Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saporoger ... - Ordbøgerne: U - udarbeide ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udbredelse—udbytte
467
Sarapéi’on—Sardin
468
I s.v. Bjelasnica (2067 m.) med observatorium, i øst
Romanja Planina (fjeldkjede) med Trebevic (1630 m.). S. var
romersk militærstation, nyanlagt 1262 af ungarerne, 1463
erobret af tyrkerne, udvidet af Huzref Bey, efter hvis
slot (seraj) S. bærer navn. S. skiftede gjentagne gange
østerrigsk og tyrkisk overherredømme indtil 1878, da
det blev endelig besat af østerrigerne.
Sarapéi’on, se Serapeion.
Sarapis, se Serapis.
Sara’pul, Rusland, by i guv. Vjatka, ved Koma, midt
imellem Perm og Volga-aamotet; 22 000 indb. Garverier,
korn- og tømmerhandel. I distriktet S. stor
statsgevær-fabrik i Ishevsk (n.v. for S.) og statssmeltehytter.
Sarasäte, Pablo de (1844—1908), sp. fiolinvirtuos,
elev af Pariserkonservatoriet, optraadte allerede i 10
aars-alderen ved hoffet i Madrid og udviklede sig efterhaanden
til en af samtidens første fiolinmestre, med ideal
intonation, uovertræffelig teknisk sikkerhed og ædleste tone.
Af hans kompositioner er hans zigeunerviser og
Faustfantasi mest bekjendt. Optraadte senest i Kra. faa aar
før sin død.
Sarasvatï, indisk gudinde for frugtbarhed, senere
ogsaa for veltalenhed, videnskab og kunst. Ved den
aarlige fest for hende bliver bøger og skolesager viet og
renset. Hun fremtræder nu i nær tilknytning til
hinduismens to store guddomme Giva og Vishnu.
Saratoga Springs [sarotogæ-spri’ijz, by i de Forenede
stater, staten New York, 45 km. n.n.v. for Albany; 12 409
indb. (1910). Byen har 30 jod- og jernholdige kilder og
besøges aarlig af 20 000 badegjester.
Sara’tov, Rusland. 1. Guvernement ved Volgas vestre
bred, mellem Simbirsk og Astrakhan; 84494 km.^ 2 862 000
indb. S. er et aaslandskab, som naar høider paa
op-imod 350 m. langs Volga (ved Ghvalynsk), og
gjennem-strømmes af Volga-tilløbet Teresjka og Don-tilløbene
Ghoper m. fl. Indlandsklima (aarsmiddel 6°).
Befolkningen er mest ortodokse russere, forøvrigt tyskere, tatarer,
mordviner, tsjuvasjer o. a. Paa den frugtbare «sortmuld»
høstes rug, hvede, havre, poteter. Talrig kvægbestand.
Talrige møller og brænderier beskjæftigede i 1900 40 000
arbeidere. Stor udførsel af korn, frugt, sennep, kvæg. —
2. Guvernementets hovedstad, ved Volga og jernbanen
fra Moskva (som fra den anden Volgabred fortsætter til
Uralsk); 143 400 indb. S. ligger malerisk paa
Volga-aasernes skraaninger. Pokrovsk paa den anden Volgabred
er at betragte som en forstad til S. S. er en af de bedst
byggede byer i Midt-Rusland. Tobaks- og
bomuldsin-dustri, korn-, mel-, petroleum- og naftahandel.
Sarävak, fyrstendømme paa nordkysten af Borneo,
er siden 1888 under brit. protektorat; 103221 km.^ med
500 000 indb. Landet er i det indre opfyldt af fjelde,
medens kysten er lav og sandet og dækket af junglekrat.
De største elve er S., Batang Lupar og Rejang. Klimaet
er i det hele sundt, det er sjelden, at temperaturen stiger
over 32 ° og synker under 20 ° G., regnmængden beløber
sig til 4—5000 mm. Vegetationen er meget yppig, og der
dyrkes ris, sukkerrør, mais, sago, kakao, pepper, ligesom
der findes kopra, guttaperka, kautschuk. Ved siden af
guld er der sølv, diamanter, antimon, kviksølv og kul.
Indførselen var i 1910 14 mill. kr. og udførselen 17
mill. kr. De største byer er hovedstaden S. eller Kutsjing,
der ligger 37 km. ovenfor S.s munding, og Sibu ved
Rejang. Herskeren kaldes radsja.
Sarca, navn paa Mincios (s. d.) øvre løb.
Sarcey [sarsæ], Francisque (1828—99), fr. kritiker
og forfatter, oprindelig latinskolelærer, kastede sig ind
i journalistiken og naaede en autoritativ stilling som
teateranmelder i «Le Temps». Han var en jovial kritikus med
en noget grovskaaren bonsens, en Kalchas, har man sagt.
