Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saron ... - Ordbøgerne: U - udeladelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475
udenlands—udfald
Sarpsfbssen, se S arp foss en.
Sarracenia, planteslegt af familien sarraceniaceæ (s.
d.) med seks arter. S. purpurea har 15—20 cm. lange,
smale «krukker», og purpurrøde blomster; den vokser i
sumper og myrer i Nordamerika og dyrkes ikke sjelden
i veksthuse. Plantens underjordiske dele har været
anbefalet af amerikanske læger som middel mod kopper.
Sarraceniacéæ, tofrøbladet plantefamilie med kun
faa arter, hjemmehørende i Amerika. De er
«insekt-ædende planter» ; deres blade er krukkeformede og
forsynet med laag; paa krukkens rand udskilles honning,
som lokker insekter til, og i krukkens bund findes emner,
som dræber dyrene og bagefter gjør de raadnende dele
fordøielige for planten. Herhen tre slagter: Sarracenia^
darlingtonia og heliamphora.
Sarrien/sarzæ’J, Jean Marie Fer d in and (1840—),
fr. politiker, opr. sagfører i Lyon, hvor han 1871—73
var borgermester. 1876 deputeret (venstre). Medlem af
Brissons ministerium apr.—^dec. 1885, af Freycinets jan.
—dec. 1886 (indenrigsminister), af Goblets dec. 1886—
dec. 1887 (justitsminister) og af Tirards dec. 1887—april
1888 (indenrigsminister). I Bourgeois ministerium 1896
var han indenrigsminister og i Brissons ministerium
juni—okt. 1898 justitsminister. Hans iver for at bringe
Dreyfus-sagen for kassationsretten voldte hans og
ministeriets fald. Paany minister i Waldeck-Rousseaus
ministerium 1899—1902, og mars 190G dannede han efter
ministeriet Bouviers fald selv et ministerium (hvori bl. a.
Glémenceau og Briand). Allerede okt. s. a. gik han af og
gjorde derved plads for Glémenceau som førsteminister.
Sars, Georg Ossian (1837—), n. zoolog, søn af Michael
S. (s. d.). Arbeidede allerede i gutteaarene med zoologi
under faderens veiledning,
blev student 1857 og
begyndte at studere
medicin, men beskjæftigede
sig samtidig med
zoologiske studier og viede
sig, efter i 1862 at have
faaet kongens
guldmedalje for en
afhandling om
ferskvands-krebsdyr, helt til det
zoologiske studium. , Fik
1864 statsstipendium til
praktisk-videnskabelige
undersøgelser af
torskefiskerierne og drev
derefter i en lang aarrække
en overordentlig
frugtbringende virksomhed til
ophjælp af landets
fiskerier. Under hans studier
af gydningsforholdene og
yngeludviklingen hos torsk lykkedes det ham (1865)
som den første at foretage kunstig befrugtning af
torskerogn og derved at angive veien for kunstig
udklækning af saltvandsfisk. Til 1870 arbeidede han med
offentligt stipendium med undersøgelsen af Lofotfisket, i
det følgende aar fortsatte han arbeidet med Søndmør og
Romsdal, 1872—73 undersøgte han vaarsildfisket. Blev
Sarpsfossen—Sars
476
Georg Ossian Sars.
1873 ved Axel Boecks død leder af det
praktisk-videnskabelige arbeide til ophjælp af landets samtlige
saltvandsfiskerier, en stilling, han indehavde til 1893. Hans
overordentlig omfattende erfaringer paa dette vigtige felt er
nedlagt i en talrig række videnskabelige afhandlinger og
indberetninger til departementet, som bl. a. danner
grundlaget for forstaaelsen af fiskenes periodiske vandringer;
med sit skarpe blik forudsaa S. her en række
lovmæssigheder, som ved senere undersøgelser har bekræftet sig.
