Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sauren ... - Ordbøgerne: U - udlevering ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
491
udmaie—udmunde
Sävitri. 1. Et vers i «Rigveda» (III, 62, 10), rettet
til Savitar (solguden), hvormed brahmanerne indleder sit
Veda-studium, medens alle troende hinduer fletter det
ind i sin morgenbøn. — 2. I «Mahäbhärata» (s. d.) navn
paa en kongedatter, hvis opofrende trofasthed og
brændende kjærlighed til hendes egtefælle fik vristet ham ud
af dødsguden Yamas vold og bragt ham tilbage til livet.
Savoie [savwå], Frankrige, depart, i den sydlige del af
den i 1860 erhvervede prov. Savoyen (s. d.), væsentlig
landet omkring Øvre Isère; 6188 km.^ 247 890 indb.
(1911), 40 pr. km.^ Deles i fire arrondissementer:
Chambéry, Albertville, Moutiers og St.-Jean-de-Maurienne.
Hovedstad er Chambéry.
Savoie, Haute [åtsavwå], se H a u t e S a v o i e.
Savoien, se Savoyen.
Savolaks, Finland, landskab mellem Karelen og
Ta-vastland, i nord begrænset af Österbotten, i syd skilt fra
den Finske bugt af Nyland og Karelen (om Viborg),
omfattende størstedelen af St. Michels (s. d.) og Kuopio
(s. d.) län.
Savo’ldo, Giovanni Girolamo (ca. 1480—efter
1548), ital. maler fra Brescia, virksom i Venedig og
paavirket af Giov. Bellini, Tizian og Palma. Hans kolorit
er ofte af en eiendommelig sølvgraa tone; i hans
kom-positioncF spiller landskabet, gjerne i aftenbelysning, en
betydelig rolle og giver det hele en idyllisk-romantisk
karakter. Af hans verker kan nævnes: «Madonna med
fire helgener» (Brera, Milano), flere hellige familier i
Palmas genre, «Hyrdernes tilbedelse» i flere redaktioner
(i Brescia, Turin o. a.), samt enkelte portræter.
Savöna, Italien, by i prov. Genua, ved Genuabugten
(Riviera di Ponente); 38300 indb. Bispesæde, katedral
fra 16 aarh. Jern- o. a. industri. Fiskeri, skibsfart,
handel. Indførsel af kul, jern m. m. Norsk vicekonsulat.
Norsk skibsbesøg 1910 16 dampskibe paa tiis. 22169 tons.
Savonarola, Girolamo (1452—98), f. i Ferrara af
en anseet lægefamilie. 1475 gik den velstuderede unge
mand, vistnok efter et afslaaet frieri, i kloster hos
dominikanerne i Bologna. Efter syv aars ophold her, hvor
lian trængte dybt ind i sin ordens aand, begyndte S.
som prædikant at ivre
mod verdens og kirkens
fordærvelse. Hans skarpe
sedelige alvor vandt ham
efterhaanden tilhængere
i den slappe,
nydelsessyge tid, og 1490 blev
han af Lorenzo af Medici
kaldt til lektor ved
klosteret San Marco i
Florens. Aaret efter blev
han prior. S.s
virksomhed formede sig som en
skarp opposition mod
den religiøse og politiske
tilstand i byen, der
prægedes ganske af
Medice-erne. Da Piero af Medici
1494 var blevet forjaget
af Karl VIII af Frankrige,
lykkedes det S.s parti,
Savitri—Savoyen
492
Girolamo Savonarola.
«frateskerne», at blive herrer i byen, som styredes efter
teokratiske principer. S.s optræden mod pave
Alexander VI (s. d.) paadrog ham 1497 ekskommunikation, og
da de følgende valg til signoriet gik frateskerne imod,
rokkedes S.s stilling. En mislykket ildprøve
tilintetgjorde S.s popularitet, proces blev indledet, og efter
mange pinsler blev S. brændt. I sin opposition mod
pavestolen var S. en protestant før Luther, derimod ikke
i læren. [Litt.: Sommerfelt, «G. S.» (1893—94, 2 bd.).]
Savonneritepper var betegnelsen for de første franske
tepper, som i det 18 aarh. blev fremstillet i Frankrige
efter samme fremgangsmaade, som anvendes ved vævning
af smyrnatepper (s. d.).
Savoyen (Savoie), Frankrige, landskab i Alperne fra
Genfersjøen sydover, begrænset i øst af Schweiz og
Italien; 10 786 km.^ 503 000 indb. (1911), 47 pr. km.^ S.,
Europas høiest liggende land, omfatter en vestlig del af
de fransk-italienske Alper, saaledes bl. a. Mont
Blanc-massivet og landskaberne Ghablais, Faucigny, Genevois,
Bauges, Tarantaise og Maurienne. To vigtige alpeveie
forbinder S. med Piémont: den ene over Lille St.
