Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sandefjordsfjorden ... - Ordbøgerne: T - tømmermænd ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
Sandefjordsfjorden—Sandløberen
430
fjorden Framnes mek. verksted (se Sandeherred). [Litt.:
J.Vibe, «S. bad med byen og nærliggende herreder» (1893);
S.A.Sørensen, «S og omegns industri og næringsliv»(1900).]
Sandefjordsfjorden, den ca. 10 km. lange i
mundingen brede, men etterhvert afsmalnende fjord, der fra
Skagerak skjærer mod nord ind mod kjøbstaden
Sandefjord. Paa vestkysten Kjerringvik og Ula fiskerflekker,
yndede sommeropholdssteder.
Sandeherred, herred i Jarlsberg og Larviks amt,
omkring Sandefjord by, 116.85 km.^ med 7896 indb.
(1910); 67.57 pr. km.^ Herredet, der svarer til S.
prestegjeld, ligger omkring Sandefjordsfjorden, Mefjorden og
den ytre del af Tønsbergfjorden og strækker sig
nordover indover mod Kodals kuperede skogpartier. Kysten
er sterkt indskaaret, terrænet kuperet med dyrkede flader
og bakkepartier indimellem skogaaserne, der naar høider
paa vel 100 m. (Kamfjordveten 105 m.). Af arealet
opgives 51.80 km.^ at være aker og eng, 39.76 km.^ skog, 2.18
km.^ er ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og myr.
Der opgives at være 11551 maal udyrket, til dyrkning
skikket jord; i tidsrummet 1901—07 er der nj^opdyrket
1423 maal. De vigtigste næringsveie er jordbrug,
skog-brug, fabrikvirksomhed og fiskeri. Straks syd for
Sandefjord, paa østsiden af Sandefjordsfjorden, ligger Framnes
mekaniske verksted med flydedok. lait er der (1909) 11
industrielle bedrifter inden herredet, der tilsammen
be-skjæftiger 602 arbeidere. Udbyttet af fiskerierne opgives
for 1908 til ca. 9000 kr. Flere hvalfangerselskaber har
sine kontorer i S. Amtsskole, jordbrugsskole for døve,
jenteskole. S. sparebank, oprettet 1860. Antagen
formue 1910 9855800 kr., indtægt 1554198 kr.
Sandeid (el. Sand eid sjø en), tætbebygget strøg ved
bunden af den lille S a n d e i d f j o r d, eu arm af den
indre Ryfylkefjord, Vikedal herred, Stavanger amt. I
1900 boede der 76 mennesker i 21 huse. Fra S. fører
hovedvei over det lave ca. 7 km. lange S. til Ølen i
Søndhordland. Det omliggende strøg udgjør et eget
S. sogn af Vikedal prestegjeld.
Sandels, Johan August (1764—1831), sv. feltherre,
statholder i Norge, blev 13 aar gl. officer og førte som
major en hvervet afdeling under krigen med Rusland
1788—90. Som chef for femte brigade af den finske hær
forsvarede han tappert veien fra Savolax og tilføiede
fienden et betydeligt nederlag nær Idensalmi ved Wirta bro.
1809 fik han som generalmajor kommandoen over
armédivisionen i Vaster Norrland og ophøiedes s. a. til
friherre. 1813 fik han guvernørposten i Pommern og deltog
1813—14 som generalløitoant i felttogene i Tyskland,
Danmark, Rhinlandene og Norge. 1815 blev han greve og
præsident i krigskollegiet, 1814 feltmarskalk. 1817—18
fungerede han paa rigsdagen som præsident for
riddar-huset. 1818 —27 var S. statholder i Norge, hvor han, i
modsætning til sin efterfølger v. Piaten, optraadte med
klogskab og takt. [Litt.: Y. Nielsen, «Af Norges nyere historie:
Grev Sandels’ statholderskab 1818—27».]
Sandeltræ kaldes to helt forskjellige træsorter. Rødt
s., kaliatur- eller cariatur-træ, er den røde, i luften
mørknende kjerneved af en ostindisk belgplante, pterocarpus
saiitalinus. Veden bruges til finere møbler, men giver
ogsaa et rødt, i alkohol løseligt farvestof, san tal in, som
anvendes til farvning af uld og fernisser, til fremstilling
tømmermænd—tørke
af rød møbelpolitur etc. Hvidt s. faaes især af den
ostindiske art santalum album, hvis gullige kjerneved, som
især bruges til billedskjærerarbeider, har lysere og
mørkere ringe. Ved destillation af den raspede ved med
vanddamp udvindes sandeltræolje, der har en meget
behagelig lugt og anvendes til parfumer og røgelse.
Sandene, tætbebygget strandsted (post, telegraf,
damp-skibsanløb) ved bunden af den lille Gloppefjord, Gloppen
herred. Nordfjord. Flere hoteller, et spinderi,
elektricitets-verk, sparebank. I 1900 boede der 298 mennesker i 48 huse.
