Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sanssouci ... - Ordbøgerne: U - ubeskeden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
457
Sanssouci—Santa Fé
458
Florens), der viser en friskere opfatning end lærerens
arbeider. Et romerophold (1520—26) lader ham stifte
bekjendtskab med Michelangelos kunst. Fra 1527 virker
han i Venedig; her udfører han en række værker af
udpræget dekorativ karakter, saaledes kolossalstatuerne af
Mars og Neptun i Dogepaladset. Hans skjønneste
billed-huggerarbeide er vel «Haabet» paa dogen Venier’s grav
i S. Salvatore, Venedig. Som arkitekt er han betydeligere
og behersker fuldstændig denne periode i Venedig; han
har saaledes bygget Pal. Gomer (1532), S.
Markusbiblioteket (paabegyndt 1536), et af høirenaissancens
pragtstykker, og Loggetaen ved Campanilens fod (1540) af
lignende karakter, samt den noget tungere «La Zecca» ved
siden af biblioteket.
Sanssouci («Sorgenfri»), slot i Potsdam, som Fredrik
den store af Preussen lod opføre. Her trak han sig
gjerne tilbage for i det vakre lille slot og de store
prægtige haver i fransk stil at tilbringe tiden mere
utvungent sammen med sine venner.
San Stefano, se Santo Stefano.
Santa Ana, by i Mellemamerika, republ. San
Salvador, ved foden af vulkanen S. A. (2385 m.); 48120 indb.
(1910). Har stor kaffe- og sukkerrøravl, og i omegnen findes
jern, kobber, sølv og zink.
Santa Anna, Antonio Lopez de (1797—1876),
mexikansk præsident; deltog i frihedskrigen 1821 mod
spanierne, gjorde oprør 1832 mod Bustamente (s. d.), blev
præsident 1833—36 og 1840—45. Styrede egenraadig og
kraftig med støtte hos hær og presteskab; gjennemførte
1835 en centralistisk forfatning. Deltog uheldig i krigen
mod de Forenede stater 1846—48, blev 1853 livsvarig
præsident, men blev forjaget ved opstand 1855 og søgte
siden flere gange forgjæves at gjenvinde magten. Var
en brutal, egennyttig magtstræber uden statsmandsidéer
eller -planer.
Santa Catharina, stat i det sydlige Brasilien, 74160
km.^ med henimod 350 000 indb. Langs kysten hæver
sig Serra do Mar (1330 m.), som fornemmelig er opbygget
af gneis og granit og dækket med tætte urskoge. Længere
mod vest breder sig ud et sandstensplateau, der er
gjen-nemfuret af Iguassu med Rio Negro samt Uruguay med
flere tilløb. Ved kysten er Itajahyassu, Hapoçù og flere
andre betydelige elve. Klimaet i S. G. er subtropisk og
regnet rigelig, navnlig paa østkysten. Den vigtigste
næringsvei er akerbrug. Der dyrkes især maniok, bønner,
mais og byg, poteter samt sukkerrør, kaffe, bomuld og
frugt. Af indbj^ggerne er ca. 40 000 af tysk afstamning.
Ved Tubaiao, som ved en jernbane er sat i forbindelse
med havnebyen Laguna, er der stenkulsleier. Der
udføres fornemmelig mais og bønner samt tømmer,
maniok-mel^ paraguayte, smør, kaffe, sukker, tobak og
brændevin. Hovedstaden i S. C. er Desterro.
Santa Clara, hovedstad i prov. S. G. paa den
vestindiske 0 Guba; 33 763 indb. (1900). Ligger ved banen
Havana—Santiago, har handel med tobak og sukker. I
nærheden kobber- og jerngruber.
Santa Conversazione [-tséne] (ital., d. e. «hellig
underholdning») er 1 italiensk malerkunst betegnelse for
gruppebilleder af helgener, oftest med madonna med
barnet som centralfigur, naar sammenstillingen ikke er
motiveret ved en bestemt handling eller idé. Den vene-
ubeskeden—ubesørget
tianske malerkunst behandler med forkjærlighed dette
motiv.
Santa Cruz, elv i det sydlige Argentina, danner afløbet
fra Argentinosjøen, som ligger ved foden af Andesfjeldene.
Efter et østligt løb udmunder S. G. paa 50° s. br. i en
bugt Puerto de S. G. Elven er seilbar for mindre
far-tøier til Argentinosjøen.
Santa Cruz. 1. Provins i det sydlige Argentina,
282 750 km.^ med ca. 5000 indb. Den vestlige del af
S. G. tilhører Andesfjeldene og udmerker sig ved flere
betydelig indsjøer. Den østlige del er væsentlig et stenet
steppeland, som gjennemstrømmes af talrige elve. Den
vigtigste næringsvei er fædrift. I det indre af S. G. er
der adskillige indianske patagoniere, som lever som jægere
og nomader. — 2. Departement i det østlige Bolivia,
366000 km.2 med 240000 indb., hvoraf 40 000 indianere.
