skule». Med statsstipendium
foretager han indsamling af folkemelodier.

Sande, herred i Jarlsberg og Larviks amt, nord for
Holmestrand, 172.59 km.^ med 3990 indb. 1910; 23.19
pr. km.^ Herredet, der svarer til S. prestegjeld, ligger
omkring Sandebugten, en arm af Kristianiafjorden, og
opefter det dalføre, der i nordlig retning fører over mod
Drammen. Selve dalbunden er flad og veldyrket,
aas-siderne i øst og vest er steile. Fjeldene naar i Sletaas
i n.v. 520 m. Af arealet opgives 41.77 km.^ at være
aker og eng, 118.27 km.^ skog, 2.04 km.^ ferskvand;
resten er udmark, snaufjeld og myr. Der opgives at
være 13 805 maal udyrket, til dyrkning skikket jord; i
tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 907 maal. De
vigtigste næringsveie er jordbrug og skogdrift. En del
mindre industrielle bedrifter, ialt 10, med tils. 172
arbeidere. Amtsskole, havebrugsskole. S. sparebank, oprettet
1856. Antagen formue 6 847 080 kr., indtægt 787 554 kr.
Jarlsbergbanen passerer gjennem herredet (stationer:
Holm, S., Galleberg, Skoger).

Sande, herred i Romsdals amt, straks nord for Stad,
114.9 km.2 med 2306 indb. (1910); 20.0 pr. km.^
Herredet, der svarer til S. sogn af S. prestegjeld, er et
kystdistrikt. 70,9 km.^ er øer, hvoriblandt nævnes Sandøen
(11.9), Kvamsøen (7.8) og en del af Gurskøen (47.3). Mod
S3 d grænser herredet til N. Bergenhus amt. Nøgne, ikke
synderlig høie fjelde (Koftehornet i grænsen mod
Vannelven 709 m.), flere interessante fjeldhuler (Dolstenhulen,
Storegjøten og Lillegjøten). Af arealet opgives 11.19 km.^
at være aker og eng, 5.31 km.^ skog, 3.7 km.^ ferskvaod;
resten er snaufjeld og myr. 4155 maal udyrket, til
dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes
der 340 maal. De vigtigste næringsveie er jordbrug
(fædrift) og fiskeri. Udbyttet af fiskerierne var i 1907
402 265 kr. Flere trandamperier og salterier. Svinøen
og Haugsholmen fyre (s. d.). Egen sparebank (S. og
Rovde). Antagen formue 1910 1089180 kr., indtægt
260 810 kr.

Sandeau [sådå’J, Jules (1811—83), fr. forfatter, skrev
først sammen med G. Sand, som lavede sit pseudonym
ved en forkortning af S.s navn. Skrev siden en hel del
romaner (flere overs, paa dansk og svensk; paa norsk:
«Katherine» ved Marie Colban); de gjorde lykke i
samtiden. Af hans teaterstykker er flere kun dramatiseringer
af hans prosaarbeider, saaledes det bekjendte
«Mademoiselle de la Seiglière» (i Kristiania: «Emigranten og hans
Datter»); han var medarbeider i Augiers berømte
«Poiriers svigersøn».

Sandec [sandets]^ Østerrige, byer i det vestlige
Gali-zien, 1. Ny S. (Nowy Sacz) ved Dunajec; 12 000 indb.,
i nordøst det vestgaliziske petroleumsdistrikt, og 2. Alt
S. (Stary Sacz), 10 km. sydligere, ved Poprad; 4000 indb.
Vin-, voks-, honninghandel.

Sandefjord, kjøbstad i Jarlsberg og Larviks amt ved
bunden af Sandefjordsfjorden ; 5199 indb. (1910). S. ligger
paa en mod nord svagt stigende slette, begrænset af
naaleskogbevoksede fjeldknauser i øst og vest. 1 den

