Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sars ... - Ordbøgerne: U - udflugt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
Sars
478
Johan Ernst Welhaven Sars.
viste, at det norske folk
ogsaa under den saakaldte
dansketid havde fortsat
sin selvstændige
nationale udvikling, og at
denne naturnødvendig
maatte føre til Norges
politiske frigjørelse. Helt
opklaret og fuldt
gjen-nemført fremtræder S.s
nye grundsyn dog først
i hans hovedverk, « Udsigt
over den norske historie»
(4 bd., 1873—91), hvor
sammenhængen og
enheden i denne fra de
ældste tider til 1814
saa-velsom vekselvirkningen
mellem den og de
almeneuropæiske kulturbevægelser er klart og fyldig
udviklet, alt i en form
og et sprog, som ved sin klarhed og elegance vidner om,
at forfatterens kunstneriske evner er blevet uddannet i
den franske historieskrivnings skole. I norsk
historieskrivning blev dette verk epokegjørende, og paa Norges
nyeste historie har det udøvet en uvurderlig indflydelse
ved at skabe et solid grundlag for nordmændenes politiske
og nationale frigjørelseskamp. I denne har S. ogsaa direkte
grebet ind, dels som forfatter af stridsskriftet c Historisk
indledning til grundloven» (1882\ dels som bidragsyder
til pressen og dels som udgiver af liberale tidsskrifter
(«Nyt tidsskrift» etc.). Imidlertid var S., der siden 1860
havde været assistent i Rigsarkivet, i 1870 blevet knyttet
til universitetet som adjunktstipendiat, og da første bind
af hans «Udsigt» var udkommet, udnævntes han 1874 til
ekstraordinær professor i historie, efterat stortinget paa
forslag af Johan Sverdrup m. fl. havde bevilget gage.
Som professor har S. læst over forskjellige afsnit af
Europas historie i det 19 aarh., over fransk
historieskrivning, over Norges, Danmarks og Sveriges historie omkr.
1814 m. m. Han har bl. a. udgivet «Folkemængdens
bevægelse i Norge fra 13 til 17 aarh.» («Hist. tidsskr.» 1882).
I aarene 1899—1904 udkom «Norges politiske historie»
i hefter som tillæg til «Verdens gang». I den nye
Norges-historie (VI, 2) har han fortsat skildringen af Norges politiske
historie helt ned til 1905. Under trykning for samme
verk (VI, 1) er en fremstilling af Norges historie i 1814.
Vigtige bidrag til Norges historie i det 19 aarh. har S.
desuden givet ved sine aandrige portræter i G. Grans
«Nordmænd i det 19 aarh.», i «Norge i det 19 aarh.»,
i kalenderen «Norge» og andre tidsskrifter. Hans
«Samlede skrifter» er nu (1912) under udgivelse. S. blev i
1879 kreeret til æresdoktor i det filosofiske fakultet ved
Kjøbenhavns universitet. [Litt.: Biografier af H. Koht
i G. Grans «Nordmænd i det 19 aarh.» III og af A. Bugge
i «Universitetets festskrift» 1911, II.]
Sars, Maren Kathrine (1811—98), n.
foregangskvinde. Hendes fader var prest til St. Jørgens menighed
i Bergen Ernst Welhaven, hendes broder digteren J. S. G.
Welhaven, i sit egteskab 1831 med presten og naturfor-
udflugt—udfylde
skeren Michael S. havde hun sønnerne J. E. og Ossian
S., som svigersønner fik hun Thorvald Lammers og
Fridtjof Nansen. I en familie af fremragende mænd og
kvinder, der alle saa op til hende som en legemliggjørelse
af de bedste egenskaber, blev hendes hjem midtpunktet
for en stor kreds af videnskabens, litteraturens og
kunstens mænd og kvinder i Norge, navnlig i 1870- og
1880-aarene. Hendes bekjendte søndagsmodtagelser gjennem
mange aar var en virkelig «salons, den eneste i Norge,
kjendt og beundret langt udenfor kredsen af dem, der
vankede der. Her udfoldede hun sit lyse humør, sin
skarpsynte klogskab og verdenserfaring, sin kunstglæde og sin
aandfulde kritik. Hun var en af de betydeligste kvinder
i det 19 aarh.s Norge.
