Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schjøtt ... - Ordbøgerne: U - uformindsket ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
uforstaaelig—ufortrøden
527
Schlegel—Schlenther
528
[Litt.: Sine wienerforelæsninger 1808 «Über dramatische
Kunst und Litteratur» udgav han i 3 bd. 1809—11.
Hans forelæsninger i Berlin 1809 og flg. «Über schöne
Litteratur og Kunst» blev udgivet 1883—84 i 3 bd.,
«Charakteristiken und Kritiken» (2 bd., 1801), «Kritische
Schriften» (2 bd., 1828), «Poetische Werke» (2 bd., 1811);
«Ausgew. Werke», ved Walzel (1892); Brandes, [-«Hovedstrømninger».]-] {+«Hoved-
strømninger».]+}
Schlegel, Johan Fr eder ik Vilbel m (1765—1830),
d. retslærd, blev 1789 juridisk professor, 1790 dr. jur.
Skrev bl. a. «Danmarks og hertugdømmernes statsret
med stadigt hensyn til deres ældre forfatning», første
del (1827), «Naturrettens eller den alm. retslæres
grundsætninger» (1798, 2 udg. 1805), «Juridisk encyclopædi»,
(1825), «Statistisk beskrivelse af de fornemste
europæiske stater» (1793—96), foruden en række mindre
afhandlinger.
Schlegel, Karl Wilhelm Friedrich von (1772
—1829), t. forfatter, broder af A. W. S. Han var først i
kjøbmandslære, studerede derpaa filologi i Göttingen og
Leipzig og sluttede sig saa 1796 til sin broders kreds i
Jena. Paa grundlag af Goethes «Wilhelm Meister> og
Fichtes «Wissenschaftslehre» opstillede han her i sine
«Fragmenten» et slags program for den romantiske
skole (s. d.) og var i de følgende aar skolens dristigste
og mest konsekvente, men ikke altid smagfulde polemiker.
Han sluttede venskab med Tieck og Schleiermacher og
egtede 1804 den høitbegavede Dorothea Veit (1763—1839;
romanen «Florentin>, flere brevsamlinger m. m.). 1799
udkom første del af S.s roman «Lucinde», ogsaa et
programskrift, der vakte stor opsigt og forbitrelse paa
grund af sin utilslørede sensualisme. Som kunstverk
var romanen fuldstændig forfeilet, hvilket ogsaa var
tilfælde med tragedien «Alarcos» (1802). Samme aar slog
S. sig ned i Paris, hvor han især studerede indisk sprog
og litteratur. Af grundlæggende betydning for den
sammenlignende indoeuropæiske sprogvidenskab blev
hans verk «Über die Sprache und Weisheit der Indier»
(1808). 1809 tog S., som aaret i forveien havde gaaet
over til katolicismen, ophold i Wien, hvor han blev
sekretær i hof- og statskancelliet, skrev proklamationer
mod Napoleon, redigerede «Armeezeitung» og udgav en
samling patriotiske «Gedichte» (1809). 1815—18 var S.,
som nu var blevet yderst konservativ, østerrigsk
gesandt-skabssekretær under forbundsdagen i Frankfurt. S. var
i al sin virksomhed en idérig, men lidet udholdende
personlighed; aforismen er den kunstform, som ligger
bedst for hans talent. Han var ligesaalidt som broderen
nogen oprindelig digterbegavelse, men hans digteriske
forsøg, især «Lucinde», er dog af stor tidspsykologisk
interesse. Som kritiker kunde han være rammende,
men var tidt altfor personlig i sine domme. Hans
betydeligste litteraturhistoriske arbeide er «Geschichte der
alten und neuen Litteratur (2 bd., 1813). [Litt.:
«Sämtliche Werke» (10 bd., 1822—25); G. Brandes, [-«Hovedstrømninger».]-] {+«Hoved-
strømninger».]+}
Schleich, Eduard (1812—74), t. maler fra Bayern.
Ved sin sans for den maleriske virkelighedsgjengivelse
med hovedvegt paa naturstemningen er han blevet en
af det moderne landskabsmaleris forløbere i Tyskland.
Vi nævner arbeider som «Optrækkende uveir» (Nye Pina-
kotek, München) og «Ved Starnberger-sjøen» (Schacks
galleri, München).
Schleicher, August (1821—68), t. sprogforsker, 1850
professsor i Prag, fra 1857 professor i Jena i
sammenlignende sprogvidenskab. Foruden ved vigtige arbeider
over litauiske og slaviske sprog har han øvet stor
indflydelse paa den forrige menneskealders sprogvidenskab
ved sit hovedverk «Kompendium der vergleichenden
Grammatik der indogerm. Sprachen» (1861, senere flere
oplag), som nu dog kun har historisk interesse.