Sande—Sandefjord

428

sydvestlige bydel ligger S. bad med vakre parkanlæg.
Regelmæssige gader, i den centrale del murbebyggelse,
forøvrigt væsentlig træbebyggelse. I den nordlige bydel
kirken og jernbanestationen. Øst for den eg. by ved
Kamfjorden en arbeiderforstad. Omegnen er venlig med frodig
vegetation. Allerede i 14 aarh. foregik der fra S. en
betydelig udførsel af trælast. Stedet hørte først under
Tønsbergs og senere under Larviks jurisdiktion. Stedets
bebyggelse voksede meget langsomt. I 1830 var der saaledes
ikke mere end 700 indb. Først ved anlægget af S. bad
1836 blomstrede byen op og særlig efterat svovlkilderne
opdagedes i 1838. I 1845 blev S. kjøbstad. Skibsfarten
tog til, der begyndte en livlig ishavsfangst, og i 1855 var
folkemængden vokset til 1165 indb. I 1880—90-aarene
gjennemgik byen en voldsom økonomisk krise, der længe
virkede hemmende paa byens forretningsliv. Omkring
1900 gav ishavsfangsten
(hval, sæl og bottlenose)
godt udbytte. 1 dette
aar herjedes S. af en
voldsom ildebrand, der
lagde 55 huse med
kirken og skoler i byens
centrale del i aske. I
1905 var der 24
dampskibe og 10 seilskibe
sysselsat i
ishavsfangsten. Da hvalfredningen
i Finmarken besluttedes
i 1904, forlagdes
fangstfeltet først til
Spitsbergen og Færøerne. I
de senere aar drives
fangsten mest i
Sydishavet; den har givet
et særdeles godt
udbytte, og flere nye
hvalfangerselskaber er
dannet. I 1912 var der
29 hvalfangerselskaber
med sæde i S. Ved
siden af udbyttet af
skibsfarten og hvalfangsten
har indvaanerne gode
biindtægter ved udleie af værelser til badegjester etc.
I S. er der flere fabriker, hvoriblandt nævnes
hvalolje-raffineri, trævarefabrik, tobaksfabrik, trikotagefabrik,
skofabrik, farveri, baadbyggeri m. fl. I 1909 var der 52
dampskibe paa tiis. 49 826 tons og 44 seilskibe paa tiis.
22 380 tons. Toldindtraderne beløb sig i 1910 til 72989
kr., udførselsværdien var 278 500 kr. Bygningernes
assurancesum opgives til 7 469 690 kr. Antagen formue 1910
11111800 kr., indtægt 1838 730 kr. Tre banker (S.
sparebank, S. aktiekreditbank og Sandeherred sparebank).
Byen har et velordnet brand- og vandvæsen. Foruden
folkeskole og høiere kommunal almenskole har S.
stuert-skole, teknisk aftenskole og handelsskole. To aviser:
«Vestfold», «S.s blad>. Sammen med Larvik vælges én
stortingsrepræsentant. S. anløbes af en række
rutegaa-ende dampskibe og staar over Drammen i
jernbaneforbindelse med Kra. Straks syd for byen paa østsiden af

Kart over Sandefjords omegn

sans frein, débridé; licencieux.

tøilesløshed — (t)
Zügellosig-keit f - (e) licentiousness — ®
licence (O effrénée, effrènement,
dévergondage m.

tøite - ® Metze f - @ hussy,
minx — (?) garce f.

tølper — ® Tölpel, Klotz m —
@ churl, lout, boor - ® rustre,
rustaud, butor m.

tølperagtig — (t) tölpelhaft,
klotzig — i) churlish, loutish —
— ® grossier, rustre.

tølperagtighed — ®
Tölpelhaftigkeit f — @ churlishness,
loutishness - (f) grossièreté f.

tømme - ® Zaum, Zügel m.
Lenkseil n — ® rein, bridle — (?)
rênes pl, bride f.

tømme vb — (t) leeren, aus-

trinken - (g empty, drain — ®
vider; (udt.) épuiser.

tømmer — ® Bau-,
Zimmerholz n — @ timber ; (i skibe) ogs.
frame — ® bois m (de
construction); (bois (m) de) charpente f.

tømmerflaade — (t) Holzfloss
n - (e) raft - ® radeau m.

tømmerfløtning — ® das
Flössen des Holzes - @ rafting.

Hoating of timber — ® flottar’e
(m) de charpente.

tømmerhugger — (t) Holz
hautr m — (e) lumberer,
shantyman — ® bucheron m.

tømmerhugst - ® Holzschlag
m - (é) felling Umber - ® coupe
f, abattage m.

tømmermand — (£) Zimmer-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free