Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schulze-Delitsch ... - Ordbøgerne: U - ulykkestilfælde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
553
Schulze-Delitzsch—Schumann
indenfor dette stiftede han 1849 den Litterære forening;
1850—52 var han edsvoren fuldmægtig hos sorenskriveren
i Lofoten, vendte saa atter tilbage til Kra. og blev kopist
i revisionsdepartementet. 1856 nedsatte han sig som
sagfører i Aasnes, hvor han arbeidede intenst for
jordbrugets fremme og for bedre afsætningsvilkaar for
skogdriften, og repræsenterede Hedemarkens amt paa
stortinget 1868—73. Ved siden af sin mangeartede
praktiske virksomhed fandt han tid til at dyrke sine
litterære interesser, og 1866 udkom en samling livlige og
elskværdige skildringer «Fra Lofoten og Solør». Den
efterfulgtes af «Skitser og fortællinger» (1866) og
«Smaa-stykker» (1870; heri det lille lystspil «Petter og Inger»).
Et utrykt eventyrdrama paa vers, «Haakon Borkenskjæg»,
opførtes paa Folketeatret faa maaneder før hans død.
[Litt.: «Udvalgte skrifter» 1883, med biografi.]
Schulze-Delitzsch, Franz H er man n (1808—83), t.
socialøkonom og politiker. Fra 1841 dommer i sin fødeby
Potsdam, hvorfra han 1848 indvalgtes i den preussiske
nationalforsamling, hvor han tilhørte oppositionen.
Begyndte 1849 at stifte syge- og begravelseskasser samt
forskjellige slags kooperative- og selvhjælpsforeninger. Af
større betydning blev navnlig de af ham fra 1850 anlagte
forskuds- og kreditforeninger, beregnet paa at være en
økonomisk støtte for haandverkere og andre smaafolk.
De fik hurtig stor udbredelse. 1864 fik han slaaet dem
sammen til et mægtigt «Allgemeiner Verband deutscher
Erv^erbs- und Wirtschaftsgenossenschaften» og 1865
oprettet en almindelig bank for dem. For sine idéer
virkede han utrættelig dels som forfatter (hovedverk
«Vorschussvereine als Volksbanken», 1855), dels som liberal
politiker, fra 1861 som medlem af den preussiske
landdag, senere af den nordtyske forbundsdag. Her var
han middelstandsbevægelsens store apostel. Lassalle
søgte at latterliggjøre S. gjennem sin bidende pamflet
«Herr Bastiat-Schulze von Delitzsch, der ökonomische
Julian» (1864).
Schulze-Gävernitz, Gerhart von (1864—), t.
socialøkonom. Siden 1893 professor i socialøkonomi i
Freiburg (Breisgau). Sterkt paavirket af sin lærer Lujo
Brentano fortsatte han først dennes industrihistoriske studier
i England og nedlagde udbyttet af disse i det fængslende
verk «Zum sozialen Frieden. Darstellung der
sozialpolitischen Erziehung des englischen Volkes im 19
Jahrhundert» (2 bd., 1890), hvori han navnlig betoner
Car-lyles store betydning, og i det socialpolitisk værdifulde
«Der Groszbetrieb, ein wirtschaftlicher und sozialer
Fortschritt» (1892). Efter det grundig forberedte
«Volkswirtschaftliche Studien aus Bussland» (1899), der afgiver
vigtige bidrag til forstaaelsen af Buslands økonomiske
udvikling i slutningen af det 19 aarh., er han vendt
tilbage til samtidens England i «Britischer Imperialismus
und englischer Freihandel zu Beginn des 20 Jahrhunderts»
(1906), et aandfuldt verk med vidt overblik, hvilende
paa dyb indsigt og forstaaelse.
Schumacher, Peter, se Griffenfeld.
Schumann, Johan (1832—1911), n. faareopdrætter og
gaardbruger. Fik sin landbrugsuddannelse i Danmark og
Skotland ; paa sidstnævnte sted vaktes hans store interesse
for faarehold. Paa forskjellige steder (Flaen i Manger,
Alden i Askvold og Hovden i Kinn) drev han derefter
554
ulykkestilfælde—umaadelighed
faarehold dels med norsk udegangerfaar, dels med
svart-fjæs og cheviot og med blandinger af de to sidste racer^
en form, som han kaldte « brunfjæs», men som dog ikke
har faaet videre betydning for vestlandsk faareavl. Mest
kjendt er S. gjennem sine mange skrifter om faarehold,
for det meste udgivet paa egen bekostning. Herved har
han udført et betydeligt og uegennyttigt arbeide. Hans
hovedverk er «Faarehold i Norge» (2 opL, 1895—1902, 2 bd.).
