Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmiegelow ... - Ordbøgerne: U - uhildet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
537
Schmiegelow—Schnepfenthal
538
iernbanen Hirschberg—S.; 5700 indb. Sindssygeanstalt,
en del industri, grubedrift og stenbrud.
Schmiegelow, Ernst Carl (1856—), d. læge, 1882
dr. med. Fra 1883 praktiserende læge i Kbh., specialist
i næse-, hals- og øresygdomme. 1900 docent i
otolaryn-gologi. Forfatter af en bekjendt lærebog i øiets sygdomme.
Schmoller, Gustav von (1838—), t. socialøkonom,
historiker og socialpolitiker. Prof. i Halle 1864, i
Strassburg 1872 og siden 1882 i Berlin, ved hvis universitet
han er en af de ypperste og mest berømte kræfter; siden
1899 ogsaa dets repræsentant i Preussens herrehus. S.
har et overordentlig rigt og indholdsvegtigt forfatterskab
bag sig. Høist værdifulde er hans bidrag til
udforskningen af den sociale og økonomiske tilstand i
Tyskland i tidligere aarh. i «Zur Geschichte der deutschen
Kleingewerke im 19. Jahrh.» (1870), «Die Strassburger
Tucher- und Weberzunft» (1879), «Umrisse und
Untersuchungen zur Verfassungs-, Verv^^altungs- und
Wirtschaftsgeschichte» (1898) og som redaktør af det store
kildeverk.til Preussens økonomiske historie i det 18 aarh.,
«Acta borussica» (1892—1908). S.s hovedverk er det
grundmurede standardverk «Grundriss der allgemeinen
Volkswirtschaftslehre» (I 1900, II 1904), hvori han har
sam-menarbeidet et livs studier i monumentalt plastisk og
knap form. De økonomiske fænomener forklares her
ud fra den historiske retnings synspunkt, frigjort for
dogmatisk rethaveri. S. har ogsaa skrevet en stor mængde
afhandlinger; endel af disse er samlet i «Zur
Litteratur-geschichte der Staats- und Socialwissenschaften» (1888),
«Zur Social- und Gewerbepolitik der Gegenwart» (1890)
og «Über einige Grundfragen der Socialpolitik und der
Volkswirtschaftslehre (1898). Hans navn er ogsaa knyttet
til det af ham i 1881 grundlagte og hele tiden ledede
fortræffelige fjerdingsaarsskrift «Jahrbuch für Gesetzgebung,
Verwaltung und Volkswirtschaft» og den af ham siden
1878 redigerede monografisamling «Staats- und
social-vissenschaftliche Forschungen».
Schnaase, Karl (1798—1875), t. kunsthistoriker,
oprindelig juridisk embedsmand. Hans «Geschichte der
bildenden Künste» (1843—64) er banebrydende.
Schnaderhüpfeln kaldes de korte (firelinjede)
spottende stev, som improviseres af bønderne i de tyske
fjeldbygder. De synges, mest som vekselsang, til en fast
melodi. Samlinger af S. er offentliggjort af Greinz og
Kapferer (1889—90) og af v. Hörmann (1894).
Schnapper-Arndt, Gottlieb (1846—1904), t.
statistiker. Ansattes 1901 som docent ved Academie für
Sozial- und Handelswissenschaften i Frankfurt a. M. Har
forfattet en række verker af social-statistisk og historisk
indiiold og beskjæftigede sig bl. a. med
husholdnings-statistik. Hans fleste verker er udgivet efter hans død
(«Vorträge und Aufsätze», 1906, «Sozialstatistik» (1908),
«Beiträge zur Geschichte der Lebenshaltung in
Frankfurt a. M. während des 17 und 18 Jahrh.»).
Schneckenburger, Max (1819—49), t. digter. S., der
levede som industridrivende (han var eier af et
jernstøberi i Burgdorf ved Bern), digtede 1840 den tyske
nationalsang «Die Wacht am Rhein». Hans «Deutsche
Lieder» udkom i Stuttgart 1870.
Schneeberg, navn paa flere fjeldtoppe i Tyskland og
Østerrige, saaledes: 1. Høieste top i Fichtelgebirge, 1051 m.
uhildet—uhumskhed
2. Hoher S., høieste top i Elbsandsteingebirge, n.v. for
Tetschen, 721 m. 3. Fjeldparti i de nedreøsterrigske
kalkalper, vest for Wiener Neustadt, 2075 m., med
tand-hjulsbane fra Puchberg. 4. Krai ner S., fjeldparti i
det krainske karst, 1796 m. 5. Glatzer S., høieste fjeld
i Glatzer-Sudeterne, 1422 m., med March’s kilde.
Schneekoppe, Tyskland, høieste top i Riesengebirge
og dermed i Tyskland udenfor Alperne, paa grænsen
mellem Schlesien og Böhmen, 1603 m. Her ligger et lidet
kapel (fra 1668), to herberger, en meteorologisk station.
