Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schleppegrell ... - Ordbøgerne: U - ufortøvet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ufuldent—ugeblad
531
Schlesiske krige—Schlüter
532
men dens verker er udea undtagelse stygt skjæmmet af
unatur, svulst og sentimentalitet. (Se Gryphius og
Hoffmannswaldau.)
Schlesiske krige kaldes de tre krige, som Fredrik II
af Preussen førte med Østerrige 1740—42, 1744—45 og
1756—63 (syvaarskrigen) om herredømmet over Schlesien,
som han vandt.
Schleswig, Preussen, regjeringsdistrikt, som omfatter
provinsen Schleswig-Holstein (s. d.). Hovedstad:
Schleswig (se Slesvig).
Schleswig-Holstein, Preussen, provins, den sydlige
del af den Jydske halvø mellem Nordsjøen og Østersjøen,
fra Kongeaaen (Danmarks grænse) til Elben, med
Lauen-burg og øerne langs landet, samt Helgoland (siden 1890),
19 018 km.^ 1619 700 indb. (1910), 85 pr. km.^ S. hører
til det nordtyske lavland. Den østlige del optages af
den baltiske landryg (Bungsberg i Wagrien 164 m.) med
frugtbart, løvskogklædt rullestensler, endemoræner og
smaasjøer (Plonsjøen o. a.). Kysten i øst opstykkes af
smale viker (Föhrde), Kielerföhrde, Schlei o. fl., i en
række halvøer (Wagrien, Dänisches Wohld, Schwansen,
Angeln, Sundewitt). Øerne her er Aarø, Barsø, Als og
Femern. Midten af landet opfyldes i en bredde fra 15
—45 km. af den sandige geest (s. d.) med heder. Langs
nordsjøkysten lav inddiget marsk indenfor det stormfulde
«Watten»-hav, som i ebbetiden ligger tørt paa nogle faa
render nær. Her halvøen Eiderstedt, Halligerne og de
øvrige nordfriesiske øer. Elvene er Elben med tilløb
(Stecknitz, Bille, Aister m. fl.) og Eideren med tilløbet
Treene til Nordsjøen, Schwentien og Trave til Østersjøen.
Kanalerne er Keiser Wilhelm-kanal (Nord-Østersjø-kanalen,
s. d.), Elbe-Travekanalen. Af befolkningen var (1905)
134 200 danske (i n.), 18000 frieser. Hovednæringsveie
er landbrug, skibsfart og iiskeri (Kieler Sprotten, østers
i Wattenhavet). Berømt frugtavl (Gravenstein i
Sundewitt). Betydelig kvægavl, heste, marskkjør, svin).
Industrien begrænset til Kiel o. a. byer: skibs- og
maskinbyggeri, tøi- og tobaksfabrikation, bryggerier, brænderier.
Universitet i Kiel. S. danner regjeringsdistriktet
Schleswig med hovedstaden Schleswig og bestaar af de forhen
danske hertugdømmer Slesvig og Holsten. Angaaende
S.-H.s historie se Danmark, Holstein, Slesvig.
Schlettstadt, Tyskland, by i Elsass, ved Ile og
jernbanen Strassburg—Colmar, 10 000 indb. Berømt
metalvæveri (toiles métalliques) m. m. Tidligere (lige til krigen
1870—71) fæstning og flere gange beleiret. I vest i
Wasgenwald Hohkönigsburg.
Schley/^sZa(7, Winf i eld S co tt (1839—1911), amer.
sjøofficer, tjenstgjorde som løitnant under borgerkrigen,
reJdede 1883 som kaptein Greeley’s polarekspedition i
nærheden af Kap Sabine og kommanderede 1898 den
amerikanske flaade i slaget ved Santiago de Cuba. Blev
1899 udnævnt til kontreadmiral, rnen faldt allerede 1901
for aldersgrænsen.
Schleyer, Johann Martin (1831—99), t. prest,
virkede i forskjellige katolske menigheder, men trak sig
tidlig tilbage fra prestevirksomheden og boede senere i
Konstanz; opfandt 1879 det kunstige verdenssprog volapük.
Schlick, Otto (1840—), t. ingeniør. Var fra 1875
—83 leder af Germania-verftet i Kiel og har senere virket
som privatpraktiserende ingeniør og konsulent for Veritas-
og Lloydselskaber. S. har skrevet om skibsbygning og
om vibrationsfænomener ved dampskibe samt foreslaaet
gyroskopet anvendt i skibe for at modvirke slingring.
Schliemann, Heinrich (1822—90), t. arkæolog,
prestesøn fra Mecklenburg, d. i Neapel, begravet i Athen.
