Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - San Jacinto ... - Ordbøgerne: U - ubekymret ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
443
Überbildung-Überfuhr
det frembringende), som er dannet af tre bestanddele
eller gunas {sattva^ det lette og lysende, /ag’a, det
bevægelige, tamas, det tunge og hindrende), som hver har
sin sjælelige side: glæde, smerte og apati. Dette berører
dog kun den lavere psykiske legemssjæl. Den egentlige
sjæl er rent aandig, absolut og uforanderlig, altsaa heller
ikke modtagelig for materiel indvirkning. De legemlige
tilstande formaar alene at kaste en refleks paa sjælen,
som derved bliver sig smerten bevidst. Men netop
gjennem erkjendelsen af dette forhold overvinder man
smerten: denne er illusorisk, paa samme maade som
den formentlige sammenhæng mellem materie og aand.
Sankt (lat.), hellig.
Sankt Annaland, by i Nederlandene, prov. Zeeland.
Byen ligger paa nordsiden af Tolen.
Sankt Antonius ild, se Ergotisme.
Sankt Bernhard, alpepas. 1. Lille S. B., pas i de
Grajiske Alper, 2157 m. o. h. Over dette forer veien
fra Dora Balka (Aosta—Morgex 850 m.) i Italien til
Isère (Bourg St. Maurice 810 m.) i Frankrige. I
Isère-dalen gaar jernbane op til Moutiers, 490 m., i Dora Balkas
dal til Aosta, 580 m. Over Lille S. B., hvor nu et hospits,
drog sandsynligvis Hannibal 218 f. Kr. til Italien. —
2. Store S. B., pas i de Penninske Alper, 2472 m. Over
dette postveien fra Aosta—St. Remy til Val d’Entremont
og Martigny (Rhône) i Wallis i Schweiz. Paa S. B. stod i
oldtiden, da det var meget befærdet, tempel for Jupiter
Penninus, i vore dage ligger her et berømt hospits.
Efter grundlæggeren af disse hospitser, den hellige
Bernhard af Menthon, erkediakon i Aosta (10 aarh.), har
passene navn.
Sankt Bernhardin (San Bernardino), by i de
Forenede stater, staten Kalifornien, ved San Bernardino Pik
(2535 m.); 6150 indb. (1905). Byen ligger i et frugtbart
distrikt og udfører vin og sydfrugter.
Sanktbernhardshund, se Hunderacer, bd. IV,
sp. 308.
Sankt Croix [- kroa], en af de dansk-vestindiske
øer (s. d.), 50 km. syd for Sankt Thomas, 218.33 km.^
18 567 indb. (1901). Øen er klippefuld, bygget af
eruptiver og koralkalk; langs kysterne betydelige koralrev.
Klima tropisk, nordøstpassat fremherskende, regnmængde
ringe (ca. 118 cm). Ea tredjedel af øen er akerland, en
ringe del græsgang eller skog, resten krat. Hovederhverv
sukkerrørsdyrkning og kvægavl. S. C. danner en egen
kommune med et kolonialraad. Kristianssted i nord
5483 indb. (1901) og Frederikssted i syd 3745 indb. (1901).
1733 kjøbte Danmark øen af Frankrige.
Sankt Eims ild, lysende elektriske udladninger fra
mastetoppene, hesteører og andre spidse gjenstande, som
rager op i luften, sees ikke sjelden, navnlig under
torden-veir. Paa Sonnblick, hvor S. E. i. sees meget hyppig, har
Elster og Geitel fundet, at den snart fører positiv, snart
negativ elektricitet, i første tilfælde er farven oftest rød,
i sidste tilfælde blaa. Udladningen kan være ledsaget af
en hvislende lyd.
Sankt Gallen, Schweiz. 1. Kanton i nordøst ved
grænsen mod Liechtenstein og Vorarlberg (Østerrige)
mellem Graubünden og Bodensjøen, helt omsluttende
kanton Appenzell; 2019 km.^ 301000 indb. (1910), 144
pr. km.^ I sydgrænsen hæver sig Ringelspitz til 3251 m..
Sankt—Sankt Gotthard
444
i midten af landet vest for Walensjøen Ghurfirsten 2309 m.,
og i Appenzelleralperne Säntis 2504 m., det første
høi-fjeld, en øiner fra Bodensjøen. Elvene er Thür, som
flyder gjennem Toggenburg, og flere tilløb til Walensjøen
og Rhinen. S. G. har andel i Bodensjøen, Walensjøen og
Zurichersjøen. Klimaet er i Rhindalen mildt (Altstätten
aarsmiddel 8.6°), i s.v. ublidt (Ebnat 6.8°). Af
befolkningen er katolsk, protestantisk. Af arealet (91 pet.
produktivt) anvendes 44 pet. til aker og eng, 20 pet. er
skog, 5 km.^ vinland. Betydelig biavl og fiskeri.