Den sydvestlige del tilhører Ånderne, resten er en
lavslette med enkelte fjelddrag, som naar op til 900 m.
Hovedelven er den seilbare Rio Grande. Klimaet er
varmt og fugtigt. Jordbunden meget frugtbar. Der avles
især sukkerroer, kaffe, kakao, bomuld, mais, maniok, ris
og sydfrugter. Af husdyr holdes heste og kornkvæg.
Af mineraler forekommer guld og kviksølv. Hovedstaden
S. G. de la Sierra ligger paa en skogløs slette, 450 m. o. h,,
ved foden af Kordiljerne. Den er sæde for en biskop,
har 20 500 indb. og driver adskillig handel. — 3.
Aker-brugskoloni i den brasilske stat Rio Grande do Sul.
Indbyggerne (ca. 20 000) er fornemmelig tyskere, som har
bygget flere smaabyer, oprettet skoler og igangsat
adskillig industri.
Santa Cruz de Tenerife, de Kanariske øer,
hovedstad og hovedhavn paa nordøstkysten af Tenerife; 38 400
indb. Bispesæde. God havn (skibsbesøg 1910: 3.7 mill,
tons; norsk 76 700 tons paa 80 skibe). Norsk linje paa
London og Hull og Dunkerque. Eksport af bananer
og tomater. Hovedimport (tildels fra Norge)
kassebord, sagmug (til emballering af frugten), papir. Kabel
til Gadiz, Lissabon, Afrika, Sydamerika. Norsk konsulat.
Den nærliggende havn Puerto de la Gruz har 5 500 indb.
Santa Elena, hovedstad og havn i det nordøstlige
Argentina, provinsen Entrerios, beliggende ved Parana.
I S. E. findes store faktorier, hvorfra der eksporteres
kjød og kjødekstrakt.
Santa Fé. 1. By i de Forenede Stater, staten New
Mexico, ved elven S. F., der er bielv til Rio Grande del
Norte, 2091 m. o. h.; 5072 indb. (1910); er en af de
Forenede staters ældste byer med gamle spanske bygverker.
— 2. S. F. de Antioquia, by i landskabet Antioquia
(s. d.) i republ. Golumbia. — 3. S. F. de Guanajuato,
hovedstad i staten Guanajuato (s. d.) i Mexico. — 4. S.
F. de Bogota, hovedstad i republ. Golumbia, se Bogota.
Santa Fé. 1. Provins i det nordøstlige Argentina,
132 000 km.^ med 840000 indb. Landet er en stor slette,
som mod nord er skogklædt og rig paa store sumpe.
Jordbunden er meget frugtbar. Der dyrkes fornemmelig
hvede, mais og havre samt lucerne, jordnødder og lin.
Kvægholdet er meget betydeligt, og i den senere tid er
der etableret adskillig industri (garverier, jernstøberier,
sukkerverker etc.). — 2. Hovedstaden S. F. ligger ved
en arm af Parana. Den er en livlig handelsby med
48 600 indb. Jernbaneknudepunkt, bispesæde, univer-
unbeschränkt — @ uncurtailed,
unimpaired - (f) (hel) entier; intact,
ubeskeden — (t) unbescheiden
— @ immodest, indiscreet;
immoderate, pretentious; impertinent
- (D immodeste, arrogant, exigeant;
impertinent; indiscret.
ubeskrivelig - (t)
unbeschreiblich - (S indescribable,
unspeakable — (D indescriptible, indicible;
infiniment; au delà de toute
description.
ubesmittet (relig.) – (t)
unbefleckt — @ immaculate - (D
immaculé.
ubestandig(hed) se
ustadig-(hed).
ubestemmelig
—®unbestimm-bar - @ indeterminable,
nondescript - ® indéterminable; vague.
ubestemt — ® unbestimmt —
© vague; (af karaliter) irresolute
— (f) vague; (om personer)
irrésolu.
ubestemthed se vankelmod.
Ubestigelig - (t) unbesteigbar,
unbesteiglich — © & (f) inaccessible.
ubestikkelig — (£)
unbestechlich - © & ® incorruptible,
ubestikkelighed — ® Un-
bestechlichkeit f - (e)
incorruptibility — (î) incorruptibilité f.
ubestridelig se uimodsigelig,
ubestridt ~ ® unbestritten
- @ undisputed, uncontested-®
incontesté.
ubesvaret — ® unbeantwortet
- @ unanswered - ® (resté) sans
réponse; à répondre.
ubesørget (om breve) — ® un-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
