Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sansara ... - Ordbøgerne: U - überstiegen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
455
überwichtig—ubeskaaret
epitel først i forbindelse med lyssamlende apparater
(hornhinde, linse, glaslegeme). Se ogsaa Facetøine og
Øiet. — Fra menneskeligt synspunkt benævner man ofte
høre- og synsorganerne de «høiere» s., da de er af langt
større betydning for vor erkjendelse af omverdenen end
de øvrige og saavel i kvantitativ som i kvalitativ
henseende tillader en langt nøiagtigere vurdering. Det er
dog at merke, at bevidsthedsindtrykkene ikke opstaar i
s., men i hjernen, og at dens bevidste vurdering
saa-ledes er afhængig af de tilhørende hjernecentrers
udvikling og virksomhed.
San Severïno Marche [-marke], Italien, by i prov.
Macerata, ved Potenza, østfoden af Apenninerfjeldet, og
ved jernbanen fra Macerata; 14 500 indb. (kommunen).
Bispesæde. Bytaarn fra 13 aarh. Handel. Fabrikation
af metalvarer, maskiner, glas o. a.
San Sevëro, Italien, by i prov. Foggia, ved jernbanen
Ancona—Brindisi, 15 km. nord for Foggia; 29 000 indb.
Bispesæde. Kirke fra 13 aarh. Olivenavl.
Sans façon [sä-fasö’J (fr.), uden omstændigheder,
ugeneret.
Sans-gêne [sâ-zœn], se Lefebvre, P. F. J., hertug
af Danzig.
Sansibar (Zansibar), ø ved Afrikas østkyst, skilt fra
fastlandet ved et ca. 40 km. bredt stræde, 1590 km.^ med
ca. 200 000 indb. Øens underlag er en koralbanke,
hvorover der er leiret lerlag, som naar op til en høide af vel
300 m. Klimaet er varmt og usundt med en
aarstem-peratur af 26.7°. S. er meget frugtbar og af de mange
kulturvekster, som dyrkes, kan især nævnes kokospalmer,
mango, sydfrugter, tobak, muskat, pepper og især
kryddernellik. Blandt befolkningen er ca. 15 000 arabere og ca.
10 000 indere, medens det store flertal er negere. —
Hovedstaden S. ligger paa vestkysten af øen, har ca.
80 000 indb. og er det vigtigste handelssted i hele det
tropiske Øst-Afrika. Handelen er fornemmelig i
hænderne paa de i byen boende indere, men ogsaa flere
europæiske firmaer, navnlig englændere, tyskere, franskmænd
og italienere, deltager i handelsomsætningen, hvis aarlige
værdi udgjør ca. 55 mill. kr. Der udføres især elfenben,
kryddernellik, rød pepper, kopal og kautschuk, medens
der indføres bomuldstøier, vaaben, perler og metalvarer.
Den i del daglige samkvem benyttede mynt er rupi en
(^ ca. kr. 1.20). Skibsbesøget udgjorde i 1907 462 000
tons. Begelmæssig dampskibsfart haves med Hamburg,
Bombay og Kalkutta. — I det 10. aarh. blev S. erobret
af araberne, som beholdt øen i sin besiddelse, til den
erobredes af portugiserne i 1504. Portugiserne beholdt
S. til 1784, da den kom under Iman Said af Maskat. I
1858 skiltes S. ud fra Maskat og kom under et eget
sultanat, som foruden S. indbefattede øen Pemba og en
stribe af kystlandet indenfor. Sultanatet S. beholdt sin
selvstændighed, til det i 1890 kom under britisk
protektorat. Den egentlige styrer af S. er nu den britiske
generalkonsul, som imidlertid foretager alle
regjerings-handlinger i sultanens navn. Sultanen oppebærer en
rigelig aarsløn og har beholdt retten til at holde en
selvstændig livvagt.
Sanskrit {samskriia, ordnet, tildannet) er navnet
paa det oldindiske sprog, nær besiegtet med det
old-iranske, og udgjørende det østligst eksisterende lem af
San Sevenno Marcho—Sansovino
456
den indoeuropæiske sprogfamilie. S. skrives, fra venstre
mod høire, med det saakaldte Devanâgari-alfabet, som
ogsaa omfatter tegn for tallene 1—9 samt for nul.
A-lydene er særlig fremtrædende. Nominerne (af
han-kjøn, hunkjøn eller intetkjøn) har egne former for ental,
total og flertal, og hver af disse har otte kasusformer.