Schneidemühl, Preussen, by i prov. Posen, ved
Kûd-dow (til Netze), jernbaneknudepunkt; 26 000 indb. (1910).
Fabrikation af maskiner, tagpap, stivelse o. a.
Schneider, Andreas (1861—), n. maler og keramiker.
Som maler har S. udstillet fra 1885; efter et kort
studieophold i Kbh. 1894—95 har han dog væsentlig
beskjæf-tiget sig med keramiske arbeider, har eget atelier paa
Slemdal. Paa dette arbeide har S. arbeidet med utrættelig
energi og har faaet stor betydning som foregangsmanden
her i landet. Hans mange udmerkede arbeider viser
gjennemgaaende enkle former; hovedvegten er lagt paa
glasurens farvevirkning. Af hans senere produktion maa
fremhæves en række tallerkener med blomsterdekoration
i en slags majolikateknik. Arbeider af S. findes bl. a. i
Kunstindustrimuseerne i Kra. og Bergen. S. har ogsaa
udført dekorative tegninger og har tegnet møbler; fra
1912 arbeider han ogsaa for Egersunds fajancefabrik.
Schneider, Gerhard August (1842—72), n. maler
og tegner, studerede opr. medicin, blev 1866 elev af
Eckersbergs malerskole, reiste 1868 med stipendium til
Kbh., 1870 til Antwerpen, hvor han studerede ved
akademiet og hvor han døde. S., der havde sterk selvkritik,
kom ikke til at udføre noget større verk, men hans
udkast til illustrationer for Asbjørnsens eventyr har
betydelig interesse, baseret som de er paa selvstændige
studier af norsk bondeliv, særlig fra reiser i Sætersdalen.
S. er her Werenskiolds nærmeste forbillede. En række
af hans tegninger i Kunstmuseet i Kra. [Litt.: Alfr.
Larsen i «Ny illustreret tidende» 1874, s. 51.]
Schneider, Hans Jakob Sparre (1853—), n.
zoolog, mere specielt entomolog. Fra 1877 konservator,
senere direktør for Tromsø museums naturhistoriske
afdeling. Har leveret talrige arbeider over Norges arktiske
fauna, særlig insekterne og krebsdyrene, hvoraf han under
sine mange videnskabelige undersøgelsesreiser i Tromsø
stift har indsamlet et stort og værdifuldt materiale.
Schneider, Johann Christian Friedrich (1786
—1853), t. komponist, hof kapelmester i Dessau, hvor
han som leder og lærer udførte et meget
betydningsfuldt arbeide. Bl. a. grundede han en høit anseet
musikskole og forestod en række store musikfester. En mængde
oratorier, messer, kantater, operaer, kor, sange, teoretiske
skrifter m. v.
Schneider, Sascha (1870—), rus. maler, elev af
Dresdenerakademiet og virksom i Tyskland. S.
fremstiller i sine billeder, der ofte har religiøst emne, med
forkjærlighed nøgne atletskikkelser; hans arbeider bærer
præget af en bizar, urolig kunstnerpersonlighed. Vi
nævner «Kristus i underverdenen», fresker i kirken i Kölln
nær Meissen (1900) og «For sandheden» (1901).
Schnepfenthal, se Salz mann, G. G.
inadequate to the purpose — (g
peu convenable, impropre,
impratique.
uhildet — (t) unbefangen,
vorurteilsfrei, -los, unparteiisch - @
unbiassed, unprejudiced, impartial
— (f) libre (de toute prévention),
sans préjugé(s), impartial.
uhindret - ® ungehindert,
ungehemmt — © unhindered, -im-
peded, -obstructed; (adgang) free
— (f) libre.
uhjemlet — ® unbefugt,
-berechtigt, -rechtmässig, -bev^^ährt —
(e) unauthorized, unauthenticated
- ® non fondé,
uhjælpelig — (t) unrettbar -
(e) unaidable, past help,
irremediable — (f) irréparable,
irrémédiable; (perdu) sans retour.
Uhle ® f, støvekost,
uhlen ® støve af.
uholdbar - (î) unhaltbar; nicht
stichhaltig - © not durable;
perishable; (fig.) untenable,
unmaintainable — (D peu solide, peu durable;
(fig.) insoutenable.
uholdbarhed — (g
Unhaltbar-keit f - © untenability — ®
manque (m) de solidité;
impossibilité (f) de défendre.
Uhr ® f, ur; klokke(slæt).
Uhrgehäuse ® n, urkasse.
Uhrzeiger ® m, viser.
Uhu ® m, hubro.
uhumsk — (î) unflätig, unrein
— © filthy, nasty — ® sordide,
sale.
uhumskhed — ® Unflätigkeit,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
