Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sardinien ... - Ordbøgerne: U - udbytte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uddrive—udelade
471
Sardonisk smil—Sarno
472
ningen, og enevældet gjenoprettedes. 1831 besteg Karl
Albert tronen, men de frisindede reformer, S. havde
haa-bet paa, blev der lidet af. De italienske frihedsvenners blik
rettedes mod S., som mars 1848 fik en fri forfatning, og
hvorfra der udgik en national-politisk vækkelse. 23 mars
erklærede S. Østerrige krig, men efter nederlagene ved
Gustozza og Novara maatte Karl Albert (mars 1849)
abdicere til fordel for sønnen Victor Emanuel, som opnaaede
fred uden landafstaaelse. En frugtbringende
reformperiode fulgte efter krigen ledet af Gavour (s. d.),
geistlighedens magt blev brudt, næringslivet fremmet og hæren
udviklet. Gavours planer gik i retning af at omdanne
S. til et lidet mønsterland, men det endelige maal var
Italiens frigjørelse og samling, og mere og mere byggede
alle frihedsvenner sit haab paa S. Efter krigen 1859
indlemmedes efter en folkeafstemning Savoyen og Nizza
i Frankrige. 1865 flyttedes regjeringssædet fra Turin til
Florens (se Italien, historie).
Sardonisk smil, gammeldags betegnelse i
lægevidenskaben for et krampagtigt smil med munden trukket paa
skjæve. Navnet antages at stamme fra en plante,
sar-donion. Naar man spiste den, fik man disse trækninger.
Sardou [-du], Victorien (1831—1908), fr.
dramatiker, gift med skuespillerinden de Brécourt; kom i
forbindelse med den berømte M.lle Déjazet, som hjalp
ham frem; han blev hurtig populær og arvtager efter
Scribe og Dumas père i publikums gunst. Han trængte
igjennem med «Pattes de mouches^ («Kragetær», «Et
farligt brev»). Saa kommer en vrimmel af stykker i
forskjellige genrer. Blandt de mere betydelige er: «Nos
intimes>, «Les ganaches» (satire over de gamle partier)^
«La famille Benoîton» (mod livet under det andet
keiserdømme), «Rabagas» (1872; politisk karikatur mod
Olli-vier og Gambetta; helten minder meget om Stensgaard
i «De unges forbund»; «Fédora» ; i «Daniel Rochat»
og «Divorçons» behandler S. religion og skilsmisse, i
«Georgette» de sociale forhold og paa Dumas fils’ maade;
han har ogsaa forsøgt sig paa det historiske omraade :
«Théodora» (for Sarah Bernhardt), «La haine», «Gléopâtre»,
«Thermidor» (som en stund blev forbudt»), «Madame
Sans-Gêne», og det gedigne «Patrie» (opera af Paladilhe) ;
i «La Tosca» anvender han endog tortur paa scenen.
Hans teater er ganske ulitterært; det lægger
hoved-vegten paa ydre virkemidler og fisker hele tiden efter
et gjennemsnitspublikums bifald.
Sarga’ssotang, se Alger.
Sargent [såddzdnt], John Singer (1856—), amer.
maler, født i Florens og hovedsagelig virksom i Paris og
London, elev af Garolus Duran. S. er specielt en
fremragende portrætmaler; hans dameportræter er saaledes
baade præget af sjelden kratt og livfuldhed og giver paa
samme tid hele den mondæne elegance. Vi nævner
eksempelvis billeder som Lady Agnew (1893), Miss Jane
Evans (1899), Westheimers to døtre etc. Et billede som
«Garmencita» viser, at han ogsaa formaar at træffe
zigeunerindetyper o. 1. med samme sikkerhed.
Sargon (Sharru-ukïn), assyrisk konge 722—705,
stamfader til et nyt dynasti. S., der var et fremragende
herskertalent, maa betragtes som den egentlige
grundlægger af det assyriske verdensrige. Straks ved
begyndelsen af hans regjering blev Samaria erobret (722) efter
tre aars beleiring (jfr. Salmanassar); efter hvad S.
opgiver, blev 27 290 israeliter deporteret; i disses sted
blev en aramæisk stamme overflyttet fra Eufrats nedre
løb til Samaria. Forøvrigt kan nævnes S.s erobring af
den gamle chetiter-by Karkemish i 717 (Es. 10, 9), hans
seierrige felttog mod Armenien (714) og hans fordrivelse
af Merodakbaladan (jfr. S an her ib) og indtog i Babylon
(710). En storartet byggevirksomhed har S. udfoldet i
den af ham grundede «S.-by» (Dur-Sharrukën), det
nuværende Khorsabad ved Ninive.