Faderen døde tidlig, og S. fristede i sin ungdom haarde
kaar; men energisk og lærelysten arbeidede han sig ind
i handelsvirksomhed og grundlagde 1847 i St. Petersburg
en forretning, som skaffede ham en formue. 1863 opgav
han sin forretning for at virkeliggjøre sin barndoms og
ungdoms tanker: han vilde gjenfinde det Troja, til hvis
helteskikkelser Homer havde givet ham en kjærlighed,
som gjennem aarene havde havt indgribende betydning
for ham og bidraget til i nøden at holde ham oppe.
1866 bosatte han sig i Paris, foretog forberedende studier
og reiser og begyndte 1871—75 for egne midler store
udgravninger paa haugen Hissarlik i det nordvestlige
Lilleasien, hvor enkelte Homer-tolkere vilde søge Troja;
senere fortsattes 1878—79, 1882 og 1889–90; fremdeles
foretog han undersøgelser i Mykenai (1874—76),
Orcho-menos (1880—81) og Tiryns (1884—85), samt mindre
gravninger paa andre steder. Resultatet blev overvældende
for de arkæologiske fag. Han gjenfaiidt de gamle
forhistoriske kulturer, hvis personer og forhold afspeiler sig
i de homeriske digte, og det i en fylde, som det ellers
aldrig er faldt i nogen forskers lod. Sine resultater
offentliggjorde han i en række store skrifter; ved de
senere havde han som ved selve udgravningerne
sagkyndig bistand. S. var autodidakt. Hans arbeide
var baade paa stedet ved undersøgelserne og i
fremstillingen præget heraf, og i hans første skrifter tillige af
en ikke ringe naivitet, der hindrede en alvorlig
behandling af hans fund. Men de følgende aartiers studier
og de mange undersøgelser, som fulgte paa, bygger i
væsentlig grad paa ham og er muliggjort ved ham.
Fundene bevares i Konstantinopel, Athen og Berlin (en
del affundet fra Hissarlik). [Litt: C. Schuchardt, «S.s
udgravninger», overs, ved E. H. Ludvigsen (Kbh. 1891).]
Schlippes salt, SbS4Na3 + 9H2O,
natriumsulfantimo-nat, krystalliserer i store gule tetraedre og bruges til
fremstilling af guldsvovl, SbgS..
Schlosser, Friedrich Christoph (1776—1861),
t. historiker, 1819 professor i Heidelberg, udøvede i mange
aar betydelig indflydelse paa aandslivet i Tyskland
gjennem sine historiske verker, især «Weltgeschichte in
zusammenhängender Erzählung» (9 bd., 1815—24), der
med flere andre skrifter sammenarbeidedes til
«Weltgeschichte für das deutsche Volk» (19 bd., 1844—56:
5 udg. 1901 — 04).
Schlüsselburg, Rusland, by og fæstning i guv. St.
Petersburg ved Nevas udløb af Ladogasjøen; 5300 indb.
Fæstningen, paa en 0, anvendtes indtil 1905 som fængsel
for politiske forbrydere. Erobret og en tid hævdet af
svenskerne saavel i 14 aarh. (da kaldt Nöteborg) som i
17 aarh. Her blev Ivan VI myrdet.
Schlüter, Andreas (1664—1714), t. billedhugger og
arkitekt, f. i Hamburg, uddannet i Italien, blev 1694
hof billedhugger i Berlin, 1695 meddirektør ved akademiet,
byggede 1696 Gharlottenburgslottets hovedbygning, ledede
1697—1706 ombygningen af Berlins slot. Særlig den
indre arkitektur viser her en rig og høit udviklet barok-
getragen — @ embryonic, abortive
— (f) abortif.
ufuldendt - (t) unvollendet
-@ imperfect, unfinished,
unaccomplished " ® inachevé, imparfait.
ufuldkommen ~ (t)
unvollkommen — (e) imperfect — (f)
imparfait.
ufuldkommenhed — (î) Un-
vollkommenheit f - (e) & (f)
imperfection f.
ufuldstændig — ®
unvollständig, mangelhaft - @
incomplete, defective, imperfect ~ ®
incomplet, imparfait, défectueux;
(gramm.) défectif.
ufuldstændighed — (î)
Un-vollständigkeit f — @
incompleteness, defectiveness, imperfectness
~ (f) état (m) incomplet;
imperfection; défectuosité f.
ufærdig - ® nicht fertig,
unfertig, unvollendet — ©unfinished
— d) inachevé, imparfait.
ufølsom — ® unempfindlich,
gefühllos, hart — @ insensible,
apathetic, impassible, unfeeling —
® insensible, impassible; dur,
cruel, barbare.
ufølsomhed — (t)
Unempflnd-lichkeit, Gefühllosigkeit f — (e)
insensibility, apathv, want of feeling
- ® insensibilité, impassibilité,
dureté f.
uge — ® Woche f - @ week
- ® semaine f.
Ugeblad - ® WochenblaU n
- (e) weekly paper ® journal
(m) hebdomadaire.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