Schumann, RobertAlexander (1810—56), t.
komponist, elev af Wieck og Dorn. Ved et vanvittigt
eksperiment ødelagde han en finger og maatte stanse sin
uddannelse som klavervirtuos. Sammen med et par andre
grundlagde han «Neue Zeitschrift für Musik», som et
organ for musikalsk fremskridt i opposition mod de itaL
operaer og franske salonkomponister. Hans første periode
som komponist omfattede kun klaververker, men efter
at have fremtvunget sit giftermaal med sin lærers unge
datter Clara Wieck skrev han en række sange. Ved det
nystiftede konservatorium i Leipzig blev han ansat som
lærer i partiturspil, men flyttede snart til Dresden, hvor
han blev dirigent for et par sangkor. I 1850 blev han
kaldet til musikdirektør
i Düsseldorf, men en
hjernelidelse, som
allerede 1833 havde vist sine
første spor, blev
efterhaanden kritisk og tvang
ham til at fratræde. I
feb. 1854 brød
sygdommen ud i aabenbart
vanvid, idet han styrtede sig
i Rhinen. Sine sidste to
aar tilbragte han i et
sindssygeasyl med enkelte
lyse øieblikke. I hans
verker har den tyske
romantik sat sine
skjønneste blomster. De
forener fyrig lidenskab og
den inderligste
følsomhed, den frieste
inspiration og den mest
omhyggelige udarbeidelse af
tekniske enkeltheder. I klaversatsen har han skabt
en helt ny stil. I sit inderste væsen var han en
lyriker og bedst anlagt for de mindre former med en
koncentreret fylde af nuancer. Hans sange staar i
følelsernes dybde endog over Schuberts. Hans større verker
fængsler ved mange vekslende skjønne stemninger, men
mangler Beethovens lange, dybe aandedrag. Af hans
verker kan særlig fremhæves symfonierne samt
«Genoveva», korverkerne «Paradis og Péri», «Rosens
pilgrimsfart», «Rekviem for Mignon», «Manfred» og scener af
Goethes «Faust», hans talrige kompositioner for
kammermusik, orgel og piano, deriblandt «Papillons», «Die
Davids-bûndler», «Karneval», de symfoniske variationer,
«Kreis-leriana», fantasi, novelletter, natstykker m. m. og flere
bind romancer. Hans aandrige, fantasifulde musikalske
afhandlinger og kritiker er samlet i fire bind. — Hans
hustru Clara, f. Wieck (1819—96), var en høit anseet
klavervirtuos, særlig som tolker af Beethoven, Chopin
Robert Alexander Schuma
glücksbotschaft f — @ fatal news,
bad news — ® mauvaise
nouvelle f.
ulykkestilfælde - ® Un-
(glùcks)fall m — © (disastrous)
accident, casualty — ® accident,
malheur; sinistre m.
ulyst - ® Unlust f,
Widerwille m — Ce) dislike,
disinclination, disgust — ® aversion, ré-
pugnance f; dégoût; (mishag)
déplaisir, ennui m.
ulægelig se uhelbredelig,
ulærd — ® ungelehrt — ®
unlearned, unlettered, illiterate
-® illeUré.
ulærvillig - ® ungelehrig —
(e) & ® indocile.
ulæselig — ® unleserlich,
unlesbar - (g illegible - ® illisible.
uløselig - ® unlösbar - (e)
insolvable, inextricable - ®
insoluble.
um ® om(kring), udenom, rundt
om. u. zu for at.
utnaadeholden se
umaadelig-
umaadelig — ® übermässig,
ungeheuer, unermesslich,
ungemein; (umaadeholden) unmässlich
— (e) immense(ly), enormous(ly) ;
(umaadeholden) immoderate,
intemperate — ® immense, énorme,,
colossal, excessif, démesuré; (adv.
énormément; (umaadeholden)
immodéré, intempérant; (adv.) à
l’excès.
umaadelighed — ® Unmässig-,
Unermesslichkeit f; Übermass n;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
