Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schwaiger ... - Ordbøgerne: U - umbetten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
557
Schwaiger—Schwarza
558
otiske digte i tidens manér; nu huskes alene en enkelt
sang: «Mens Nordhavet bruser» og hans fornøielige
selv-skildrende digt «Mit portræt». Et forsøg paa at lave
en slags fortsættelse af Peder Paars, «Ny og sandfærdig
vise om Peder Paars af Cornelius Svendsen, bager paa
Levanger» (1843), mislykkedes ganske. Han udgav
«Samlede digte» (3 bd., 1837—46), «Farvel til
Trond-hjem. Digtsamling» (1849) og et udvalg af sine digte,
«Digtninger, gamle og unge» (1856). S. havde ogsaa
historiske og arkæologiske interesser; under sit
Trond-hjemsophold var han Videnskabsselskabets sekretær og
skrev dets historie (1845), og 1842 offentliggjorde han
«Udsigt over de tre nordiske rigers myntvæsen fra de
ældste tider til nuværende». [Litt. : F. Bull, «G. N. S.» (1908).]
Schwaiger, Hans (1854—), østerr. maler, elev af
Wienerakademiet, har hovedsagelig udviklet sig paa egen
haand under lange ophold i mähriske fjeldbygder. S.s
arbeider, oftest udført i vandfarve, behandler eventyr,
folketraditioner o. 1. og har ofte et eiendommelig
middelaldersk præg. Særlig nævnes gjendøberbilledet
«Rottefanger »-serien, billederne til «Canterbury tales»,
illustrationer til Hauffs eventyr etc. — Professor først ved Prags
akademi, senere i Brünn.
Schwanenflügel, Hermann Heinrich Louis
(1844—), d. historisk forfatter. Skrev «Oldtidens
kulturhistorie» (1884), som røber paavirkning af Brandes, men
gik efter en religiøs krise over til et andet livssyn, hvis
litterære udslag betegnes ved den store levnetsskildring
af J. P. Mynster (2 bd., 1900—01). Hans første
litterærhistoriske arbeide er monografien over Wergeland (1876);
senere fulgte andre monografier, som den omfangsrige
«Ingemanns liv og digtning» (1886) og «Peter Andreas
Heiberg» (1891), der skaffede ham den filos. doktorgrad.
Schwann, Theodor (1810—82), t. histolog og
fysiolog, grundlægger af cellelæren for dyrerigets
vedkommende. Studerede medicin og var elev af den berømte
Johannes Müller. Efterat botanikeren Schleiden 1836
havde paavist, at planterne helt igjennem bestod af
smaa-dele, som han kaldte celler, overførte S. dette paa dyrene
og udgav 1839 sit bekjendte arbeide «Mikroskopische
Untersuchung über die Übereinstimmung in der Struktur und
dem Wachstum der Thiere und Pflanzen». S. har paavist
enzymet pepsin og leveret vigtige arbeider over galden.
Schwanthaler, Ludwig von (1802—48), t.
billedhugger fra MÜQchen, elev af faderen, hof billedhugger
Franz S. (1762—1820), og af Münchenerakademiet, hvor
han senere blev professor. S. havde i 1830- og
1840-aarene alle større opgaver i München, udførte dekorativ
skulptur for flere bygverker, en række statuer, som f. eks.
af Mozart (1842, Salzburg) og hovedverket, kolossalstatuen
«Bavaria» (1837—48, München). S.s kunst har
klassicismens formsprog, men viser dog oftest hen paa et mere
romantisk gemyt; han behandler saaledes ofte germansk
mytologi. S.s anseelse har sunket adskillig siden hans
egen tid.
Schwartz, Johan Georg Franz (1850—), d. maler.
Elev af akademiet, fik 1874 den lille guldmedalje. Senere
kom han til at gjøre en betydelig indsats i dansk
kunstliv ved at overtage posten som leder af en afdeling af
kunstnernes studieskole. Af hans malerier kan nævnes
loftsmaleriet «Fredrik III hyldes af stænderne» (Fred-
umbetten—Umfahrt
riksborg), «De kloge og de daarlige jomfruer»
(Solden-feldtske stiftelse), samt en række portræter. S. er ogsaa
en ypperlig raderer.
Schwartz, JohanJørgen (1824—98), n.
forretningsmand og politiker. Nedsatte sig 1848 i sin fødeby
Drammen, hvor han efterhaanden oparbeidede en betydelig
virksomhed som sagbrugseier, trælasthandler og
skibsreder, hvorhos han 1873—79 drev Eidsfoss jernverk. Gik
konkurs vaaren 1879. Var senere ansat som sekretær i
tømmerdirektionen for Drammens vasdrag. Meget
anvendt, dygtig kommunemand, ordfører og forøvrigt pot
og pande i sin by, som han desuden repræsenterede paa
alle storting 1857—76 undtagen 1865—66. 1874—76 var
han lagtingspræsident og i alle aar medlem af talrige
stortingskomitéer og af kongelige kommissioner.