Saria (Soso), provins i det tidligere fellatahrige
So-koto i det mellemste Sudan. S. er frugtbart, og der drives
adskillig akerbrug og fædrift. En vigtig karavanevei fra
Kano til Benuë og nedre Niger gjennemskjærer S.
Hovedstaden S. ligger ved en bielv til Niger, har ca. 50 000
indb. og er et vigtigt handelssted. Noget sydligere ligger
Keffi, som er en vigtig handelsplads for elfenben.
Sarine [sarin] (fr.), se S a ane.
Sark (Sercq), en af (de britiske) Kanaløer ; 5 km.^ 500
indb. Vakre klippepartier og huler. Havneplads Greux.
Sarkocële, eg. kjødbrok, er en sjelden betegnelse for
elefantiasis (s. d.) af pungen.
Sarkofag (græ.), ligkiste af monumental karakter, oftest
af sten eller andet svært materiale; i nyere tid anvendes
ordet ogsaa om trækister, naar de har et mere anseligt
udstyr. Opr. betyder ordet «kjødfortærende» og anvendtes
om en lilleasiatisk stenart, hvori opløsningen af legemet
skred særlig hurtig frem, og som derfor særlig anvendtes.
Brugen af s. har sin oprindelse fra den simple trækiste,
af en hulet stamme eller af planker, som kjendes over
størstedelen af Europa i forhistorisk tid, og som i Ægypten
kan følges i det mindste til 3000 f. Kr. De ægyptiske
s. er ogsaa fra senere tider oftest af træ, sjeldnere af
sten; de bærer indskrifter og billeder, ligesom dækket
formes, mest som en art gjengivelse af mumien. De
ældste græske s. er fra ca. 600 f. Kr., fra Klazomenai i
Lilleasien, af brændt 1er. Universitetets etnografiske
samling. Historisk museum, Kra., har et eksemplar af
en saadan s. af 1er fra Klazomenai. Omtrent et
aarhun-drede senere kjendes de ældste af sten. En række
berømte s. er senere fremdraget ved Sidon, fra tiden
om Alexander den stores efterfølgere, den vakreste er
«Alexandersarkofagen» (s. d.). De kunde opstilles frit
eller hensættes i gravkamre. Forøvrigt kjendes s. rundt
om fra den klassiske verden, og brugen af dem har siden
holdt sig til nyeste tid, især i fyrsteslegterne, og
udførelsen af dem har givet billedhuggerkunsten smukke
opgaver.
Sarköm, en kræftagtig svulstform, som hører til
bindevævsnydannelserne. Der opstilles forskjellige
former: Rundcelle-s., spolcelle-s., kjæmpecelle-s. o. a, S.
breder sig (metastaserer) oftere gjennem blodet til andre
organer, hyppigst til lungerne. (Se ogsaa Kræft.)
Sarmätien, græsk og romersk oldtidsforfatteres navn
paa en landstrækning mellem Weichsel og Volga, der
nogenlunde svarer til det da kjendte Rusland. Det
beboedes af sauromater eller sarmater, et folk af usikker,
mulig turansk, oprindelse.
Sarno, Italien. 1. Liden elv i Kampanien, udspringer
i fjeldene i øst for den neapolitanske Kampanje og munder
i golfen ved Neapel. Ved S. vandt Narses 552 over øst-
draw out, educe, extract — (f)
extraire.
uddrive — ® austreiben —
@ drive out, expel, displace —
(D expulser, chasser, faire sortir;
(aander) exorciser.
uddrivelse - (t) Austreibung,
Vertreibung f — (e) driving out;
expulsion — ® expulsion f.
uddybe — ® ausUefen, -graben ;
vertiefen — @ deepen, make
deeper — (D approfondir; creuser.
uddø - ® aussterben - ©
become extinct; (u.d) extinct — ®
s’éteindre (par la mort); (u.d) ogs.
désert; dépeuplé.
ude — ® (dr)aussen; ausser dem
Hause ; vorbel ; ausser (sich sein) —
© out ; (forbi) at an end, finished,
over; (u. af sig selv) beside one’s
self - (F) au dehors ; (i luften) au
grand air; (ikke hjemme) (être)
sorti, en ville; dans le monde;
(være u. af sig selv) être
transporté, ne pas se sentir (de colère, de
joie); (forbi), fini, passé; (udtømt)
épuisé; à bout.
udeblive - ® aus-, wegbleiben
— © stay out, away, fail to come
— (f) ne pas venir, arriver; être,
rester absent; faire défaut, manquer.
udeblivelse - ® Ausbieiben,
Wegbleiben n - © staying out,
non-appearance, absence,
non-arrival, non-aUendance; (fra retten)
default — (f) absence f; (fra retten)
défaut m, non comparution f;
retard m (dans le payement),
udelade — ® aus-, weg-, fort-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
