Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sawatch Range ... - Ordbøgerne: U - udnytte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
493
Sawatch Range—Say
494
udnytte—udpresning
men afstod Pignerolo til Frankrige, der dog under Ludvig
XIV atter gav det tilbage. Efter at have deltaget i den
spanske arvefølgekrig fik Victor Amadeus II ved
Utrechtfreden 1713 kongetitel og Sicilien, men 1720 ombyttedes
denne ø med Sardinien (s. d.), der gav kongeriget navn.
Under revolutionskrigene blev S. besat, 1796 indlemmet
i Frankrige og gjort til et fransk departement, og først
1814 gjenforenedes det under Victor Emanuel I med
Sardinien. 1831 uddøde huset S., hvorpaa linjen
S.-Garig-nan besteg tronen med Karl Albert. 1860 blev S. prisen
for Frankriges hjælp til Italiens frigjørelse, og efter at
en folkeafstemning med overvældende majoritet havde
udtalt sig for en tilknytning til Frankrige, forenedes S.
med dette land, medens Piémont og de italienske
besiddelser gik op i det nye Italien.
Sawatch Range /sd’wå/s-rendjy (Saguache Mountains,
National Range), fjeldkjede i Rocky Mountains i de
Forenede stater, staten Colorado, er 160 km. lang, har ædle
metaller, bly, anthracit og naar i Holy Cross Mountain
4321 m., i Harvard 4381 m. og i Elbert 4395 m. Passene
er Marshall’s pas, 3307 m., og Hagerman’s pas, 3514 m.
Sax, Adolphe (1814—94), belg.-fr. instrumentmager,
professor ved Pariserkonservatoriet, konstruerede nye
former af musikinstrumenter og gav dem alle sit navn,
saaledes sax horn i flere forskjellige størrelser (klaphorn med
ventiler istedetfor klapper), saxofon (en familie af
blikblæseinstrumenter med enkelt rørblad som paa
klarinetten), saxotromba (et nyt slags horn). S. nød
støtte af Halévy, Auber, Berlioz m. fl.
Saxe, Ludvig Julius (1836—), n. forstmand,
skog-inspektør paa Røros 1877—1902. Foretog fra 1880 paa
eget initiativ omfattende træplantninger paa «Kvitsanden»,
der er Norges største indlandsflyvesand. Stifter af
Foreningen til Røros bergstads vel, som har udrettet meget
for bergstadens forskjønnelse.
Saxicävabanker,
seMyabanker(Tillægogret-telser til bd. VI).
Saxifraga, se Bergsildre.
Saxlund, Michael Andreas Emil (1846—), n.
forstmand, skogdirektør. Søn af høiesteretsassessor E. S.
Efter at have taget
studenteksamen og
andeneksamen 1866—67
studerede S. forstvidenskab
ved akademiet i
Aschaf-fenburg, hvor han tog
eksamen 1869. Blev
derefter ansat som forvalter
af Hakedals verk indtil
1872. Var eier af
Dikemark i Asker til 1880.
Fra 1877—91 var S.
forstmester for Fossum verks
skoge ved Skien. 1891
blev han ansat i det
offentlige skogvæsen som
forstassistent i
Helgeland. 1895 forflyttet til
stillingen som
skogforvalter i Hedemarken;
1900 udnævnt til skog-
(Fot. af Eivind Enger.)
Michael Andreas Emil Saxlund.
konsulent i landbrugsdepartementet og overtog 1903 som
skogdirektør chefstillingen for det norske forstvæsen, der
under hans ledelse har gjort store fremskridt. S. har
bl. a. udgivet «Norsk skogleksikon» som bilag til «Norsk
forstforenings aarbog 1883—85».
Saxo (Sakse) (ca. 1160—ca. 1220), d. historieskriver,
var klerk og formodentlig skriver hos Absalon, kjendt
gjennem sit verk «Gesta Danorum», en fremstilling af
Danmarks historie fra Dan til 1185. Det er efter hans eget
og Sven Aggessøns udsagn foranlediget af Absalon og for
en stor del bygget over hans fortællinger. Efter de
nyeste antagelser har S. først (fra 1185) nedskrevet 11 —
13 bog, der handler om Svend Estridssøns sønner;
derefter har han i 1190-aarene omarbeidet 14 bog, som
omhandlede den første Valdemars tid (indtil 1170), og som
man tidligere antog for at være den opr. kjerne. Samtidig
har han taget fat paa oldtidshistorien. Efter 1200 har
han skrevet det øvrige af denne samt 9—10 og 15 —16
bog. Verket er affattet paa et elegant latin, der senere
skaffede S. navnet Grammaticus. Kilderne er foruden
Absalons fortællinger danske og islandske sagn og kvad
og mundtlig tradition samt enkelte historiske forfattere.