Her-igjennem megen indflydelse paa udviklingen af den
handelspolitiske og økonomiske lovgivning. Konservativ
fremskridtsmand. Et monument over S. er reist paa
Jernbanetorvet i Drammen.
Schwartz, Maria Sophie, f. Birath (1819—94), sv.
forfatterinde. Voksede op i smaa kaar, gift 1840,
op-traadte først 1851, særlig produktiv efter mandens død
(1858). Hendes første romaner er sterkt tendentiøse
(imod adelen), saaledes «Mannen af bord och qvinnan
af folket» (1858), «Arbetet adlar mannen» (1859), «Bord
och bildning» (1861) o. s.v. I hendes senere arbeider
spores ny paavirkning, navnlig fra Dickens, særlig i
«Positivspelarens son» (1863), «Guld och namn» (1863)
o. s. V. Skjønt kritiken var noksaa haard mod hende,
vandt disse romaner en meget stor læsekreds (oversat
paa dansk o. fl. a. sprog), navnlig paa grund af sit
spændende indhold. «Valda romaner» udkom 1886 i 7 bd.
Schwartze, Johann Georg (1814—74), holl. maler,
uddannet ved Düsseldorferakademiet. Hans arbeider viser
sterk paavirkning fra Rembrandts kunst. Særlig nævnes:
«Bønnen» (Amsterdam) og «Puritanergudstjeneste» (1858).
— Hans datter og elev Therese S. (1851—), uddannet
under G. Max i München og i Paris, har malet portræter,
saaledes selvportræt og dronning Emma af Nederlandene,
og genrebilleder («Tre vaisenhusbørn», 1885, Amsterdam).
Schwarz, Bertold, fransiskanermunk fra Freiburg
eller Dortmund, hed eg. Konstantin Anklitzen,
men fik foruden klosternavnet Bertold tilnavnet S., fordi
han beskjæftigede sig med kemi. Det angives, at han
fandt, at en blanding af salpeter, svovl og kviksølv var
eksplosiv, og derigjennem senere opdagede krudtet.
Krudtet var dog kjendt længe før, saa han sikkert med større
ret nævnes som opfinder af skydevaabenet. Som
opfindelsens aar nævnes 1259 og 1380; det menes dog, at
1313 passer bedre. 1853 reistes et mindesmerke for ham
i Freiburg.
Schwarz, Hermann Amandus (1843—), t.
matematiker. 1867 ekstraordinær professor i Halle; efter at
have beklædt forskjellige stillinger blev han 1892 pro
fessor ved universitetet i Berlin. Som betydelig elev af
Weierstrass har han navnlig beskjæftiget sig med
minimil-flader og funktionsteori, desuden med udfoldelige flader.
Norsk æresdoktor 1902.
Schwarza, lyskland, tilløb fra venstre til Saale i
Thüringen. I S.-dalen ligger landsbyen og slottet
Schwarzburg, fyrsten af Schwarzburgs residens.
umbetten ® lægge over i en
anden seng.
umbles @ pl, indsrolde, især
af hjort.
umbo @ skjoldbule.
umbonate(d) @ bulet
umbrage © skygge; jalousi;
mistro, fornærmelse.
umbrageous © skyggefuld,
umbrella © paraply.
umbringen ©ombringe, dræbe
Umdruck ® m, omtrykning.
umedgjørlig — ® unum-,
unzugänglich, unlenksam, spröde
querköpfig — (e) unmanageable
intractable — (|) intraitable,
intransigeant, difficile.
umedgjørlighed — ® Un
umgänglichkeit f - @ intractable
ness — (D intransigeance, raideur,
sauvagerie f.
umenneske — (î) Unmensch ra
— © monster, inhuman wretch —
® barbare, monstre, brute m.
umenneskelig -
©unmenschlich - © inhuman — (f)
inhumain, cruel, barbare.
umenneskelighed — ®
Unmenschlichkeit f — © inhumanity
- ® inhumanité,cruauté, barbarie f.
umerkelig — ® unmerklich,
unmerkbar; unvermerkt —
©imperceptible; imperceptibly — ®
insensible(ment) ; imperceptible ;
adv. ogs. sans qu’il y paraisse.
umfahren (t) fare om; kjøre
omkring; kjøre overende ; omseile.
Umfahrt ® f, omseiling,
rundreise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