Schleiden, Matthias Jakob (1804—81), berømt t.
botaniker, 1839 professor i botanik i Jena, 1863—66
professor i Dorpat. Sine senere aar levede han i Dresden
og Wiesbaden. Hans hovedverk er «Gründzüge der
wissenschaftlichen Botanik» (2 bd., Leipzig 1842—43, 4 opl.1861),
som har havt en overordentlig stor betydning. Han
betoner udviklinghistorien som det rette grundlag for
morfologien og Systematiken, og han er den første, som har
forsøgt at karakterisere planterigets hovedafdelinger
morfologisk og udviklingshistorisk. S.s forfatterskab
omhandler forøvrigt de forskjelligste emner, saaledes ogsaa
filosofi og historie, ligesom han under pseudonymet
Ernst udgav to samlinger digte.
Schleiermacher, FriedrichDaniel Ernst (1768
—1834), t. teolog, skaber af den nyere teologi, f. i Breslau,
hvor faderen var feltprest; opdraget paa de herrnhutiske
anstalter Niesky og Barby, hvor grunden blev lagt til
hans dybe fromhed. Virkede 1796—1802 som reformeret
prest ved kirken Charité i Berlin. S. kom her til at leve
et rigt aandelig bevæget liv i romantikernes kreds (Fr. V.
Schlegel, med hvem han udgav tidsskriftet «Athenæum»,
Henriette Hertz, Dorothea Veit). 1799 udkom anonymt
hans «Taler over religionen», et forsøg paa at tiltvinge
religionen plads i tidens spørsmaal. 1800 kom
«Monologer», der indeholder spiren til en etik, og «Breve over
(Schlegels) Lucinde». Ulykkelig kjærlighed og brud med
Schlegel gjorde en kaldelse til Stolpe i Pommern
velkommen. I de to aar, S. var her, naaede han til indre samling.
Han paabegyndte en overs, af Platon. 1804 professor i
Halle, hvor han talte fædrelandets sag i napoleonskrigene.
1810 professor ved det nye universitet i Berlin og fra
1809 prest ved Trefoldighedskirken. 1811 udkom hans
«Kort fremstilling af det teologiske studium», hvor han
anviser dogmatik og etik plads blandt de histoiiske
discipliner. Skjønt ofte uenig med den preussiske
kirkepolitik var S. en afgjort tilhænger af unionen 1817. 1821
—22 udkom «Den kristne tro», en banebrydende
evangelisk dogmatik, skrevet ud fra et sterkt subjektivt
standpunkt (religion betragtes som absolut afhængighedsfølelse,
de kristelige trossætninger som udtryk for
gemytstilstande; frelseren betragtes som menneskets urbillede).
Hans kristelige og hans filosofiske etik udkom efter hans
død 1843 og 1835. Den sidste med inddelingen i
symboliserende og organiserende handlen fik stor betydning.
S. egtede 1809 presteenken Henriette von Willich, f. von
Mühlen fils. Han har befrugtet næsten alle teologiens
omraader, og de senere tiders førende aander baade i
positiv og liberal retning tager sit udgangspunkt hos S.
Schlenther, Paul (1854—), t. forfatter og teaterleder.
S. var som kritiker en ivrig forkjæmper for naturalismen
og var med blandt de unge skribenter, som 1889 stiftede
— (D haine implacable; humeur
irréconciliable ; intransigeance f.
uforstaaelig — (t)
unverständlich — @ unintelligible — ®
inintelligible; obscur, énigmatique;
indistinct.
uforstand — ® Unverstand m
— (e) want of sense, judgment —
® manque (m) d’intelligence,
déraison, bêtise f.
uforstandig — ® unverständig,
-klug, -vernünftig, thöricht — @
indiscreet, injudicious — ® peu
raisonable, bête, absurde.
uforstilt — ® unverstellt,
-verhohlen - @ unfeigned, undisguised
- (f) sincère.
uforstyrrelig — ®
unverwüstlich — @ & (D imperturbable ;
@ ogs. cool.
uforstyrrelighed — (t) Un
verwüstlichkeit f - ©
imperturbability — ® imperturbabilité f.
uforstyrret — ® ungestört,
-getrübt — (e) undisturbed,
un-vexed — (î) non interrompu ;
tranquille; en paix.
uforsvarlig - (t)
unverantwortlich - ©inexcusable, unjustifiable
— ® inexcusable, impardonnable.
uforsætlig — ® unvorsätzlich,
-absichtlich – @ undesigned - (g
non prémédité, involontaire.
uforsørget — ® unversorgt
— (g) unprovided for — ® sans
moyens d’existence; non marié.
ufortjent - (t) unverdient,
-verschuldet - © undeserved,
unmerited — ® immérité.
ufortrøden - ® unverdrossen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