Verberne har følgende tider: præsens, imperfektum,
aorist, perfektum og futurum, samt følgende modi:
konjunktiv, optativ og imperativ. Endvidere er der
aktive, mediale og passive participier. Infinitiv ender
paa -tum. Et ved suffikset -tva dannet gerundium er
indeklinabelt. Ved orddannelse, bøining, sammensætning
samt ordenes forbindelse i sætningen indtræder den
saakaldte sandhi («forbindelse»); saaledes bliver f.éks.iena
uktam til tenoktam («han sagde>). Sammensatte ord
dannes med stor lethed ; paa den anden side kan de
fleste ord føres tilbage til primære rødder. — Folkesprog
har s. vel været bare i den alier ældste tid, da arierne
fra n.v. trængte ind i Indien. I den følgende tid opstod
de hovedsagelig religiøse verker, der senere blev samlet
under navn af Veda’erne; det sprog, hvori disse
foreligger, repræsenterer det ældste kjendte stadium af s.:
vedisk s. Dette blev pleiet, sammen med studiet af de
hellige skrifter, i de brahmanske skoler. Ved at
gram-matiken efterhaanden blev forenklet saavelsom ved
forandringer i ordforraadet fremkom det saakaldte
klassiske s., som af den berømte grammatiker Panini
(sandsynligvis i 4 aarh. f. Kr.) blev systematiseret og bragt i
en form, som fra da af ikke har forandret sig.
(Folkesprogene, prakrit, fjernede sig snart betydelig fra s. og
spaltede sig i en flerhed af dialekter.) Det klassiske s.
er kommet til orde gjennem en overmaade rig litteratur,
hvis blomstringstid tilhører det 5 og 6 aarh. e. Kr. ; der
er imidlertid litterære produkter som Manus lovbog (s. d.)
eller de ældre bestanddele af eposet Mahabharata (s. d.),
der utvilsomt viser tilbage til en adskillig tidligere tid.
Som en glimrende repræsentant for s.-litteraturen skal
her nævnes Kalidasa (s. d.), Sudraka og Harsha.
Foruden poesien har matematisk, medicinsk, astronomisk
o. 1. forfatterskab skaffet sig udtryk paa s.; merkelig
nok er ogsaa en stor del af denslags verker forfattet i
bunden form, der for inderne har faldt lettere end prosaen.
Sansovïno, Andrea Gontucci da Monte (1460
—1529), ital. billedhugger og arkitekt, elev af Pollajuola
i Florens, delvis paavirket af Leonardo, senere ogsaa af
Michelangelo. Hans kunst er ikke sterkt realistisk, men
viser finhed og ynde, ofte forenet med en vis klassisk
værdighed. Af hans arbeider nævner vi marmorgruppen
«Kristi daab» over søndre dør i baptisteriet. Florens,
«Madonna og Johannes den døber» (1503, domen i Genua),
«Anna selvtredje» (1512, S. Agostino, Rom). Hovedverker
er gravmælerne over kardinalerne Girolamo Basso og
Ascanio Sforza i S. Maria del Popolo, Rom (1505—07);
de strengt antikiserende allegoriske figurer og
portrætfigurernes ædle træk viser her allerede høirenaissancens
opfatning. Mindre gode er hans relieffer paa Santa Gasa
(i domkirken i Loreto) fra hans senere leveaar.
Sansovïno, Jacopo, eg. Jacopo Tatt i (1486—
1570), ital. billedhugger og arkitekt, f. i Florens, elev af
ovennævnte Andrea S., efter hvem han kaldes. Af
ungdomsarbeiderne kan nævnes «Bacchus» (Museo nazionale,
überwichtig (t) overvægtig;
yderst vigtig.
Überwiegen (t) veie mere end;
overveie; overgaa.
Überwinden (f) omvikle;
overvinde; forvinde.
Überwintern ® overvintre;
bevare vinteren over.
Überwitzig (t) altfor vittig;
superklog.
überwuchern ® gro, brede
sig. over.
Überwurf (t) m, overstykke,
überzählen ® over-,
gjennem-tælle. sich ü. fortælle sig,tælle galt.
Überzeugen ©overbevise,
overtyde.
überziehen ® drage over; flytte;
trække forbi; betrække.
Überzieher ® m, overfrak.
Überzug (t) m, overtræk,
betræk; overgang; invasion; flytning.
überzwerch ® tvers over, paa
tvers.
uberygtet - (t) unbescholten
— © of good character,
unimpeachable - ® bien famé, irréprochable.
uberørt - ® unberührt - @
untouched, unaffected — (^intact;
indifférent, insensible.
ubesindig — ® unbesonnen
-(e) imprudent, heedless, rash — (f)
inconsidéré, irréfléchi ; étourdi ;
téméraire; imprudent.
ubesindighed — ®
Unbesonnenheit f — @ imprudence,
heedlessness, rashness ~ (f)
irréflexion; étourderie; témérité;
imprudence f.
ubeskaaret ungeschmälert,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