Bernhard (s. d.) og den anden (jernbanetunnel) gjennem Gol
de Frejus (Mt. Genis). Alle elve (Isère med tilløb Arc,
Arve og Dranse) strømmer til Rhône, som tidligere
dannede grænsen mod Frankrige. Klimaet minder om Schweiz.
Landbruget er utilstrækkeligt, derimod finder kvæget
ypperlige beiter, og der er store skoge. Savoyarden er
fattig, men nøisom og flittig. Da S. ikke kan ernære sin
befolkning, søger denne i stor mængde erhverv i
fremmede lande eller i det indre Frankrige, men de vender
i almindelighed tilbage til hjemstavnen, naar de har lagt
sig en smule tilbedste. I hertugdømmet S. var
Chambéry hovedstad. S. blev fransk 1860. — Historie.
I romertiden tilhørte S. keltiske stammer, særlig
allo-broger. Disse blev 121 undertvunget af romerne, der
kaldte landet Sabaudia og indlemmede det som en
del af Gallia transpadana. I folkevandringstiden slog
burgunderne sig 443 ned i S., 536 kom deres rige
under frankerne og i karolingertiden var det snart under
Italien, snart under Frankrige, indtil det gik op i
kongeriget Burgund. Da dette 1033 tilfaldt Konrad III,
forenedes S. med det Tyske rige. Lensmændene gjorde sig
dog sterkt gjældende, og blandt disse fæstnede huset S.
i 12 aarh. sin magtstilling, og Amadeus (1103—48) gjorde
landet til et grevskab. Dets grænser udvidedes i den
følgende tid sterkt, Peter (1273—68) undertvang Turin,
Wallis, Vaadt, Bresse, dele af Dauphiné, Genf m. m.,
broderen Filip opnaaede høihed over Bern, men efter
hans død splittedes besiddelserne mellem flere linjer 1283.
Amadeus V, den store (1285—1322) fik S., blev rigsfyrste
og fastslog S.s udelelighed. Amadeus VIII (1391—1439)
opnaaede 1416 hertugtitel, 1418 gjenforenedes Turin, som
havde tilhørt en anden linje, med S., det samme var
tilfældet med Vaadt, Genf gjenerhvervedes, og en lovbog
blev udgivet. Under Frankriges sammenstød med
Habsburgerne var S. meget vanskelig stillet. Genf løsrev
sig 1535, franskmændene oversvømmede landet, hertugen,
Karl III (1504—43), mistede al magt, og 1536—59 var S.
delt mellem Frankrige og Karl V. Ved freden i Gateau
Gambrèsis 1559 fik Emanuel Filibert det tilbage. Victor
Amadeus I (1630—37) opnaaede 1631 en del af Montferrat,
udmaie — ® ausstaffieren; (sich)
aufdonnern — @ dress, (flg.) out,
bedizen - (f) (u. (sig)) (s’)accoutrer,
(s’)affubler, (s’)attifer.
udmale — (?) ausmalen — (ê)
colour, paint; depict; picture (to
one’s self) — (f) (dé)peindre,
décrire; (vidtløftig) amplifier; (se)
représenter.
udmatte — (î) ermatten, er-
schöpfen - @ exhaust, fatigue,
prostrate — (î) épuiser (les forces
de), fatiguer, harasser, éreinter ; (u.t)
ogs. rendu, excédé de fatigue.
udmattelse - (î) Ermatten n,
Ermattung, Erschöpfung f — (e)
exhaustion, prostration - (?)
épuisement m, fatigue f, harassement m.
udmelde se melde (ud),
udmeldelse — ® Abmeldung
f — (e) withdrawal — (?) annonce
(f) de sortie.
udmerke — ® auszeichnen —
(g mark out, distinguish; (u. sig)
ogs. make one’s self, make one’s
mark — ® distinguer, signaler;
(kjendetegne) caractériser; (u. sig)
ogs. se faire remarquer ; exceller,
udmerkelse — ® Auszeichnung;
(til eksamen) die höchste Note f
-(e) & (g distinction f.
udmerket — (D ausgezeichnet,
vorzüglich - @ remarkable,
distinguished, excellent, eminently
-(g excellent, supérieur, exquis.
udmunde — ® ausmünden —
(§ disembogue, debouch — (g se
décharger, se jeter, tomber; (vei,
gade) déboucher, aboutir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