Sterk nationalfølelse præger verket, der som historisk
mindesmerke staar hølt i den europæiske litteratur.
For eftertiden er det reddet af Kristiern Pedersen, der
i Paris fik et haandskrift samlet og udgav det 1514;
senere er det bl. a. udgivet af Stephanius (1644) og P.E.
Müller og H. M. Velschow (1839—58). Det er oversat af
A. S. Vedel (1575), Grundtvig (1818—22), Fr. Winkel Horn
(1898) og J. Olrik (1908—12).
Say [sæ]. 1. Jean Baptiste S. (1767—1832), fr.
socialøkonom og foregangsmand som saadan. Modtog i sin
ungdom sterke indtryk af engelsk frisind, var 1790
Mira-beaus journalistiske medarbeider og redigerede 1794—99
et eget tidsskrift i Paris. 1799 gik han i Napoleons
tjeneste. 1803 udkom hans berømte «Traité d’économie
politique», som blev epokegjørende ved at skaffe Adam
Smiths økonomiske liberalisme rodfæste paa fastlandet,
og som er et af den franske socialøkonomis klassiske
verker. 1819 fik S. en egen lærestol i sit fag i Paris,
og 1830 knyttedes han som professor til Collège de
France. I et bredt anlagt «Cours complet d’économie
politique» (1828—29) udvandede han sin lære og sin stil
til 6 bd. S. banede veien for de senere frihandelsmænd
med Bastiat (s. d.) i spidsen. — 2. Jean Baptiste
Léon S. (1826 — 96), fr. politiker og socialøkonom,
foreg.s sønnesøn, gjorde sig under det andet
keiserdømme bemerket ved sin skarpe kritik over byen Paris’
finansstyre, som helt stod under indflydelse af den
hensynsløse omkalfatringsmand baron Hausmann. Fra 1855
medeier i «Journal des débats», hvor han skrev i liberal
og protestantisk aand. 1871 medlem af
nationalforsamlingen, 1872—82 seks gange finansminister i tiis. seks
aar. Ledede den finansielle afvikling af
krigsskadeserstat-ningsopgjøret med Tyskland og bidrog ved sin dygtige
finansforvaltning væsentlig til atter at reise Frankrige
økonomisk. 1880—82 senatspræsident. Fra 1889
fri-handelspartiets fører i deputeretkammeret. Talrige skrifter,
hvoriblandt en smuk biografi af Turgot (1887).
Medudgiver af «Nouveau dictionnaire d’économie politique»
(1889—92).
udnytte — ® ausnützen, -nutzen,
— © turn to account, utilise;
exhaust, use up, wear out — ®
utiliser, exploiter.
udnyttelse — ® Ausnützen n,
-nützung f - © uUlisaUon - ®
utilisation, exploitation f.
udnævne — ® ernennen — ©
nominate, appoint — ® nommer,
udnævnelse — ® Ernennung
f - © nomination, (letters of)
creation, appointment; patent —
(f) nomination f; (u.sbrev) ogs.
diplôme, brevet m.
udpantning — (t) Auspfändung
f — © distraining, execution,
distress - (D saisie f.
udparcellere — ®
parzellieren, zerstückeln — © parcel out
(into lots) — ® diviser par petits
lots, parceller, morceler.
udpege — ® bezeichnen;
hervorheben - © point out, indicate,
designate — (g) désigner, indiquer,
udpibe se pibe (ud),
udpine — ® abdringen,
ausplündern; (jord) ausmergeln — ©
impoverish, strip, fleece; (jord) ex-
haust — (g épuiser; (jord) ogs.
appauvrir.
udplyndre — ® ausplündern
- © plunder, pillage - (?) piller;
(person) dépouiller.
udpolstre se udstoppe,
udpresning — ® (Aus)Pressen
n ; Aus-, Erpressung f — © pressing ;
(penge-) extortion — (|) press(ur)age
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