Naturskjønne omgivelser. Hovedvei mod syd gjennem
Jølster og Førde (Søndfjord) til Vadeim ved Sogne^’orden.
Sanders, Daniel (1819—97), t. sprogforsker, navnlig
kjendt for sine leksikalske arbeider over det tyske sprog:
^Wörterbuch der deutschen Sprache» (1859—65, 3 bd.),
«Handwörterbuch der deutschen Sprache» (8 opl. 1910 ff.),
«Wörterbuch der Hauptschwierigkeiten in der deutschen
Sprache» (31 opl. 1908) o. fl. Vel kjendt er ogsaa hans
Deutsche Sprachbriefe» (18 opl. 1906) og «Geschichte
der deutschen Litteratur» (nyeste opl. 1906).
Sanderstølen, fjeldpensionat ved Tisleia paa
overgangen mellem Gol i Hallingdal og Nordre Aurdal i
Valdres, Nordre Aurdal herred. Kjørevei.
Sandflugt, se Flyvesand.
Sandhaug turisthytte (den Norske turistforening)
paa nordsiden af Nordmandslaagen i den s.ø. del af
Hardangervidden. Turistveie mod s.ø. til Mögen i
Telemarken, mod nord til Krækjahytten, mod n.v. til
Bjorei-daishytten og Fossli.
Sandhornøen, 108.60 km.^ stor bjergrig ø, syd for
Bodø, Gildeskaal herred. I øens vestlige del det 994 m.
høie, elegant formede fjeld Sandhornet med bratte
skraaninger i vest. 1 den nordvestlige flade del af øen
er der adskillig bebyggelse. I 1900 1078 indb.
Sandhurst [sændhdst], by i det sydlige England,
Berkshire, med krigsskole for infanteri og kavaleri.
San Diego, by i de Forenede stater, staten
Kalifornien, ved Stillehavet; 17 700 indb. (1904). S. D. har
maskinfabriker og driver handel med sydfrugter, uld o. 1.
I nærheden ligger badestedet Goronado Beach.
Sandkiidfoss, vandfald (6 m.) i Tryssilelven (Klara)
paa grænsen mod Sverige; opgives for tiden (1912) at
repræsentere 900 eff. hk., der ved udbygning vil kunne
bringes op i 1900.
Sandloppe, se Lopper.
Sandløberen (calidris arenaria) danner en egen siegt
inden sneppefamilien (s. d.). Dens neb og tarser er
omtrent lige lange, de to midterste halepenner er noget
forlænget, og bagtaaen mangler. Farven er oventil sort med
brede rustfarvede fjærkanter, overgumpen dog delvis graa.
Struben og halsens sider er rustgul med glisne sortbrune
flekker, undertiden hvid. Om vinteren er den oventil
lysegraa, under hvid. Iris er brun, nebbet og benene
sortagtige, kjønnene lige, længden ca. 200 mm.
Ungfuglen er oventil brunsort med runde, graahvide flekker
paa fjærkanterne. Panden, en streg over øiet og
undersiden er hvid, baghalsen og brystets sider graa. — S. er
høiarktisk cirkumpolær og træffes hos os kun paa trækket,
specielt om høsten. Enkelte sterile individer kan dog
blive i landet hele sommeren over. Dens rugeforhold
og dununger er omtrent ukjendt.
mann, Zimmerer m — @ carpenter
— ® charpentier m.
tømmermænd (efter svir) —
® Katzenjammer m - @ hot
coppers - ® Chave t.) avoir mal aux
cheveux.
tømning — (t) Leeren,
Austrinken n - (e^ emptying — ®
vidage m ; levée f (de la boîte aux
lettres).
tømre — (î) zimmern — @ (do)
carpenterCs work); frame, build,
timber — ® charpenter, construire.
tønde - ® Tonne f; Fass
n-(e) barrel; (maal) four bushels, half
a quarter; comb ; (sjømerke) buoy;
(en t. land) measure of land of
56 000 square feet - ® tonne(au) f
(m); baril (de poudre); (fad) fût m;
(sildet.) caque f; (t. land) mesure
(f) agraire de 0 55162 hectares.
tøndebaand — ® Fassreif m.
Tonnenband n — @ hoop — (g
cercle, cerceau m.
tønder — ® Zunder m — ©
tinder — (?) amadou m, mèche f.
tør - (t) trocken, dürr — @ dry ;
(i halsen) parched - (?) sec ; maigre ;
(gold) aride.
tørdok — ® Trockendock n —
(e) dry dock — (D bassin (m) de
radoub; cale (f) sèche.
tørfisk — ® getrocknete Fische
pl — (g) stockfish - (D poisson
(m) sec.
tørk se tørring,
tørke — (t) Dürre f - @ drought
— ® sécheresse f.
tørke, tørre - (D trocknen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>