Samtidig med dette vigtige arbeide, som væsentlig blev
drevet i universitetsferierne, virkede S. fra 1870 som
universitetsstipendiat; blev 1874 professor i zoologi, udgav
sin faders efterladte skrifter, besøgte 1875—76 en række
større universiteter i Mellem-Europa og opholdt sig en
tid i Neapel, hvor han undersøgte havets
invertebrat-fauna. Deltog somrene 1876—78 i den store
Nordhavs-ekspedition, som var planlagt og foreslaaet af ham og
prof. H. Mohn; var senere medlem af redaktionskomitéen
for udgivelse af de vundne resultater. Ved Upsala
universitets 400-aarsjubilæum blev S. udnævnt til
æresdoktor. S. har været i enestaaende grad produktiv og
alsidig, der foreligger fra hans haand over hundrede
tildels store arbeider, som behandler saa godt som alle
grupper af hvirvelløse dyr samt fiske og hvaler og er
udstyret med talrige, kunstnerisk udførte tegninger af ham
selv. Af fremragende betydning er hans arbeider over
torskens biologi samt over Norges bløddyr o. a.
inverte-brater. For alle tider vil dog hans navn i første række
være knyttet til studiet af krebsdyrene, hvor han har
udført et grundlæggende og enormt arbeide, som
omfatter saltvands- og ferskvandsformer fra snart sagt hele
jorden. Hans endnu ikke afsluttede hovedverk, «An
account of the crustacea of Norway», udgives med
stats-understøttelse af Bergens museum og er det vigtigste arbeide
over krebsdyrenes systematik, som eksisterer. Første
bind (711 sider med 248 plancher) udkom 1895. S. maa
ikke alene betegnes som verdens for tiden bedste kjender
af krebsdyrene, men overhovedet som en af de
betydeligste forskere, Norge har frembragt.
Sars, Johan Ernst Welhaven (1835—), n.
historiker, født paa Florø prestegaard i Kinn, søn af zoologen
Michael Sars (s. d.), student 1853 fra Bergens
katedralskole, vandt 1856 kronprinsens guldmedalje for en
afhandling om aarsagerne til Kalmarunionen og Norges
stilling nærmest før og efter denne og viede sig fra nu
af helt til det historiske studium, idet han navnlig gjorde
Norge og de nordiske landes historie til gjenstand for
omfattende og dybtgaaende granskning. Den filosofiske
side af det historiske studium fangede hans interesse
i høiere grad end den egentlige kildeforskning.
Gjen-nem læsningen af Buckle førtes han til studiet af
Auguste Gomtes metodelære og positivistiske filosofi,
og samtidig paavirkedes han varig af darwinismens
filosof, Herbert Spencers lære om udviklingslovene. Det
syn paa det lovmæssige i menneskesamfundenes
udvikling og paa nationaliteternes betydning, som han saaledes
tilegnede sig, kom til at præge hans senere
historieskrivning. Allerede i afhandlingen «Norge under foreningen
med Danmark» (trykt i «Nordisk universitets-tidsskrift»
1858—65) tog han afstand fra den ældre opfatning, at
foreningstiden var et brud i Norges historie; han paa-
udenlands — ® ausser
Landes ; ins Ausland (reisen), im
Auslande (sein) - © abroad - (f) à
l’étranger.
udenlandsk - ® ausländisch
- @ foreign - ® étranger.
udenpaa — (D an der äusseren
Seite, auswendig (auf) - (§ (on the)
outside — (D par-dessus; au
dehors, à l’extérieur; dessus.
udenrigshandel — (D
Aussen-handel m — (e) foreign, oversea
trade — (?) commerce (m) extérieur.
udenrigsminister — ®
Minister (m) des Ässeren — (e) minister
of foreign affairs — (|) ministre (m)
des affaires étrangères.
udenverk(er) - ® Aussenwerk
n - @ outer worlis - (î) dehors
m pl.
udestaaende - ® ausstehend,
-ständig; (u. fordringer)
Aus(sen)-stände pl ; (have noget u. med en)
mit einem Händel haben — (e)
outstanding (debts); (have noget u.
med) be at odds with — ® non
rentré, non payé, arrière, suspens ;
(have noget u. med) être brouillé
avec.
udfald — ® Ausfall; Ausgang,
Erfolg m — @ issue, resuit, (mil.)
sally, sortie; (i fegtekunst) pass;
(heldigt u.) success; (uheldigt u.)
failure, failing, miscarriage — (?)
sortie; (angreb) attaque f; (i
fegt-ning) botte; (i ord) ogs. trait;
(resultat) résultat m, issue, suite f;
(godt, heldigt u.) succès m;
réussite f; (faa et godt, daarligt u.)
tourner bien, mal; échouer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