Han optog J. Janins maade med at forynge klassikerne ;
det lykkedes ham at gjøre mange af de gamle
sceneskikkelser saare levende; men han indlagde ogsaa meget,
som Gorneille og Racine vist aldrig havde tænkt paa.
Et udvalg af hans artikler foreligger i «Quarante ans de
théâtre» (7 bd.). Bekjendt er ogsaa hans skildring af
Paris’ beleiring (dansk og svensk overs.).
Sarcina, betegnelse for visse slags kuglebakterier, som
mikroskopisk har nogen lighed med <^bomuldsballer».
Sarco’ptes, se Skabmidder.
Sarcorha^mphus, kondor (se Gribbene).
Sardanapal skal ifølge Ktesias (hos Diodor) have
været Assyriens tredivte og sidste konge, uduelig som
regent, blødagtig, alene opsat paa at nyde livet omgivet
af kvinder. Da han i sin hovedstad Ninive blev angrebet
af den mediske statholder Arbakes (883 f. Kr ), satte S.
ild paa sit slot og brændte op med sit og sine. Denne
beretning, der ligger til grund for et drama af Byron, er
uhistorisk. Den sidste konge af Assyrien hed
Sin-shar-ishkun (ca. 606 f. Kr.).
Sardell, egte ansjos (s. d.). I ichtyologien kaldes
ogsaa de smaa eksemplarer af pilcharden eller den
franske sardin s. Teknisk og kommercielt maa sardin
og s. ikke forveksles.
’ Sardes, hovedstad i det gamle rige Lydien, laa paa
Hermos-sletten ved elven Paktolos. Den rige by erobredes
546 f. Kr. af Kyros og ødelagdes siden ca. 500 f. Kr. af
grækerne og 215 f. Kr. af Antiochos den store, endelig
1402 af Timur. Ved det nuværende Sart Koi er ruiner
tilbage. Omfattende udgravninger paagaar. De lykiske
inskriptioner blev 1912 undersøgt af professor A. Torp.
Sardin. 1. Etymologisk er ordet s. af græsk
oprindelse og betyder en liden fisk fanget i nærheden af
Sardinien; af enkelte angivet som en liden tunfisk fanget
nær Sardinien. Stammen sarde angives af Littré baade
at betyde en liden sildefisk og den franske hval. Muligens
betød ordet opr. en rød smykkesten (hos de gamle sarder)
og overførtes paa de smaa tunfiske (med rødt kjød), senere
til anden smaafisk. Enkelte har ment, at ordet s. ikke
betyder varen, men fremgangsmaaden at koge fisk i olje
i lighed med ansjos, som er dannet af det baskiske
an-chua, tørsaltet fisk. — 2. I ichtyologien skiller man
mellem den franske s. (clupea pilchardus) el.
pilcharden, ogsaa kaldt royan, cradeau, galice, den
gyldne sardin (sardinella aurita), en række
amerikanske s.-sorter (clupanodon cæruleiis, clupanodon
pseudo-hispanica, sardinella sardina, opisthonema lihertatis,
stole-phorus lucidus m. fl.) og den japanske s., som samtlige
er forskjellige arter, med sit forskjellige
udbredelsesom-raade. Stamsilden (alosa) kaldes ogsaa enkelte steder
i Middelhavet s., ligesom hollænderne i aarhundreder har
kaldt brislingen s. Pilcharden, som bliver optil 25 cm.
lang, findes hovedsagelig ved Europas og Afrikas Atlanter-
spread, extend; divulge, circulate;
(u. sig over) expatiate, dilate upon
(a matter) - ® (u. (sig)) (s’)étendre;
(landskab) s’ouvrir; (udsprede) (se
répandre, (se) propager.
udbredelse - ® Aus ,
Verbreitung f — (e) spread(ing),
extension — (g extension f,
propagation, divulgation f.
udbringe - ® ausbringen -
(g) propose, give, drink (the health)
- (D porter (un toast à q.), boire à
(la santé de q.).
udbrud — (g Ausbruch m —
® outbreak, breaking out;
(vulkansk) eruption ; (lidenskabeligt)
(out)burst; a peal (of laughter)
-(D (begyndelse) commencement m;
(af krig osv.) explosion; (af epidemi)
irruption, apparition; (vulkansk)
éruption f; (anfald, ytring) accès
(de rage, de jalousie), élan
(d’enthousiasme), transport m (de joie,
de colère).
udbryde — ® ausbrechen,
rufen - © break out ; (bryde frem)
burst (forth) ; (ved direkte anførsel)
exclaim, cry — (f) éclater, se
déclarer; s’écrier; se répandre tn
(injures invectives); (der udbrød
ild) le feu a pris à, dans.
udbrændt - (t) ausgebrannt
-@ extinct — ® éteint
udbygning — î) Nebengebäude
n; Vorbau m — (ê) addiUonal
structure; projecting part (of a
building) - ® (construction en)
saillie f.
udbytte - (t) Ausbeute f, Er-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