Sars, Michael (1805—69), n. zoolog. Drev allerede
under sine skoleaar i Bergen naturhistoriske studier;
disse interesser blev, efterat han 1823 var kommet til
Kra. som student, næret ved læsning, studier i museer
og hyppige ekspeditioner omkring i Kristianiadalen, hvor
han bl. a. samlede et smukt materiale af forsteninger til
senere bearbeidelse. Samtidig studerede S. teologi, blev
teologisk kandidat 1828, var i tre aar lærer i sin fødeby
Bergen og blev i 1830 udnævnt til sogneprest i Kinn i
Søndfjord, hvor han boede lige ved havet, forflyttedes 1839
til Manger ved Bergen. S. fortsatte den hele tid sin
yndlingsbeskjæftigelse og undersøgte især med iver de
lavere sjødyr, udgav 1829 «Bidrag til sjødyrenes
naturhistorie» og 1835 (med understøttelse af
Videnskabssel-skabet i Trondhjem) «Beskrivelse og iagttagelser af nogle
merkelige eller nye i havet ved den Bergenske kyst levende
dyr». Disse om et fremragende forskerblik vidnende
arbeider gjorde gjennem uddrag og oversættelser i
forskjellige udenlandske tidsskrifter S.s navn kjendt og agtet
blandt samtidens zoologer. 1837 drog S. med offentligt
stipendium til Paris, hvor han i nogle maaneder levede
i stadig omgang med tidens betydeligste zoologer; derfra
reiste han gjennem Tyskland og gav paa et
naturforskermøde i Prag meddelelser om bløddyrenes udvikling. Hans
næste større arbeide var «Fauna littoralis Norvegiæ»,
hefte I (1846), som var et
af datidens bedste
zoologiske arbeider. 1849
foretog S. en studiereise til
Lofoten og Finmarken,
hvor han samlede er
betydeligt materiale til
bearbeidelse. Sommeren
1851 undersøgte han med
statsstipendium
Adriaterhavets kystfauna,
fortsatte om vinteren ved
Neapel og Sicilien og
anstillede paa grundlag af
sine iagttagelser en kritisk
sammenligning mellem de
nordlige og sydlige haves
fauna. Mere og mere
fængslet af sit
videnskabelige arbeide bestemte
S. sig endelig 1853 til at
søge afsked fra sin stilling
udflugt — ® Ausflug m; (fig.)
Ausflucht f - (tur) excursion,
outing, trip; (fig.) shuffle, evasion,
shift, excuse - (Î) (tur) excursion,
course f, petit tour m, promenade
f; (fig.) faux-fuyant, prétexte,
subterfuge, biais m.
udfolde — (t) entfalten; (fig.)
offenbaren, entdecken, entwickeln
- © unfold; (fane osv.) unfurl;
(lægge for dagen) display; (udvikle)
develop - ® déployer, déplier;
(udvikle) développer; (vise) faire
voir, montrer, étaler; (u. sig, blomst)
s’épanouir.
udfoldelse — ® Entfaltung f
— (§) unfolding; expansion;
development; display — (Î) déploiement;
développement; étalage ;
épanouissement m.
udfordre — (t) herausfordern
- @ challenge ; (trodse) defy, dare ;
(u.nde) defiant - (f) provoquer (au
combat, en duel); défier; (u.nde)
ogs. provocateur.
udfordring — (t) Herausfor
derung, Ausforderung f - @
challenge — (g provocation f, défi m.
udforske — ® erforschen,
ausforschen — @ find out, trace ; (egn
osv.) explore — (f) explorer,
chercher à découvrir; sonder, tâter,
pressentir.
udforskning — (î) Erforschung,
Ausforschung f — @ exploring,
exploration — ® exploration,
recherche f; sondage m.
udfri se befri,
udfritte se udspørge,
udfylde — (t) ausfüllen; er-
Michael Sars.
(Efter daguerreotypi.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