Mineralkilder i Pfäffers (s.ø.) o. a. st. Industrien omfatter bl. a.
en betydelig broderitilvirkning (1900: 280 fabriker,
produktionsværdi 70 mill, kr.), bomuldsspinderi, desuden
maskin- og silkefabrikation. S. G. har demokratisk
forfatning fra 1861. Hovedstad er S. G. S. G. har sit navn
efter den irske munk Gallus (613), om hvis enebolig først
dannet sig klosteret S. G., som 9—11 aarh. var et af
kulturens arnesteder (Notker, Ekkehard, Tutilo). Senere
blev S. G. et mægtigt rigsabbedi og fyrstendømme. I 15
aarh. rev Appenzell (s. d.) sig løs, og abbeden sluttede
sig nu til Schweizerforbundet. 1526 tilslutning til den
zwingliske reformation. 1803 dannedes den nuværende
kanton S. G. — 2. Kantonhovedstad, ved Steinach og
jernbanen Rorschach—Winterthur, 10 km. fra
Bodensjøen, 669 m. o. h.; 38000 indb. (1910), halvdelen
protestanter, med forstæderne Tablat (22 000) og Straubenzell
(15 000) omtr. 75 000 indb. Klosterbiblioteket med over
1700 haandskrifter. S. G. er midtpunktet for broderiet
i det nordøstlige Schweiz.
Sankt Georg, se Georg, Sankt.
Sankt Georgs kanal, den 62—90 km. brede
havarm mellem Atlanterhavet og det Irske hav, mellem
Irland og Wales.
Sankt Gotthard, Schweiz, et massiv af krystallinsk
berg mellem de Lepontinske Alper og Adula-Alperne,
begrænset i nord af Furkapasset, Urserendalen,
Oberalp-passet og Vorderrhein til Disenti, i syd af Bedretto- og
Pioradalene (Øvre Ticino), i vest af Nufenenpasset, i øst
af Lukmanierpasset og Medelsdalen (Mellemste Rhin).
Et af Europas vigtigste hydrografiske midtpunkter, fra
hvilket Reus=5, Rhinen, Rhône og Ticino strømmer. S.
G.-passet, 2114 m. o. h., fra Andermatt i Urseren-(Øvre
Reuss-)dalen til Airolo i Ticinos dal, mellem Monte Prosa
(2738 m.) og Pizzo Centrale (3003 m.) i øst, Fibbia (2742 m.)
og Piz Lucendro (2959 m.), blev 1240 farbart, idet der
blev bygget broer i det vilde Reuss-gjel. Først 1820—30
blev der anlagt kjørevei (Flüelen—Bellinzona, 125 km.,
aarlig 60—70000 reisende), 1872—82 jernbane (Luzern—
Bellinzona) med tunnel Goschenen—Airolo, 15 km. lang,
1155 m. o. h. (1000 m. under pashøiden), 7’V4 aars byggetid,
40 mill, kr.s omkostninger. S. G.-banen, som har
besørget en vældig trafik, saaledes udførselen fra Italien til
Schweiz og Syd-Tyskland af sydfrugter, olje, vin, har
faaet en konkurrent i Simplonbanen (s. d.). Den
sam-lede længde er 276 km. Efter 1885 er der anlagt
befæstninger ved Airolo og Andermatt. Efter anlægget af
jernbanen kun lokal- og turisttrafik over passet. Det i
14 aarh. anlagte hospits tager aarlig imod 10—12 000
fattige reisende. S. G. har sit navn efter den fra Bayern
stammende hellige Godehardus (d. 1038), til hvis ære
her i det 12 aarh. indviedes et kapel.
Überbildung ® f, overkultur.
überbleiben ® blive tilovers,
Überbleibsel ® n (m),
levning, rest.
Überbrettl ® n, litterær
varieté.
überbrücken ® slaa bro over.
überdauern ® overleve, vare
længere end.
überdem,überdies ® desuden.
Überdruss ® m, lede,
kjed-somhed.
überdrüssig ® lei, kjed (af),
überdunkeln, -düstern,
-glänzen©fordunkle, overstraale.
uberegnelig — ®
unberechenbar - © fickle, capricious - ®
(han er u.) on ne sait jamais ce
qu’il veut, fait.
übereifrig ® alt for ivrig,
überein ® overens,
überessen ® forspise sig.
uberettiget — ® unberechtigt,
unbefugt — @ unauthorized, not
entitled - ® non autorisé, fondé;
incompétent (de),
ubéreux ® yppig.
Überfahrt (î) f, overfart.
Überfall ® m, overfald.
überfallen ® overfalde,
überfein ® superfin,
überfliegen® flyve over; gjen«
nem løbe; overgaa.
Überfluss ® m, -fülle f,
overflod.
überflüssig ® overflødig,
überfordern ® fordre formeget.
Überfuhr ® f, overkjørsel^
færge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
